Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 149

Grafofonematisk analyse
121
4.3.2.40 <N>
(A) <N) forekommer ca. 150 gange i A i et ret begrænset antal
lemmata1 og bruges i alle tilfælde for /n/, fx i proprium-
formerne Nikolás ‘Nicholaf’ 35VI2 og Norðbrikt ‘Norþbct’
2VI3, appellativformen nauðsyn ‘Næðfýn’ i8n og adv. nei
‘Nei’ 27V40 og nú ‘Nv’ 6V23.
(B) I B anvendes <N> 64 gange for /n/ i pronominalformen
n0kkuru ‘Nocqno’ 15V33 og adv. nei ‘Nei’ I4r43> 16V30 og
I7r2 samt nú ‘Nv’ x 58, fx IH7 og ‘Nu’ 1315 og 13V5.
4.3.2.41 <N>
(A) <n> forekommer godt 1800 gange i A og anvendes i fpl-
gende funktioner:
for /nn/ (ca. x 1350), fx i app. ánni ‘am’ 8v5, bfíinn
‘bpm’ 27V6 og brennunni ‘breNONi’ 37V33, adj. kunnigt
‘kvNict’ 2ir8 og pron. þinn ‘þiN’ 33ri8.
<n> for /nn/ (ca. X 210), fx i app. bðinn ‘bpiN’ 9V2, eig-
unni ‘eigONi’ 3OV16 og manna ‘maNa’ i8v22 samt pron.
annan ‘aSan’ 19V14 og hennar ‘heNar’ 36142.
<N> for /n/ (x 1) i konj. en ‘En’ 9V46.
<Nn> for /nn/ (x 2) i app. austmanninn ‘a)ftmaN|niN’
32V28—29 og adv. þannug ‘þaN|noc’ 2819-10. I begge
tilfælde altsá ved linjeskift.
for /nd/ (x 7) i app. hvínandtorða ‘hvinaNtorþa’ 33V47
og vandkvÁðis ‘vaNqþif 32147, vb. fjándskapaðisk
‘piaNfcapaþiz’ 36^42 og præt. part. handtekinn
‘haNtekm’ 32r7 og 35014 samt handteknir ‘haNtecn’
21V43 og 32^7.
for /n/ (ca. X 230) i en række forskellige tilfælde: 1) <Nd>
for /nd/ (x 80), fx i app. fundi ‘pvNÖi’ 30148 og land-
inu ‘laNÖmo’ 33VI samt vb. andask ‘aNÖaz’ 2ir50, píndu
‘pmðo’ 35^24 og syndi ‘SvnÖi’ 34V42.2) <nz> for /nds/
(x 16), fx i prop. Erlends ‘erleNz’ 23r2i, app. lands
‘laNz’ 34127 og landsskyldir ‘laNzfcýllð'’ 34VH samt adj.
íslenzkr ‘ííleNzcr’ 23V40 og lends ‘leNz’ 33V31. 3) <Nt>
for /nt/ (x 4) i vb. inti ‘íNti’ 29144, ránti ‘reNti’ 33V53
og 35V46 samt þyntisk ‘þýNtifc’ 24V32. 4) for /n/ i for-
bindelsen /rn/ (x 81), fx i app. amgrennir ‘aragreNir’
37V9, bgrn ‘bora’ 26V14 og forneskju ‘poraefcio’ 26r24
samt pron. hvern ‘hvN’ 8V43, n0kkum ‘nacqra’ 3IV9
ogyðvam ‘ýþvara’ 22V27. 5) for /n/ i forbindelserne
/[gkpjn/ (x 9) i prop. Sogn ‘fogN’ 33r22, app. eign
‘eigN’ 2Ór49, regn ‘regN’ 18V47, slembidjákn ‘flébiðiacN’
32V53, spgn ‘íogN* 23147, 32V52 og vápn ‘vapN’ 34r9
samt adj. bgðfrfikn ‘bæþprecN’ 35127 og ógnsnart ‘ogN-
fnart’ 24146. 6) for /n/ i forbindelsen /fn/ (X4) i
app. nafn ‘napN’ 28r2i og 28133 og stafnbúi ‘ftapNbvi’
33V51 samt adj. jafngóðan ‘íapNgoþ’ 3IVI0. 7) i andre
186 % af tilfældene udg0res af adv. nú.
