Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 414

386
Ordformer og morfologi
5.u.6 Konjunktionen ef
Konjunktionen ef manifesteres i A som ‘ep’ X 186 og ‘Ep’
x 10.
I B er manifestationen den samme: ‘ep’ x 76 og ‘Ep’ X 2.
5.11.7 Den sideordnende konjunktion en
Den sideordnende konjunktion en manifesteres i A som
‘en’ x 715, ‘En’ x 130, ‘En’ x 14, ‘erj’ x 9, ‘eN’ x 6, ‘Erj’ x 3,
‘eq’ x 2, ‘§n’ og ‘En’.
I B manifesteres den som ‘en’ x 240, ‘En’ x 22, ‘eq’ x 6
og ‘En’.
5.11.8 Den underordnende konjunktion en
Den underordnende konjunktion en manifesteres i A som
‘en’ x 118, ‘eN’ x 2, ‘eq’ x 2 og ‘efj’ x 2.
I B manifesteres den som ‘en’ x 24.
5.11.9 Konjunktionen eða
Konjunktionen eða manifesteres i A som ‘.e.’ X 101, ‘eþa’
x 26, ‘Eþa’ x 3 og ‘.£.’.
I B manifesteres den som '(.)?(.)’ x 21, ‘eþa’ x 11, ‘(.)e.’
x 4 og ‘?þa’.
Bemærk at formen eðr, der er hyppig i 1300-tallet,1 ikke
anvendes af nogen af skriverne.
5.11.10 Konjunktionen enda
Konjunktionen enda manifesteres som ‘enða’ i sável A som
B (hhv. x 14 og x 6).
5.11.11 Konjunktionen fyrr(i) en
Konjunktionen fyrr en manifesteres i A som ‘pýR en’ x 4.
I B er manifestationen ‘pýR en’ og ‘þr en’.
I A finder man desuden et enkelt eksempel pá fyrri en
(‘pýRi en’ 29^27).
5.11.12 Konjunktionen hvárt
Konjunktionen hvárt manifesteres i A som ‘hvart’ x 31,
‘Hvart’, ‘hvt’ og ‘hvt’.
I B manifesteres den som ‘hvart’ x 4.
5.11.13 Konjunktionen hvár(t)ki
Konjunktionen hvár(t)ki manifesteres i A som ‘hvartki’ X 3
og ‘hvarki’ x 2.
I alle fem tilfælde er der tale om hvár(t)ki né.
5.11.14 Konjunktionen hvars
Konjunktionen hvars (= hvar er) er belagt én gang i A
(i prosa) som ‘hvarf’.
1 Jf. Björn K. Þórólfsson (1925, s. 74) og Bandle (1956, s. 454).
5.11.15 Konjunktionen meðan
Konjunktionen meðan manifesteres i A som ‘m;an’ X 24,
‘meþan’, ‘meþá’ og ‘meþ’,2 mens den i B i alle seks tilfælde
manifesteres som ‘m;an’ x 6.3
Bemærk at man ikke finder eksempler pá á meðan hos
nogen af skriverne.4
5.11.16 Konjunktionen né
Konjunktionen né manifesteres som ‘ne’ hos sável A som
B (hhv. x 22 og x 1).
5.11.17 Konjunktionen nema
Konjunktionen nema manifesteres i A som ‘nema’ X 12,
‘néa’ X 11 og ‘neá’, mens den i B manifesteres som ‘nema’
x 7 og ‘néa’ x 4.
5.11.18 Konjunktionen ok
Konjunktionen ok manifesteres i A som ‘oc’ X 4602, ‘Oc’
x 231, ‘ok’ x 5 og ‘Ok’.
I B manifesteres den som V x 1218, ‘Oc’ x 91, ‘oc’ x 70,
‘Ok’ x 7 og ‘7’.
5.11.19 Konjunktionen (og relativpartiklen) sem
I den morfosyntaktiske opmærkning er der ikke blevet
skelnet mellem sem anvendt som konjunktion og de langt
sjældnere tilfælde hvor sem har funktion af relativpartikel.
Der kan derfor ikke anfpres eksakte tal for brugen af sem
som relativpartikel. Det kan blot konstateres at man hos
begge skrivere finder et mindre antal eksempler pá en sá-
dan brug. Som eksempler kan fra A nævnes ‘m; ollö teckiö
oc lanðfcýllðö þei íe k atti’ 20r4 og ‘at geta þeff íe VNit
er’ 24r2, mens der fra B kan nævnes ‘at meft þýrfti þan íe
(m;) he býGv’ UV35 og ‘hvart hapðir þv þ fem i-fioþnö var’
i6vi6—17.5
Manifestationen af sem er i A ‘íe’ X 428, ‘fem’ x 58 og
‘Sé’.
I B finder man ‘fem’ x 83, ‘íe’ x 29 og ‘Sé’ x 2.
5.11.20 Konjunktionen síz
Konjunktionensíz manifesteres i A som ‘fizt’ x 2, mens den
i B manifesteres som ‘fiz’. Hos begge skrivere er konjunk-
tionen kun belagt i poesi.
2 Som adverbium finder man ‘mep’ x 6, ‘meðan’ og ‘m;an’.
3 Som adverbium finder man samme manifestation i alle tre forekom-
mende tilfælde.
4Til sammenligning kan anf0res at det samme stort set er tilfældet i
Möðruvallabók, der blot rummer ét eksempel pá á meðan over for
93 tilfælde uden á (jf. de Leeuw van Weenen 2000, s. 263). I Gud-
brandsbiblen dominerer formen med á derimod kraftigt (jf. Bandle
1956, s. 455).
5Selvom sem oprindelig kun anvendtes som konjunktion, optræ-
der ordet tidligt som relativpartikel, sáledes fx i Holm perg 15 40
(jf. de Leeuw van Weenen 1993, s. 149).
5.11.20