Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 316

288
Ordformer og morfologi
Side <e> <i> Side <e> <i> Side <e> <i>
ÍOV 1 1 I3r 2 3 15V 1
nr 1 6 13V 1 i6r 1 2
nv 4 I4r 1 i6v 1
I2r 4 14V 4 i7r 2 3
12V 2 !5r 2 17V 1 1
Afsnit <e> <i> Afsnit <e> <i> Afsnit <e> <i>
20 25 1 30
21 1 26 1 1 31 1
22 2 5 27 6 9 32 1
23 2 1 28 1 3 33 1 1
24 2 2 29 1 2
Tabel 5.106: Fordelingen af e- ogi f-former ved art. enn i B
Kilde nom./akk. sg. neut. /e/ /i/ /e/ andre kasus /i/
Holm perg 15 40 92% (68) 8% (6) >99 % (47°) <1% (1)
AM 645 40 12% (2) 88% (14) 81% (238) 19% (56)
GKS 1157 fol <1% (6) >99 % (141) 78% (374) 22 % (107)
A 54% (27) 46% (23) 93% (170) 7% (13)
B 14% (2) 86% (12) 52% (17) 48% (16)
AM 519 a 40 0% (0) 100 % (n) 99% (139) 1% (1)
AM 29140 33% (11) 67% (22) 91% (116) 9% (11)
Möðruvallabók 28% (44) 72 % (113) 96% (385) 4% (14)
Tabel 5.107: Art. enn vs. inn i en række kilder
Som det fremgár af oversigterne, er former med /e/
langt hyppigere i A. Sammenligner man med forholdene
i de nogenlunde samtidige AM 519 a 40 og AM 29140, ud-
mærker B sig temmelig markant ved sin meget hyppige
brug af /i/ og indtager især en særstilling nár det gæl-
der vokalens manifestation uden for nom./akk. sg. neut.
I nom./akk. sg. neut. er det pá den anden side snarere A der
udmærker sig ved at former med /e/ dominerer selv i disse
kategorier. Jf. sáledes tabel 5.107 der sammenligner brugen
af former med hhv. /e/ og /i/ i en række hándskrifter.1
Som nærmere omtalt i afsnit 5.4.3.1 bruges hinn aldrig
som artikel.
5.6 Den efterhængte artikel
Manifestationen af den efterhængte artikel i A er vist i ta-
bel 5.108 (maskulinum), 5.109 (femininum) og 5.110 (neut-
1 Som kilder for tabellen tjener for Holm perg 15 40 de Leeuw van Wee-
nen (2004, s. 37-8), for AM 645 40 Larsson (1891, s. 72—73), for GKS
1157 fol Beck (1993, s. 143-45), f°r AM 519 a 40 de Leeuw van Weenen
(2009, s. 123), for AM 29140 Larsson (1956, s. 23-4) og for Möðru-
vallabók de Leeuw van Weenen (2000, Table 4.4, s. 204).
rum), mens manifestationen i B fremgár af tabel 5.111 (ma-
skulinum), 5.112 (femininum) og 5.113 (neutrum).
Tabellerne er opdelt i tre kolonner for pá overskueligere
vis at kunne vise artiklens manifestation efter hhv. kon-
sonant, lang vokal og infortisvokal. I oversigten over for-
holdene efter infortisvokal finder man i visse kategorier en
notation med skrástreg, i oversigten over forholdene i A fx
i dat. sg. mask. hvor antallet af belæg anfpres som ‘62 /17’.
Tallet foran skrástregen refererer til antallet af stærkt bp-
jede eksempler, fx manninum, mens tallet efter skrástregen
refererer til svagt bpjede eksempler, fx bóndanum}
Bemærk at samtlige eksempler med dat. pl. er anbragt i
kolonnen over tilfælde efter infortisvokal.2 3
Hos begge skrivere repræsenterer dat. sg. mask. et sær-
ligt problem ved stærkt bpjede substantiver, da det i flere
tilfælde principielt ikke kan afgpres om et -z- skal opfat-
tes som dativendelse eller som del af den efterhængte ar-
tikel.4 For at ráde bod pá at jeg i oversigterne helt meka-
2 Om usikkerheder relaterede til tolkningen af stærkt b0jede substanti-
ver i denne kategori, se ndf.
3 Man kunne betragte dat. pl. som -*um-(i)num > -unum.
4 For sp0rgsmálet om maskuline rene tf-stammers endelse i dat. sg., se
afsnit 5.1.1.1.
5.6