Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 290

2Ó2
Ordformer og morfologi
Former med þess- skrives i A dels som forkortelser med
fs), fx ‘þsi’, og dels med (íí'), fx ‘þeffi’. Som det fremgár
af tabel 5.67, hvor skrivemáderne ‘þs-’, ‘þs-’ og ‘þeff-’ rela-
teres til hándskriftsider og tekstafsnit, fordeles varianterne
ikke jævnt i hándskriftet. Mens der ikke kan noteres noget
særligt ved fordelingen af eksemplerne pá den mindre hyp-
pige skrivemáde ‘þs-’, kan der ved ‘þeff-’ registreres samme
tendens som ved visse andre hyppige skrivemáder, nemlig
at de uforkortede former er særlig frekvente i sidste del af
hándskriftet.
5.4.3.4 Det demonstrative pronomen sjalfr
Det demonstrative pronomen sjalfr manifesteres som vist
i tabel 5.68.
Til formerne er der intet særligt at bemærke.
5-4.3.5 Det demonstrative pronomen slíkr
Manifestationen af pronomenet slíkr fremgár af tabel 5.69.
Til formerne er der intet særligt at bemærke.
5.4.3.6 Det demonstrative pronomen þvílíkr
Det demonstrative pronomen þvílíkr manifesteres i A som
vist i tabel 5.70.
I B optræder pronomenet kun to gange i dat. sg. fem.
‘þlicri’ og akk. sg. neut. ‘þvxhct’.
Til formerne er der intet særligt at bemærke.
5.4.4 Indefinitte pronomener
I nærværende afsnit behandles de indefinitte pronome-
ner allr, annarr, annarrhvárr, báðir (pl.), einn, einnhverr,
engi, hvárgi/hvárigr, hvárr (herunder ogsá det interroga-
tive pronomen), hvárrtveggi, hvatki, hvergi, hverr (herun-
der ogsá det interrogative pronomen), hvetvetna, manngi,
neinn, n0kkurr (nekkverr/nakkvat) og sumr i nævnte ræk-
kefplge
5.4.4.1 Det indefinitte pronomen allr
I nærværende afhandling er allr blevet rubriceret som et in-
definit pronomen, men det kunne med lige sá stor ret be-
gen af en eventuel forekomst af den analogiske form þennan i perio-
den f0r 1450, og det samme gælder — som ventet — om þetta -+ þettað.
ONP’s citatsamling viser imidlertid at formen þennan dukker op hos
islandske skrivere ikke blot i f0rste del af 1400-tallet, men at det tilmed
formentlig sker allerede i anden halvdel af 1300-tallet og sáledes tid-
ligere end antaget af Katrín Axelsdóttir, som dog heller ikke baserer
en datering til et stykke ind i 1400-tallet (s. 61) pá egne observatio-
ner, men henviser (s. 44—6) til tidligere redeg0relser, specielt Björn
K. Þórólfsson (1925, s. 46—7). Af tidlige eksempler kan sáledes næv-
nes Mich 683.19 (AM 657 a-b 40, C1350), GBpB 585.26 (AM 657 c 40,
C1340-90) og RbEM 26.16 (AM 71 40, C1375-1400). Formen þettað
ses ikke middelalderligt belagt i ONP’s citatsamling, og der rokkes sá-
ledes ikke ved fænomenets eftermiddelalderlige placering hos Katrín
Axelsdóttir (2003, s. 59-61).
tragtes som et adjektiv. Det manifesteres i A og B som vist
i tabel 5.71. Der er intet særligt at bemærke til formerne.
5.4.4.2 Det indefinitte pronomen annarr
Manifestationen af annarr i A og B fremgár af hhv. tabel
5.72 og 5.73, der inkluderer eksempler med det tilsvarende
ordinaltal (nár det ikke optræder som romertal).
Til variantformernes distribution er der intet at be-
mærke, nár man ser bort fra den allerede i afsnit 4.4.5.2.10
og 5.4.2.1 omtalte tendens til at foretrække (fj) i fprste del
af A, mens der i sidste del af A foretrækkes (n n).
5-4-4-3 Det indefinitte pronomen annarrhvárr
I A optræder pron. annarrhvárr én gang i nom. sg. mask.
‘aNaR hvaR’ 23^48.1 Som bemærket i de Leeuw van Weenen
(2007, s. 299) kan det dog diskuteres om man overhovedet
har opfattet det som ét pronomen, idet det i modsætning
til samtlige andre pronomener med dobbeltfleksion konse-
kvent bevarer en sádan.
5.4.4.4 Det indefinitte pronomen báðir
Manifestationen af det indefinitte plurale pronomen báðir
fremgár tabel 5.74.
Det i A enkeltstaende eksempel med (9) i dat. pl. optræ-
der i poesi (‘bpþð’ 23V1).2
5-4.4.5 Det indefinitte pronomen einn
Manifestationen af pronomenet einn fremgár af tabel 5.75,
der ogsá inkluderer former af det tilsvarende kardinaltal.
Hos hver af skriverne finder man desuden to eksem-
pler med svag bpjning. I A drejer det sig om to tilfælde
i nom./akk. sg. neut. ‘eina’ 18V39 og 2204, mens det i B
drejer sig om to tilfælde med akk. sg. neut. ‘eina’ iir54 og
nvi8.
Til bpjningen er der intet at bemærke, og det samme
gælder for variantformernes distribution, nár man ser bort
fra den allerede i afsnit 4.4.5.2.10 og 5.4.2.1 omtalte tendens
til at foretrække (fj) i fprste del af A, mens der i sidste del
af A foretrækkes (n n).
1 Desuden er annathvárt belagt to gange som konjunktion i A, jf. afsnit
5.11.2.
2 Om /á/ < /9/, se afsnit 44.3.2.2.
54.4.5