Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 434

406
Resultater og diskussion
(A+B, 33/48) for sekundære interpolationer.1 Andersson
& Gade (2000) regner derimod ikke med noget nævnevær-
digt sekundært indskud af totter og henviser ikke mindst
til Louis-Jensen (1977, s. 77—8), der g0r opmærksom pá at
de seks i YFlb manglende totter alle findes i H-Hr, og at
placeringen (af visse af dem) heri taler imod at de skulle
være indsat uafhængigt af hinanden i henholdsvis H-Hr og
MskMS.2 Andersson & Gade (2000, s. 34) regner imid-
lertid med at totten Frá Óláfi konungi ok krákukarli (afsnit
39/54) kunne være et senere indskud.
Analyserne af den interne variation kan desværre ikke
bidrage til afklaringen af spprgsmálet om et eventuelt se-
kundært indskud af totter. Den tekstuelt betingede varia-
tion som i visse tilfælde kan noteres, er ikke af et omfang
som berettiger brugen af palæografiske, ortografiske, mor-
fologiske eller orddannelsesmæssige forhold i en argumen-
tation for sekundære indskud.
Den eneste mere markante ændring som sammenfalder
med en tekstuel grænse (ved en tot), er den ovenfor omtalte
ændring i brugen af (q rj) vs. (n n).3 4 Som allerede bemærket
har A i sin egen norm formentlig haft to mere eller min-
dre sidestillede varianter, (n) og (q), men har i begyndelsen
(formodentlig pga. forlæggets brug) i udpræget grad fore-
trukket (q). Som ligeledes noteret er det ikke let at indse
hvorfor A ændrer praksis fra og med 8r, men fordi ændrin-
gen er sá markant og indtræffer sá pludseligt, kunne man
forestille sig at en ændring i forlæggets brug ligger bag.
Som hándskriftet i dag er bevaret, indtræffer ændringen
fra og med Halldórs þáttr Snorrasonar, men et blad mang-
ler umiddelbart inden blad 8. Dette blad má have indeholdt
slutningen af beretningen om Magnús’ dpd og hvad der
svarer til tre afsnit i YFlb (Um þing Haralds, Um líkfipr
Magnúss konungs og Um þing Haralds) og begyndelsen af
Halldórs þáttr Snorrasonarý Det kan derfor ikke udeluk-
kes at ændringen i brugen af (q fj) vs. (n n) er indtruffet
allerede fpr Halldórs þáttr Snorrasonar. Skulle ændringen
imidlertid ogsá i det fuldstændige MskMS være indtruffet
med Halldórsþáttr Snorrasonar, er det interessant i forhold
til diskussionen af eventuelle sekundære indskud af tot-
ter. Den págældende tot er som nævnt ovenfor én af de
seks i YFlb manglende totter, og den er faktisk lidt ander-
ledes placeret i H-Hr. Louis-Jensen (1977, s. 77) har dog
gjort opmærksom pá at placeringen i MskMS er “ualmin-
delig klodset”, idet den har afbrudt fortællingen om Þor-
kell geysas dptre (jf. YFlb), hvorfor det kan have været en
1 Som nærmere omtalt i 1.3.1.3 finder Gimmler det ikke usandsynligt
at flere andre stykker (sákaldte “Þættir-ahnliche Erzáhlstiicke”) er se-
kundære indskud.
2 Som nærmere omtalt i afsnit 1.3.1.3 má det imidlertid fremhæves at
det eneste som Louis-Jensens tekstkritiske unders0gelser i denne sam-
menhæng viser, er at man ad tekstkritisk vej ikke kan ná bag om Mskí
(hvad totteme angár) og dermed ikke fá sikre indikationer om totter-
nes stilling i ÆMsk.
3 Selvom det ikke kan tillægges stor vægt, kan det dog som yderligere et
punkt noteres at ovennævnte tot Frá Óláfi honungi ok krákukarli ind-
Iedes af en trelinjeinitial og ikke den forventede tolinjeinitial (jf. af-
snit 3.2.4.3).
