Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 89

Palæografi
61
|K|: |K| manifesteres hos begge skrivere som en forst0rret
minuskel, jf. fx (133) i B og (134) og (135) i A. Som det fremgár af
illustrationerne, er forholdet mellem skaft og bistav dog ikke ens i
A og B, idet bistaven er forholdsmæssig st0rre i B. Den forst0rrede
minuskel er reglen i ældre islandsk skrift, hvor kapitælformen er
sjælden.1
|k|: |k| forekommer omtrent 30 gange i B og ligner en art liga-
tur af |k| og |c|.2 Udformningen af skaftets top varierer en smule,
jf. (136) og (137). I A bruges grafklassen muligvis en enkelt gang i
(138), men eksemplet er usikkert (der er tale om sidste del af adjek-
tivformen auðigt efter sideskift).
|k| stammer fra den græske uncial3 og er et i nordisk perspektiv
særislandsk fænomen, der rimeligvis gár tilbage til Den f0rste
grammatishe afhandling.4 Grafklassens udbredelse er dog ikke
stor, og den optræder kun i et ret begrænset antal hándskrifter fra
1200-tallet og fprste halvdel af 1300-tallet.5
|1|: |1| manifesteres med varierende udformning af skaftets
top. Som eksempler kan fra B anfpres (139), (140) og det mindre
repræsentative (141). I A er skaftet oftest klpftet. Som eksempler
kan nævnes (142), (143) og (144). Ombpjningen ved grundlinjen er
ikke specielt spids hos nogen af skriverne, men pá den anden side
er der ikke tale om den helt runde ombpjning som er karakteristisk
for den allerældste islandske skrift.6
|L|: |L| bruges ikke i B, men derimod i en række tilfælde i A,
fx (145). Som det fremgár af illustrationen, er grafen trukket i tre
drag. Fprst har skriveren skrevet hvad der i formen svarer til et
|1|, bortset fra at skaftet ikke f0res helt ned til grundlinjen. Dette
forbindes med en b^lget streg der pábegyndes til venstre for skaftet
ved grundlinjen og afsluttes med en kraftig ombpjning noget til
hpjre for skaftet. I et enkelt tilfælde synes der ikke at være tale
om én b^lget streg ved grundlinjen, idet den nedre del af grafen
er trukket i to drag, hvis ikke h^jredelen er f0rt direkte videre fra
skaftet, jf. (146).
Den i A anvendte graftype er ogsá den almindeligste i de
fleste af de nogenlunde samtidige hándskrifter som omtales i
Lindblad (1954, s. 19—21) og dér kategoriseres som ‘L1’. Samme
sted bemærker Lindblad dog at fá majuskler udviser lige sá stor
variation som netop |L|.
|m|: |m| manifesteres i B med forskellig grad af optakt, idet
initialstregen varierer, jf. (147) og (148). Det sidstnævnte eksempel
med helt vandrette optakter er dog ikke specielt repræsentativt.
Bortset fra en generelt stprre regelmæssighed i udformningen
B141-26
B14126
I B 14122
A4ru
A 2ri6
A 36V26
— b 14118
B 14127
1 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 46).
2 At det ogsá er blevet opfattet sáledes af visse skrivere, er den undertiden fo-
rekommende brug af (kc) for /kk/ sandsynligvis en indikation af, jf. Hreinn
Benediktsson (1965, s. 54).
3 Det ligner det |k| som benyttes pá et tidligt stadium i den karolingiske minuskel-
skrift, jf. Stefán Karlsson (2002, s. 833).
4 Jf. bl. a. Hreinn Benediktsson (1965, s. 46, og 1972, s. 111—12).
5 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 46), Spehr (1929, s. 90-1) og Lindblad (1954,
s. 66).
6 Jf. Spehr (1929, s. 82).
3.3.2