Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 216

i88
Ortografi
over for de tretten tilfælde med (1) fem med (hl), mens man
ved hljóta over for de tre tilfælde med <1) finder fem med
{hl).1 Det kan bemærkes at tre af fem tilfælde med (hl) i
hljóta optræder i allitterationsstilling i poesi, og det samme
gælder for ét af tre tilfælde med hlaupa. Bemærk at der ikke
kan spores nogen generel tendens til overgang /hl/ > /1/ i
andet sammensætningsled af komposita.2
Som det fremgár af afsnit 4.3.2.39, optræder det ene til-
fælde med (n) for /hn/ i A i præt. part. hniginn ‘nigiq’ ir24.
I de pvrige 35 tilfælde i A og i de seks tilfælde i B finder man
<hn).
Som det fremgár af afsnit 4.3.2.55, optræder de tre til-
fælde med <r) for /hr/ i A i app. hraustleikr (seks modek-
sempler med (h) ved hraust-, i poesi) og vb. hrjóða (elleve
modeksempler med <h), i báde prosa og poesi) og hreinsa.
I B optræder seks af otte eksempler pá <r) for /hr/ i
hring- (seks modtilfælde med <h)), mens de to sidste ek-
sempler optræder i hríð (seks modtilfælde med <h)).
Hyppig brug af <1) og <r) for hhv. /hl/ og /hr/ (og i min-
dre grad (n) for /hn/) er som andre norvagiserende træk
særlig udbredt i 1300-tallet, mens de omkring 1400 næ-
sten helt forsvinder.3 Blandt andet af denne grund er det
mere end tvivlsomt om former med /1/ og /r/ nogensinde
har vundet indpas i talesproget i stprre udstrækning. En
anden indikation af at der i helt overvejende grad har væ-
ret tale om et rent grafisk fænomen, er at former uden <h)
ikke blot i MskMS, men ogsá i mange andre kilder, be-
grænser sig til bestemte frekvente lemmata.4 Pá den an-
den side kan det naturligvis ikke udelukkes at ortografien i
visse kredse kan have haft indvirkning pá talesproget, men
da formentlig i begrænset omfang. I de ældste hándskrifter
er former uden <h) uhyre sjældne og optræder fortrinsvis i
stærkt norvagiserende kilder.5 I mellemklassiske kilder er
de noget hyppigere, men anvendes dog generelt i forholds-
vis begrænset omfang, og frekvensen af former uden (h)
er i MskMS formentlig noget hpjere end i de fleste andre
mellemklassiske kilder.6 Pá den anden side finder man ogsá
i denne periode hándskrifter med endnu hyppigere brug af
former uden <h).7
11 B er <[hH]l) belagt i f^lgende lemmata: app. blamm x 3, vb. hlaupa
x 3, app. athlaup x 2, app. hlað, prop. Hleiðr, app. rughleifr, app. hleypi-
kjóll, app. hlíf, vb. hlíta, vb. hljóta x 5, app. hljóð x 2, app. hljóðgreip, adj.
hljóðr x 2, vb. hlýða x 10, app. hlýr, vb. hlája x 5 og adj. hlógligr.
2 Om denne overgang, se fx Noreen (1923, § 294) og Bandle (1956,
s. 137).
3 Bemærk i denne forbindelse at man i Oddur Gottskálkssons Nye Te-
stamente fra 1540 kun finder ganske fá eksempler, og at Gudbrands-
biblen blot rummer ét eksempel, hvor formen uden <h) kan være over-
f0rt fra tilsvarende kompositaformer.
4 Jf. fx Lindblad (1954, s. 224) der bl. a. bemærker at (h) i AM 327 40
(01300) i reglen udelades i de hyppige ord hlutr og hlaupa.
5 Jf. Lindblad (1954, s. 224).
61 hvert fald fremhæver Lindblad (1954, s. 224) MskMS som en kilde
med mere udpræget brug af former uden (h), mens det nogenlunde
samtidige Holm perg 2 40 nævnes som eksempel pá en kilde med langt
mere beskeden brug af sádanne former.
