Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 349

Verber
321
5.8.1.4.7 Verb etskulu
Manifestationen af verbet skulu i indikativ og konjunktiv
fremgár af tabel 5.152.1 en række tilfælde med præteritum-
former ud over de i tabellen anfprte er det i opmærkningen
af teksten ikke blevet afgjort om der er tale om indikativ
eller konjunktiv. Det drejer sig i A om 2. pers. sg. ‘fcýllð-
xr’, 3. pers. sg. ‘fcýllði’ x 58 og ‘fcýlði’ x 7 samt 3. pers. pl.
‘fcýllðo’. I B drejer det sig om 2. pers. sg. ‘fkyllðir’ og
3. pers. sg. ‘fcyllði’ X 7, ‘íkyllði’ og ‘fcýllði’.1
Infinitiv (præsens) manifesteres i báde A og B som ‘fcolo’
(hhv. x 4 og x 1).
Infinitiv (præteritum) manifesteres i A som ‘fcýllðo’ X 9
og ‘fcýlðo’ x 5, i B som ‘fcyllðo’ x 3.
Som det fremgár af tabel 5.152 og som allerede bemærket
i afsnit 4.4.3.2.7, indikeres konsekvent /o/ som rodvokal
i pl. præs. ind. og inf. præs. Den senere enerádende form
med /u/ synes ikke at forekomme fpr CI300.2
Som forventet indikeres konsekvent omlydte former i
præs. konj. hos begge skrivere.3
5.8.1.4.8 Verbet unna
Manifestationen af unna i A i indikativ og konjunk-
tiv fremgár tabel 5.153. I B er unna blot belagt i
1. pers. sg. præs. ind. ‘an’.
Infinitiv manifesteres i A som ‘vrja x 4, ‘vSa’ og ‘vNa’.4
5.8.1.4.9 Verbet vita
Manifestationen af verbet vita i indikativ og konjunktiv
fremgár af tabel 5.154.
Ud over de i tabellen anfprte tilfælde kan det i A i ét
tilfælde med fprstepersonsformen ‘viffa’ ikke afgpres om
der er tale om præt. ind. eller præt. konj. Pá tilsvarende vis
kan det i ét tilfælde med tredjepersonsformen ‘visi’ ikke
afgpres om der er tale om præt. ind. eller præt. konj.
Infinitiv manifesteres i A som ‘vita’ x 32 og ‘Vita’, i B
som ‘vita’ x 4, ‘pita’ x 2 og ‘uita’ x 2.
Imperativ manifesteres i A som vist i tabel 5.155.
Præt. part. er i A belagt i akk. sg. neut. ‘vitat’ og ‘vitað’.5
5.8.1.4.10 Verbet þurfa
Manifestationen af þurfa i A i indikativ og konjunktiv
fremgár af tabel 5.156.
11 hvert ét tilfælde i A og B kan det ud over de i tabel 5.152 anf0rte
former ikke afg0res om et ‘0’ er f0rste eller anden person præs. ind. I
B kan det derudover i ét tilfælde med samme skrivemáde ikke afg0res
om der er tale om anden eller tredje person sg. præs.
2 Jf. Lindblad (1954, s. 112—13), der bemærker at det tidligste af ham
registrerede eksempel findes i AM 325 I 40 (01300).
3Om b^jningen af skulu i oisl. og nisl., se Jón Þorkelsson (1895,
s. 52-61).
4 Om b^jningen af unna i oisl. og nisl., se Jón Þorkelsson (1895, s. 23—9).
5 Om b^jningen af vita i oisl. og nisl., se Jón Þorkelsson (1895, s. 62—9).
Infinitiv manifesteres i A som ‘þurpa’ x 13 og ‘þvrpa’ X 7,
i B som ‘þurpa’ X 2 og ‘þvrpa’.6
Bemærk at der i B i det eneste eksempel i præt. konj.
indikeres /u/ som rodvokal (‘þvrpti’ 25127), mens der i
præt. ind. pá den anden side indikeres sável /u/ som /y/. I
‘þýrpti’ i6r23 er fy) sikkert, mens (y) i ‘þyrpto’ 25124 ogsá
kunne læses som et forskrevet (v) (en rettelse fra et pábe-
gyndt (y)).7 Skrivemáder der indikerer (u) i præt. konj. og
(y) i præt. ind., kendes ogsá fra andre oisl. kilder.8
5.8.1.5 Verbet valda
Uden for de anfprte verbalklasser finder man vb.
valda. Det er i A belagt i 1. pers. sg. præs. ind. ‘vellð’,9
3. pers. sg. præs. ind. ‘vellðr’ x 3, 3. pers. sg. præs. konj.
‘vallði’, 3. pers. sg. præt. ind. ‘olli’ x 3 og ‘Olli’, inf. ‘vallða’
og supinum ‘vallðit’ og ‘valðit’.
I B manifesteres det som 3. pers. sg. præt. ind. ‘olli’,
3. pers. pl. præt. ind. ‘ollv’ og supinum ‘vallðit’.
6Om b0jningen af þurfa i oisl. og nisl., se Jón Þorkelsson (1895,
s. 29-34).
7 En tolkning som fy) er mindre sandsynlig med tanke pá hvorledes Jp)
ellers anvendes (jf. afsnit 4.3.2.71).
8 Jf. Jón Þorkelsson (1895, s. 31—2).
9 Formen, der optræder i strofe 219 (24V26), burde sammen med det
efterfplgende pronomen dog muligvis emenderes.
5.8.I.5