tilfælde (X35), fx i app. innggngu ‘mgoNgo’ 34rio,
manverja ‘maNVia’ 23125 og steinkirkju ‘ftemkirkio’
20V30, adj. vánsti ‘veNÍli’ 34V51 og konj. en ‘En’ 30ri7
I B bruges <n> blot fire gange. I to af tilfældene bruges (B)
<n> for /nn/ i appellativformen menn ‘meN’ 13^3 og adjek-
tivformen mikinn ‘micm’ 10152.1 ét tilfælde bruges <n> for
/nn/, nemlig i præp. innan ‘man’ 13132. Det sidste tilfælde,
appellativformen lén ‘1;ún’ ior22, er tvivlsomt, da der enten
er tale om en fejl eller en rettelse.
4.3.2.42 <q>
<q> forekommer godt 1025 gange i A og anvendes i fplgende (A)
funktioner:2
for /n/ (x 35), fx i prop. Rpgnvaldr ‘Rægqv’ 35V23 og Þor-
brands ‘þBqðz’ 1917 app. hrafn ‘hrapq’ 33V8 og járn-
festar ‘íarqpeftar’ 3r23 samt pron. einnhvern ‘emhvq’
2813 og várn ‘varq’ 22vll. Knap to tredjedele af ek-
semplerne med /n/ optræder i positioner hvor bru-
gen af <n> og <q> ogsá er særlig hyppig, eksempelvis i
forbindelserne /nd/, /rn/ og /fn/.
for /nn/ (x 57), fx i app. bpinn ‘bpiq’ 8v6 og sinn ‘ftq’
18136 samt adj. lítinn ‘litiq’ 19126, minna ‘miqa’ 30134
og sannast ‘faqaft’ 6146.
<qn> for /nn/ (x l), se afsnit 4.3.2.39.
<ij> for /n/ (x 66), fx i app. bandingjana ‘baqðlgiana’ 7VI9,
hrafn ‘hrapq’ 9129 og turn ‘t'íj’ 317 pron. hvám ‘hvarq’
5vi8 ogyðvam ‘ýðarrj’ 6VI7 samt konj. en ‘efj’ 6VI4.
Omtrent tre fjerdedele af eksemplerne optræder i po-
sitioner hvor brugen af <n> og (i mindre grad) <q> ogsá
er særlig hyppig, eksempelvis i forbindelserne /nd/,
/m/ og/fn/.
<rj> for /nn/ (ca. x 850), fx i app. bpinn ‘bpirj’ 5r4i, mann
‘marj’ 5106 og vitruninni ‘vit°nrfji’ 3114 samt pron.
annan ‘afjan’ 5V25, einn ‘eiij’ 6r2 og þann ‘þaij’ 5130.
<ij> for /nd/ (X5)3 i app. andskotum ‘afjfcotv’ 3VI0,
andstyggð ‘afjftýgð’ IV24, vandkvÁði ‘vafjqþi’ IV5 og
IV20 samt adj. vandsét ‘vaijfet’ IV23.
<q> for /nd/ (x 2) i app. andsvpr ‘aqfvor’ 3V6 og handsplum
‘haqfolð’ 2912.
I appellativformerne mungát ‘mvfjgat’ 2IV44, penninga
‘peijmga’ 6VI5, silfrpenningar ‘ftlprpefjingar’ 4148 og silfr-
penningr ‘filpr pefjmgr’ 6133 er det principielt usikkert om
<fj> anvendes for /n/ eller /nn/.4
21 knap 10 tilfælde kan funktionen principielt ikke bestemmes, fordi
det umiddelbart forudgáende er kontraheret, jf fx appellativformen
kvenna ‘qqa’ 20v6 og pronominalformen þenna ‘þqa’, fx 5V27.
31 fem tilfælde íinder man desuden <qz) for /nds/, fx prop. Guðbrands-
dglum ‘gvþbqz ðolö’ 19V54 og adj. útlenzkr ‘vtleqzcr’ 4V20.
4 Jf. afsnit 4.34.2.5.
4.3.2.42