Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 253

Appellativer
225
efterhængte artikels -i- i nom./akk. sg. af fé,1 da de enkelt-
stáende tilfælde med hhv. ‘peet’ og ‘peét’ i A og B snarest
bpr betragtes som tostavelsesformer. Samme forhold fin-
der man sável i sammensætninger med fé som i andre lig-
nende appellativer.2 Bemærk i samme forbindelse at man
hverken i bestemt eller ubestemt form af fé og tré finder
-i(-) i dat. sg.3
Neutrale a-stammer med stammeudlyd pá lang vokal
danner i A i to tilfælde gen. sg. med <Tf) (‘buff’ i8r24 og
28vio) over for tre tilfælde med (f) ('bvf’ 5136, ‘hlýf’ 8v26
og ‘tref 35r28).4 Samme type appellativer manifesteres til-
syneladende báde med og uden kontraktion af endelsens
/U/ i dat. pl. i B i hhv. ‘bvm’ ur53 og ‘bvv’ 13V23.
5.1.3.2 Neutrale/íi-stammer
Af appellativer med formodet ýu-stammebpjning finder
man i A fen, hregg, kið, kyn, mannkyn, móðurkyn, mgrnef,
nes, kaldnet, sker, ský, stef og ver, mens man i B finder kyn,
krákunef og mostrarskegg. I B optræder ingen af disse ord
dog i former som kan afslpre en sádan bpjning, og i A op-
træder kun tre ord i relevante former, nemlig kyn ‘kýmö’
4^48, nes ‘nefiö’ 23138 og ský ‘fcýia’ 21V53, der altsá alle ud-
viser sikker/a-stammebpjning.
5.1.3.3 Neutrale M-stammer
I gen. sg. ender de udskrevne tilfælde i B altid pá (íf) (x 15,
fx ‘ricif nri5), mens man i A ved siden af 30 tilfælde med
(íf) (fx ‘nkif 19^39) finder fire tilfælde med (tff) (‘leýpiffi
29V21, ‘rtkiffi i8r35 og ‘nkiffinfi 3V39 og 5rii) og to tilfælde
med (íz) (‘hppiz’ 27V31 og ‘fýniz’ 26138).5
Man finder ingen undtagelser fra reglen om -)- i
dat./gen. pl. ved /fi-stammer pá -gi/-ki.6
Ved kvikvendi/kykvendi indikeres former med sável /vi/
som /y/ i fprste stavelse (begge med /v/ i næste stavelse)
i A: ‘qqnðt’ 314 og ‘kýcvenðö’ 6r52.7
5.1.3.4 Neutrale flw-stammer
Af neutrale a«-stammer finder man hos begge skrivere
auga (i A desuden sammensætningen klingruauga), eyra og
hjarta.
1 Her rubriceret som en í?-stamme, selvom der oprindelig er tale om en
w-stamme.
21 A íinder man sáledes akk. sg. ‘kneit’ 31V19, ‘treit’ 3ir47, ‘galga treet’
21V54 og akk. pl. ‘treín’ 2r3. Jf. ogsá afsnit 4-4.4.2.
3 Jf. oversigten over b^jningen af fé i afsnit 5.1.4.3 samt ‘tre’ 26^53 og
‘treno’ 31148 i A og ‘fno’ 15142 i B.
4 Ingen tilsvarende tilfælde i B.
5Om former pá 'iss, se fx Sjöros (1917, s. 11) og Bjöm K. Þórólfs-
son (1925, s. xxxi). Jf. ogsá omtalen af forholdene ved maskuline ia-
stammer i afsnit 5.1.1.3.
6 A mmmer 14 eksempler (herbergi, merki, (')ríki og stórvirki), mens B
blot rummer ét (merki).
7 Om former af dette appellativ, se Noreen (1923, § 235, anm. 4) og
Bandle (1956, s. 208). Former uden 'V' i anden stavelse er ifölge ONP’s
citatsamling ikke belagt f0r end i 1300-tallet.
De tre tilfælde i A med -un i nom./akk. pl. ved ‘aigon’
3ri9 (poet.) og ‘a/gvn’ 23147 og 32rio skal formentlig be-
tragtes som bestemt form og ikke som pluralisdannelse pá
-un, som kendt fra pstnordisk og ældste norsk, og fprst sy-
nes belagt noget senere i islandsk.8
5.1.4 Udvalgte appellativers manifestation
De 30 mest frekvente appellativer hos hver af skriverne
fremgár af tabel 5.4.
Belæg A Lemma Belæg B Lemma
1994 konungr 592 konungr
872 maðr 228 maðr
243 lið 88 skip
217 land 73 lið
214 skip 67 herra
166 mál 59 jarl
127 bróðir 52 land
123 fé 37 mál
119 hqnd 34 fundr
ll6 sonr 33 fé
107 ráð 25 ráð
93 ríki 25 vísa
9i hlutr 24 vetr
88 jarl 23 hpnd
87 herra 22 kvæði
84 fundr 20 faðir
82 vinr 20 sonr
81 orð 20 sumar
76 bór 20 spk
76 dagr 19 orð
72 frændi 18 danr
69 borg 18 dýr
68 þing 18 skáld
66 ferð 17 borð
66 vetr 17 ferð
65 herr 17 frændi
63 kona l6 bór
63 sqk 16 orrusta
59 staðr l6 ríki
56 lag 15 ván
Tabel 5.4: De mest frekvente appellativer i A og B
En samlet oversigt over samtlige disse i alt fyrre ap-
pellativers manifestation kan downloades fra nfi.ku.dk/
publikationer/webpublikationer/msk. I det fplgende an-
fpres blot manifestationen af en hándfuld appellativer
hvortil der refereres direkte andetsteds i afhandlingen.
8 Jf. ONP’s citatsamling, Noreen (1923, § 405) og Bandle (1956, s. 250
m. henv.).
5.I.4