Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 121
Palæografi
93
den sig ved den helt horisontale dobbelte tværstreg og ved de
tilsyneladende symmetrisk udformede skafter.
|E‘|: Initialen ]E‘| er belagt 16 eller 17 gange i hándskriftet.
Usikkerheden om antallet af forekomster skyldes at det i et enkelt
tilfælde er tvivlsomt om en initial nogensinde er blevet indf0rt. Pá
8V29, hvor der er afsat plads til en |E‘| initial, har jeg sáledes ikke
fundet spor efter blæk, og det kan ikke udelukkes at rubrikator
helt har glemt at indfpre initialen. I yderligere ét tilfælde (24V53)
er det umuligt at sige noget om initialens udformning, idet den er
helt forsvundet som fplge af et hul i pergamentet. Der er dog ikke
grund til at antage andet end at grafen her har haft den udbredte
uncialform. Hullet i pergamentet er sandsynligvis opstáet ved en
ætsning forársaget af den páfprte farve, hvilket i givet fald snarest
indikerer anvendelse af grpnt blæk.
Initialen manifesteres i uncialform pá 1OV49,15V7,17VII, 19V44,
2ori4, 22113, 2Ór2Ó, 32VI7, 34r4, 34V22, 35148, 35VI og 35V35. Som
eksempler kan anfpres (458) og (459). Stprrelsen, herunder grafens
bredde, varierer en smule fra graf til graf (den bryder dog altid ind
i to tekstlinjer). Pga. de temmelig markante forskelle i grafernes
bevaringsstand er det imidlertid svært at afgpre hvor ensartet ma-
nifestationen har været. Bemærk i denne forbindelse forskellen i
de vertikale stregers tydelighed i de to anfprte eksempler.
Hos begge skrivere finder man mindre initialer skrevet inde
pá selve linjen med samme mprkebrune blæk som resten af den
lpbende tekst. I fem tilfælde (20r9, 23V57, 3ir5i, 35r37 og 36V52)
er der i A tale om en graftype der manifesteres som en uncial
forsynet med lodrette streger svarende til dem man finder ved de
stprre (unciale) initialer, jf. fx (460). I B finder man derimod i ét
tilfælde en graf som má rubriceres som en forst0rret minuskel
med lodrette pyntestreger mere eller mindre svarende til de ved
den unciale type anvendte, jf. (461).
|H‘|: Initialen [H'| optræder i tre graftyper. Én gang finder
man en rpd graf med kapitælform hvis hpjredel optager tre tekst-
linjer, jf. (462). Som det fremgár af illustrationen, er initialen i dag
meget utydelig, men der synes at være tale om to spejlvendte skaf-
ter der forneden skráner en smule væk fra initialens midte. Det er
vanskeligt at afgpre om tværstregen udgpres af én bredere streg el-
ler to parallelle streger. I yderligere ét tilfælde finder man en r0d
graf der i modsætning til den f0rst anf0rte har uncialform (ligner
en forstprret minuskel) med en h0jredel der optager to tekstlinjer,
jf. (463). I to tilfælde (13V2 og 13V21) finder man i B — som ved |E‘| —
helt andre og mindre grafer skrevet med samme mprkebrune blæk
som resten af den lpbende tekst og anbragt som integrerede dele af
denne pá selve linjen. Disse har ogsá uncialform og er forsynet med
vandrette streger udgáende fra skaftets top og bund, jf. fx (464).
I islandske hándskrifter fra den klassiske periode manifesteres
|H‘| hyppigere i uncial- end kapitælform.1
|I‘|: Initialen |I‘| optræder to gange i A og er begge gange
anbragt i margenen uden at bryde ind i selve tekstfladen. I det
ene tilfælde, (465), finder man ikke længere spor af blæk, sá det
kan ikke afgpres hvilken farve initialen oprindelig har haft. Den
1 Jf. Lindblad (1954, s. 19).
A 2or9
462
Ö
WtyQi
1% tum>
463 “ A* 1 innU B nv20
B 13V2
A 32V36
3-3-7