Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 460

432
Litteratur
BischofF, B. (1982). Die Rolle von Einfliissen in der
Schriftgeschichte. I Silagi, G., red., Paláographie 1981.
Colloquium des Comité Intemational de Paléographie,
Munchen, 15—18. September 1981. Nummer32 af
Miinchener Beitrage zur Mediavistik und
Renaissance-Forschung, s. 93—105. Miinchen.
Bischoff, B. (1990). Latin Palaeography. Antiquity and the
MiddleAges. Cambridge. (Transl. by Dáibhí Ó Cróinín
and David Ganz).
Bjarni Aðalbjarnarson (1937). Om de norske kongers sagaer.
Nummer 1936:4 af Skrifter utgitt av Det Norske
Videnskaps-Akademi i Oslo. 2. Hist.-Filos. Klasse.
Oslo.
Bjarni Aðalbjarnarson (1941). Formáli. I Heimskringla I.
Nummer 26 af íslenzk fornrit, s. v—cxl. Reykjavík.
Bjarni Aðalbjarnarson, red. (1951). Heimskringla III.
Nummer 28 af íslenzk fornrit. Reykjavík.
Bjarni Einarsson, red. (1977). Hallfreðarsaga. Nummer 15
af Rit Arnastofnunar. Reykjavík.
Bjarni Einarsson (19853). Formáli. I Agrip af
Nóregskonunga sggum. Fagrskinna — Nóregs konunga tal.
Nummer 29 af íslenzk fornrit, s. v—cxxxi. Reykjavík.
Bjarni Einarsson, red. (1985!)). Ágrip af Nóregskonunga
spgum. Fagrskinna — Nóregs konunga tal. Nummer 29 af
Islenzk fornrit. Reykjavík.
Bjarni Guðnason (1978). Fyrsta sagan. Nummer 37 af
Studia Islandica. Reykjavík.
Björn Guðfinnsson (1947). Breytingar á framburði og
stafsetningu. Reykjavík.
Björn Guðfinnsson (1964). Um íslenzkan framburð.
Mállýzkur II. Nummer 23 af Studia Islandica.
Reykjavík. (Óláfur M. Ólafsson og Óskar Ó.
Halldórsson unnu úr gögnum höfundar og bjuggu til
prentunar).
Björn M. Ólsen, red. (1884). Den tredje ogfj&rde
grammatiske afhandling i Snorres Edda tilligemed de
grammatiske afhandlingersprolog og to andre tilhzg.
Nummer 12 af Samfund til udgivelse af gammel
nordisk litteratur. Kpbenhavn. (Islands grammatiske
litteratur i middelalderen 2).
Björn Sigfússon, red. (1940). Ljósvetninga saga með
þáttum. Reykdœla saga ok Víga-Skútu. Hreiðars þáttr.
Nummer 10 af Islenzk fornrit. Reykjavík.
Björn K. Þórólfsson (1925). Um íslenskar orðmyndir á 14.
og 15. öld og breytingar þeirra úr fornmálinu. Með viðauka
um nýjungar íorðmyndum á 16. öldogsíðar. Reykjavík.
Björn K. Þórólfsson (1926). Anmálan. Arkiv för nordisk
flologi, 42, s. 77—81. [Anmeldelse af Jóhannes L. L.
Jóhannsson (1924)].
Björn K. Þórólfsson (1929). Nokkur orð um hinar
íslensku hljóðbreytingar é > je og y, ý, ey > i, í, ei.
I Studier tillágnade Axel Kock, s. 232—43. Lund.
Bjorvand, H. (1972). Zu den altwestnordischen
Pluralendungen -ar, -ir und -r bei femininen
Substantiva. Norwegian journal of Linguistics, 26,
s. 195-215.
Bjorvand, H. & Lindeman, F. O. (2000). Váre arveord.
Etyniologiskordbok. Nummer 105 af Instituttet for
sammenlignende kulturforskning. Serie B. Oslo.
Brpndum-Nielsen, J. (1918). Danske lovhándskrifter og
dansk lovsprog i den ældre middelalder. Arkiv för
nordiskfilologi, 34, s. 105—37.
Brpndum-Nielsen, J. (1943). Indledning.
I Brpndum-Nielsen, J., red., Palœograf A. Danmarkog
Sverige. Nummer 28 af Nordisk Kultur. Kpbenhavn
etc.
Brpndum-Nielsen, J. (1950—73). Gammeldansk
GrammatikisproghistoriskFremstilling, bind 12—8.
Kpbenhavn.
Brown, M. (1990). A Guide to Westem Historical Scripts
from Antiquity to 1600. London.
Cappelli, A. (1967). Dizionario di abbreviature latine ed
italiane. Milano, 6. udg.
Carlquist, J. (1994). Privat lásning av fornsvensk religiös
litteratur. En metoddiskussion med exempel frán
fornsvenska helgonlegender. I Lindell, I., red.,
Medeltida skrift- och sprákkultur. Nio förelásningar frán
ettsymposium i Stockholm váren 1992, s. 153—67.
Stockholm.
Cederschiöld, G. (1893). Om komparationen af
fornislándska adjektiv pá -legr (-ligr) och adverb pá -lega
(-liga). Arkiv för nordiskflologi, 9, s. 95—7.
Celander, H. (1906). Om övergangen avð> di
fornislándskan och fomnorskan. Lund.
Dahlerup, V. (1880). Forord. I Agrip afNoregs konunga
sögum. Nummer 2 af Samfund til udgivelse af gammel
nordisk litteratur. Kpbenhavn.
Danielsson, T. (2002). Sagoma om Norges kungar. Frán
Magnúsgóði till Magnús Erlingsson. Hedemora.
Derolez, A. (2003). The Palaeography ofGothic
Manuscript Books. From the Tivelfth to the Early
Sixteenth Century. Cambridge.