Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 119

Palæografi
91
graf der ligner to accentstreger, (446), er vel mere usikkert. Denne
kunne ogsá være udf0rt af B.
I A finder man et enkelt eksempel pi den sammensatte graf-
klasse bestáende af tre prikker anbragt i trekant og et semikolon-
lignende tegn, jf. (447). Pá samme side finder man ogsá en endnu
mere udsmykket grafklasse, jf. (448), men ellers anvendes den
komma-lignende type (16 tilfælde), fx (449). I flere tilfælde hvor
den sidstnævnte grafklasse anvendes, kan det ikke afgpres om der
er tale om indvisnings- eller nedvisningsfunktion, da referenten
ikke kan læses (enten fordi den er forsvundet i tidens lpb eller er
glemt af skriveren).1 Det samme gælder i et enkelt tilfælde hvor
man som en formodet indvisningsgrafklasse finder en graf som er
magen til den som ellers anvendes til markpr af ombytning og har
form af to prikker anbragt skrát over hinanden, jf. (450).
Den komma-lignende grafklasse er den mest almindelige graf-
klasse med indvisningsfunktion i islandske hándskrifter,2 men
grafklassen der manifesteres som noget der ligner to accentstreger,
er heller ikke ualmindelig.3 Grafklassen der manifesteres som tre
prikker anbragt i trekant og et semikolon-lignende tegn, har jeg
ikke fundet omtalt som indvisningsgrafklasse, men den skal mu-
ligvis ses i lyset af det sákaldte signe de renvoi, der ganske vist al-
mindeligvis vender omvendt og har to prikker foroven, men som
netop anvendes ved indvisninger.4 Nár en semikolon-lignende graf
kombineres hermed, skyldes det formentlig at skriveren vil lave en
ekstra tydelig markering. Den særlige grafklasse i A som ovenfor
er gengivet som (448), er sandsynligvis brugt for at sikre entydig-
hed i indvisningsreferencerne pá en side hvor flere sádanne optræ-
der. Den pverste del af grafen, der ligner et kors, er formentlig
en form for asterisk eller viderudvikling af en sádan.5 En lignende
graftype bruges eksempelvis hyppigt i det gammeldanske AM 76 8°
(C1450).6
Den komma-lignende grafklasse anvendes ogsá som nedvis-
ningstegn af begge skrivere. I B forekommer den godt 20 gange
i forbindelse med interlineære tilfpjelser, mens den optræder knap
50 gange i samme funktion i A. Som eksempler kan anfpres (451)
i B og (452) i A.7
Ogsá som markpr af nedvisning er denne grafklasse uden sam-
menligning den almindeligste i islandske hándskrifter.8
Ombytningsgrafklasser anvendes ligeledes af begge skrivere. I B
placeres interlineære prikker i tre tilfælde over grafer der skal om-
byttes, fx (453). I A finder man i syv tilfælde skrá dobbeltprikker
over to ord der skal ombyttes, jf. fx (454).
nakwtuo ðjr
B10V17
Itcr'.’oc
A7V4
A 7V9
A26V47
A32V31
454 ms a 26136
1 Formentlig er der dog tale om en indvisning hvor referenten er gáet tabt ved en
senere beskæring af pergamentet.
2 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 95).
3 Jf. Seip (1954, s. 146).
4 Parkes (1992, s. 307) skriver at det blev anvendt af trykkere, men det norske
AM 619 4° (cl200—25) vidner om at det ogsá blev brugt af nordiske skrivere i
1200-tallet, jf. Seip (1954, s. 34).
5 Sammenlign fx forskellige former i Cappelli (1967, s. 412).
6 Se fx gengivelsen af íor i Kroon et al. (1993, s. 39).
7 Nogle af eksemplerne i B er muligvis udfprt af hánd A.
8 Om den komma-lignende grafklasse som markpr af nedvisning, se Hreinn Bene-
diktsson (1965, s. 95), Seip (1954, s. 64 og 104) og Wimmer & Finnur Jónsson
(1891, s. lviii-lix).
3.3.6