4 Jf. oversigten i bilag B.
nærliggende forbedring at flytte den lidt frem. Den tem-
melig klodsede placering i MskMS kunne dog ogsá tale
for at der rent faktisk er tale om en sekundær interpola-
tion, og placeringen i H-Hr umiddelbart efter afslutnin-
gen pá Magnúss saga góða kan máske ogsá betragtes som
en sá nærliggende mulighed at det omtrentlige sammenfald
med placeringen i MskMS muligvis ikke behpver at tillæg-
ges sá stor betydning i forhold til spprgsmálet om hvorvidt
en eventuel interpolation allerede er indtruffet i MskX (el-
ler tidligere).5 Nogenyderligere sandsynliggprelse af at der
skulle være tale om et sekundært indskud synes imidlertid
ikke at kunne fremsættes, og det má understreges at æn-
dringen i brugen af (q rj) vs. (n n) ikke er noget stærkt ar-
gument, da fænomenet jo ikke begrænser sig til Halldórs
þáttr Snorrasonar. Der er blot tale om en ændring i praksis
som muligvis er indtruffet i denne tot, men som videre-
fpres i de efterfplgende tekster. Selv hvis der skulle være
tale om en markant ændring i forlæggets brug ved begyn-
delsen af den págældende tot, behpver det naturligvis ikke
skyldes en sekundær interpolation. Det kunne ogsá skyl-
des skriverskifte i forlægget.
Nærværende underspgelse har sáledes ikke kunnet af-
slpre sikrere indikationer af sekundære indskud i Msk,
men det er værd at understrege at dette naturligvis ikke
beviser at totter ikke er indskudt efter ÆMsk. Nár de em-
piriske data ikke afslprer eventuelle indskud, kan det blot
bero pá senere skriveres udviskning af sporene. Eventuelle
spor af palæografisk og ortografisk karakter ville under alle
omstændigheder have haft svært ved at overleve. Dette in-
dikeres ikke mindst af den ovenfor og i afsnit 6.2.6.2.1 om-
talte tendens til kodikologisk betinget variation. En lang
række forhold der udmærker begyndelsen af hhv. A og B,
skal som allerede nævnt formentlig ses i lyset af stprre for-
lægstroskab i begyndelsen af afskrivningsprocessen. Nár
det kan konstateres at skriverne i lpbet af afskrivningspro-
cessen skriver mere og mere i overensstemmelse med deres
egne respektive normer, er det klart at det vil være vanske-
ligt at finde indikationer af eventuelle sekundære tekstlag i
form af afvigende palæografiske og ortografiske karakteri-
stika.6 Pga. de i mange henseender ret entydige tendenser
i den kodikologisk betingede variation kan man dog for-
mentlig tillade sig forsigtigt at konkludere at mest taler for
at skriverne af MskMS ikke selv har indskudt totter fra et
alternativt forlæg, med Halldórs þáttr Snorrasonar som en
mulig undtagelse.
Om det samme gælder for stroferne, er mindre sikkert.
Som nærmere omtalt i afsnit 1.3.1.3 behandles spprgsmá-
let om eventuelle sekundære indskud af strofer i Msk ud-
f0rligt i Andersson & Gade (2000, s. 25—57). Sagen er
5 Jf. stemmaet i afsnit 1.3.1.2.
6 Pá samme máde som den omtalte kodikologisk betingede variation in-
direkte viser at det under alle omstændigheder ville være svært at finde
tydelige spor af eventuelle sekundære tekstlag, viser den ovenfor og i
afsnit 6.2.6.2.2 omtalte tendens til mindsket brug af forkortelser i en
række frekvente ordformer i A at variationen i denne del af hándskrif-
tet i en række tilfælde synes uafhængig af forlæggets brug, hvorfor
spor af et heterogent forlæg vil være vanskelige at finde.
Ó.2.6.2.5