Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 402

374
Ordformer og morfologi
I B er manifesteres præpositionen som ‘vnðan’ X 3.1 ad-
verbiel funktion finder man ti tilfælde med undan (‘unðan’
X 6, ‘vnðan’ x 2, ‘vnðarj’ og ‘vnðaj’).
5.9.24 Præpositionerne undir og und
Præpositionen undir manifesteres i A som ‘vnð'’ x 66,
‘vnðir’ x 10 og ‘vnö”. I adverbiel funktion finder man ‘vnð”
x 12 og ‘vnðir’ x 6.
I B manifesteres præpositionen undir som ‘unðir’ X 11
og ‘vnðir’ x 4. I adverbiel funktion finder man ‘vnðir’ x 3
og ‘unðir’ x 2.
I A manifesteres præpositionen und som ‘vnð’ X 21.
I B manifesteres den som ‘vnð’ x 2 og ‘unð’.
Samtlige eksempler med und i sável A som B optræder
i poetisk kontekst. I B finder man ingen eksempler med
undir i poesi, men i A forekommer denne form seks gange
idet adverbiel funktion inkluderes.1
5.9.25 Præpositionen við (og viðr)
Præpositionen við manifesteres i A som v’ X 192, ‘við’
X 170, ‘viþ’ x 140, ‘Viþ’ X 2, ‘við’ og ‘v.’. I adverbiel funktion
er manifestationen ‘v’ X 45, ‘viþ’ x 32, ‘við’ x 31 og ‘við’.
I modsætning til forholdene i B finder man i A et enkelt
eksempel pá den oprindeligere form viðr i poetisk kontekst
(‘viþr’).2
Fordelingen af de tre almindeligste skrivemáder for
præp. við i A fremgár af tabel 5.233, hvor skrivemáderne
relateres til hhv. hándskriftsider og tekstafsnit.3 Særlig to
tendenser kan registreres, dels den ogsá ved andre hyp-
pige ordformer forekommende tendens til at mindske for-
kortelsesgraden i hándskriftets sidste del, dels en tendens
til 0get brug af ‘við’ pá bekostning af ‘viþ’, sáledes at den
sidstnævnte form slet ikke forekommer i længere stykker
i sidste del af hándskriftet. Det er formentlig en indika-
tion af at skriveren i sin egen norm har foretrukket skrive-
máden med (ð) frem for (þ), som til gengæld formodent-
lig er blevet anvendt i forlægget. At skrivemáden med (þ)
kunne tænkes inspireret af forlæggets brug, derom vidner
formentlig ogsá at der ved et sætningsindledende við med
majuskelgraf altid skrives ‘Viþ’, idet skriveren formentlig
har været særlig pávirket af forlægget ved afskrivningen af
en sætnings fprste ord.
I B manifesteres præpositionen við som v’ x 64, ‘við’
x 18, ‘pið’ x 17, ‘við’ x 9, ‘þ’ x 5, ‘viþ’ x 5, ‘pið’ x 3, ‘piþ’ x 2,
‘uið’ og ‘uiþ’. I adverbiel funktion er manifestationen ‘v’
X 16, ‘við’ X 8, ‘pið’ X 8, ‘við’, ‘pið’, ‘piþ’ og ‘y’. Der synes
1 Belæggene findes pá 18V43, 19152, 19V57, 2or42, 2ir2ó og 32119 (sva-
rende til afsnit 34, 35, 36, 38, 39 og 67).
2 Den sá at sige helt gennemf0rte brug af den i analogi med með og/eller
i tryksvag stilling udviklede við er forventelig, da viðr allerede i klassisk
oisl. er trængt voldsomt tilbage af den yngre form (jf. Bandle 1956,
s. 448 m. henv.).
3Af tekniske ársager har jeg ved ‘viþy'Viþ’ kun anf0rt ‘viþ’ som
kolonneoverskrift.
ikke at være noget interessant ved fordelingen af forkor-
tede vs. uforkortede skrivemáder i B.
5.9.26 Præpositionenj/zr
Præpositionenj/zr manifesteres i A som ‘tþ’ X 59, ‘ýþ’ x 3
og ‘ípir’ x 2.1 adverbiel funktion finder man ‘íþ’ x 16, ‘tper’,
‘tpir’, ‘ýptr’ og ‘ýþ’.
I B manifesteres præpositionen som ‘ypir’ x 8, ‘ýpir’ x 6,
‘yp’ og ‘ýþ’-
I adverbiel funktion finder man ‘ýpir’ X 4 og ‘tpir’.
Mens den delabialiserede form altsá synes at afspejle
normen hos hánd A, forekommer den kun en enkelt gang
iB.4
5.9.27 Andet
Ud over de ovenfor nævnte præpositioner finder man en
række tilfælde med særlige forbindelser som kunne betrag-
tes som sammensatte præpositioner, men som i den mor-
fosyntaktiske analyse er blevet betragtet som forbindelser
af præposition + substantiv. I A finder man sáledes otte
eksempler pá fyrir sakir e-s, syv eksempler pá fyrir e-s sakir
og to eksempler pá fyrir e-s sakar. I B finder man seks ek-
sempler pá fyrir e-s sakir, fire eksempler pá fyrir sakir e-s og
ét eksempel pá fyrire-ssakar. Jævnfpr i samme forbindelse
de i afsnit 5.9.18 omtalte tilfælde med atmóti i A.
5.10 Adverbier
I de fplgende afsnit beskrives forholdene ved adverbier
som er særlig frekvente og/ eller udviser særlig interessante
former. Indledningsvis skal nogle hyppige kategorier af ad-
verbier helt kort nævnes.
Af adverbier pá -an finder man i A áðan x 4, austan
x 24, framan x 4, heðan x 8, heiman x 2, hvaðan, innan x 3,
jafnan x 41, meðan x 8, neðan x 2, norðan x 8, (fyr) ofan
x 35, saman x 65, síðan x 236, sjaldan x 2, sunnan x 23,
undan x 53, útan x 26, vestan X 7 og þaðan x 39. I B fin-
der man dðan, framan, heðan x 7, heiman x 3, hvaðan x 2,
jafnan x 10, meðan x 3, norðan x 6, ofan x 6, saman x 20,
síðan x 75, sjaldan x 2, sunnan x 2, undan x 10, útan x 9 og
þaðan x 6.
Af adverbier pá -gi/-ki finder man i A aldregi x 26, eigi
x 552, hvegi x 5, hvergi x 6, nárgi, váttki, þatki og þeygi X 2.
I B finder man aldrigi x 6, eigi x 178, hvergi x 3 og svági.
Af adverbier pá -is finder man i A áleiðis, allárœðis, sam-
dðgris, umhverfs x 3, útanlendis og vilgis X 3. B rummer in-
gen eksempler.
Af adverbier pá -la finder man i A framarla x 2, fíkula,
ggrla x 7, hvatla, hála x 3, nýtla, ofarla, ríkula, síðarla,
skundila, snarla og varla x 9.1 B finder man framarla, gprla
x 2 og varla x 2.
4 Om former med tidlig delabialisering af /y/ > /i/, se afsnit 4.4.3.2.11
og der anf0rte henvisninger.
5.10