7Det máske bedste eksempel er det ogsá i andre henseender stærkt
norvagiserende AM 519 a 40 (01280), hvor former uden (h) if^lge
de Leeuw van Weenen (2009, s. 72) ligefrem dominerer. Ved /hl/ fin-
S&rlige tilfMe
Som bemærket i afsnit 4.4.5.2.16 finder man i A assimila-
tion af /þ(h)l/ > /11/ i ‘brvllæpi’ 31V28.
10r(h)ðfi/0r(h)Áfi indikeres en form uden /h/ i B (‘atrepi’
10V27), mens det ikke er tilfældet i A (‘orhppi’ 3or2Ó,
jf. ogsá ‘orhop’ 27V35).8
Propriet Sighvatr manifesteres med <h) i alle syv tilfælde
i B (fx ‘flgh’ 12V20).
4-4-5-2.6 /j/
A B
/)/ <1) 2650 /j/ <i> 675
<J> 100 <J> 29
<í> 2 <í> 4
<I> 3
/gj/ <i> 3
Tabel 4.37: Manifestationen af /j/
Björn K. Þórólfsson (1925, s. xxv—xxvi) mener at /j/ i
indlyd allerede fár status af konsonant i 1200-tallet, men
i forlyd bevarer sin status som halwokal ind i 1500-tallet
og fprst fár egentlig konsonantstatus cióoo. Den tidlige
overgang til konsonant i indlyd bygger han pá det post-
vokaliske sammenfald i skriften mellem betegnelserne for
/g/ og /j/.9 Med henvisning til Kahle (1892, s. 69) g0r han
opmærksom pá at man i 1200-tallet kan rime /g/ mod /j/
(fx fleygr-.Suðreyjum), men bemærker at det fprst bliver al-
mindeligere i 1300-tallet, og anfprer fra Katrínardrápa ek-
semplerne frágar:meyjar og fegri:meyjar. I en anmeldelse
af Björn K. Þórólfssons bog pápeger Jón Helgason (1927,
s. 91) imidlertid at disse indrim i stedet skal ses i lyset
af den i afsnit 44.5.2.4 omtalte overgang /gj/ > /j/ (ri-
mene er mislykkede fors0g pá at efterligne ældre rim med
/g/:/gj/).10 Selvom det er vanskeligt at tidsfæste overgan-
gen til konsonant i indlyd, má restitueringen af /j/ foran
/I/, en restituering som synes at begynde i 1400-tallet,11
have overgangen til konsonant som præmis, men hvor me-
get tidligere overgangen rent faktisk er indtruífet, er usik-
der man sáledes blot 37 tilfælde med (h) over for 110 uden, ved /hn/
blot ét tilfælde med (h) over for 10 uden og ved /hr/ 27 tilfælde med (h)
over for 62 uden. For mere generelle behandlinger af former med og
uden (h), se fx Noreen (1923, § 289, anm. 2), Alexander Jóhannesson
(1923—24, § 239), Hægstad (1942, s. 117), Jóhannes L. L. Jóhannsson
(1924, s. 36-7), Jón Helgason (1929, § 49), Kuhn (1954, s. 67), Bandle
(1956, s. 136—37) og Stefán Karlsson (2004, s. 48). For en mere over-
ordnet diskussion af norvagismer i islandsk og om ársagen til deres
optræden, se især Stefán Karlsson (1978 og 1979), Rindal (1997) og
Kyrkjebó (2003).
8 Om sádanne /h/-l0se former, se fx Noreen (1923, § 294) og Bandle
(1956, s. 137). Jf. ogsá Ásgeir Bl. Magnússon (1989, s. 1227 og 1230).
9 Forholdet omtales nærmere i afsnit 4.4.5.2.4. Björn K. Þórólfssons
fremstilling er i 0vrigt ikke korrekt.
10 Rim som frœgr:slœgjan har allerede i f0rste halvdel af 1200-tallet (jf. af-
snit 4.4.5.2.4) været un0jagtige.
11 Jf. Bandle (1956, s. 141). Restitueringen kommer som forventet ikke
til udtryk i MskMS.
44.5.2.6