Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 91

Palæografi
63
ogsá kan have samme funktion som |n| og altsá betegne /nn/.1
Brugen af |q| kulminerer CI300 eller kort efter.2
In1 n2 N|: Grafklassen In1! optræder hyppigt i B. Der er tale
om en forstprret minuskel med underlængde, men man kan skelne
mellem to graftyper, som adskiller sig fra hinanden ved en bpjle pá
fprsteskaftet, jf. (168) og (169) vs. (170).3 Bortset fra det enestá-
ende (171) skráner andetskaftet altid udad inden det bpjer til ven-
stre. In1! er ogsá godt belagt i A (omtrent 70 gange), men her kan
man ikke skelne mellem to graftyper, idet grafklassen aldrig mani-
festeres med bpjle. Som eksempel kan anfpres (172).
I A finder man i fem tilfælde den beslægtede grafklasse |n2|, der
manifesteres som en forstprret minuskel uden underlængde, men
med hpjreombpjning af andetskaftet ved grundlinjen, jf. fx (173) og
(174)-
I A finder man endvidere den — i hvert fald funktionelt4 — be-
slægtede grafklasse |N|. Ogsá i dette tilfælde kan der skelnes mel-
lem to graftyper, hvoraf den mest frekvente er IIN1!!, der manifeste-
res med underlængde pá andet skaft og en dobbelt (skrá) tværstreg
udgáende fra omtrent midten af fprste skaft, fx (175). Denne graf-
type er belagt omtrent 40 gange i A. 115 tilfælde finder man en lidt
afvigende graftype, IIN2II, der adskiller sig fra IIN1!! ved at have én
bred tværstreg i stedet for to smallere, jf. fx (176).5
Sável minuskel- som kapitælformer er almindelige manifesta-
tioner af (N) i klassiske hándskrifter, og de kan, som i A, ofte
optræde side om side.6
|n|: Kapitælen |n| er kun belagt fire gange i B, hvor den ma-
nifesteres som grafer hvis fprste- og andetskafter forbindes med
en vandret tværstav i midten af midterrummet. Andetskaftet har
en krum udformning med tydelig underlængde, jf. (177). IA mani-
festeres grafklassen pá stort set samme vis, fx (178) og (179). I A er
|n|, i modsætning til i B, særdeles frekvent, men de mange eksem-
pler fordeles ikke jævnt i denne del af hándskriftet. Pá de fprste 14
sider finder man sáledes kun 7 (!) eksempler, mens de resterende
ca. 1800 eksempler fordeler sig pá den resterende del af A. Dette
forhold behandles i afsnit 4.4.5.2.10.
Den hyppige brug af grafklassen i stprstedelen af A er for-
ventelig, da |n| er den mest anvendte kapitæl i islandsk skrift.
Den optræder sáledes særdeles hyppigt frem til i hvert fald
tredje íjerdedel af 1200-tallet og er i mange hándskrifter den
gængse betegnelse for /nn/.7 Nár grafklassen tilsyneladende ikke
anvendes sá hyppigt i B, skyldes det, som det vil fremgá af afsnit
4.4.5.2.10, fprst og fremmest at hánd B i vid udstrækning anvender
|q| i funktioner hvor A anvender |n|.
1 Den specielle brug af |q| for /nn/ skal rimeligvis ses i lyset af at nogle skrivere
(som hánd B) udelukkende bruger en forst0rret minuskel med underlængde for
majuskelgrafklassen |N|. Den dertil bedst svarende kapitæl mátte f^lgelig blive
et |q|. Forholdene i B minder om situationen i det nogenlunde samtidige AM
519 a 40 (jf. de Leeuw van Weenen 2009, s. 35).
2 Jf. Stefán Karlsson (2002, s. 837).
3 Graftypen med b0jle er kun belagt to gange (af 60) og begge gange i margenen.
41 en vis grad ogsá i typologisk henseende.
5 Bemærk altsá at man ved <N> finder en markant forskel mellem A og B, idet B
ikke rummer eksempler pá den i A uden sammenligning mest anvendte graf-
klasse |N|.
6 Jf. Lindblad (1954, s. 21-2).
7 Jf. fx Hreinn Benediktsson (1965, s. 82) og Lindblad (1954, s. 70-2).
3-3-2