Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 380

352
Ordformer og morfologi
5.8.3 Udvalgte verbers manifestation
De 30 mest frekvente verber hos hver af skriverne fremgár
af tabel 5.209.
Belæg A Lemma Belæg B Lemma
2568 vera 795 vera
907 hafa 323 segja
833 segja 273 hafa
547 koma 186 munu
521 munu 179 fara
514 fara 177 mæla
45 2 mæla 157 koma
424 vilja 121 vilja
378 gera ÍOI láta
343 láta ÍOO skulu
337 skulu 97 taka
312 taka 93 gera
306 verða 86 verða
260 ganga 82 þykkja
249 þykkja 70 kveða
238 sjá 68 ganga
201 kveða 65 gefa
194 fá 57 sjá
184 mega 54 eiga
175 eiga 49 fá
151 svara 48 mega
146 leggja 47 búa
141 búa 46 leggja
141 gefa 46 svara
128 halda 44 biðja
126 biðja 41 heita
122 heita 38 ráða
121 bera 38 ætla
117 vita 36 finna
109 spyrja 35 yrkja
Tabel 5.209: De mest frekvente verber i A og B
En samlet oversigt over disse i alt 34 verber (med
undtagelse af de præteritopræsentiske verber eiga, mega,
munu, skulu og vita der allerede er anfprt i afsnit
5.8.1.4) kan downloades fra nfi.ku.dk/publikationer/
webpublikationer/msk. I det fplgende anfpres blot mani-
festationen af gera, koma, kveða, sjá, svara, vilja og þykkja,
hvortil der refereres direkte andetsteds i afhandlingen.
I oversigterne er refleksive former sat i halvfed, mens
former med enklise er anbragt i parentes, hvad enten der
er tale om former med enklitisk andenpersonspronomen
som i vartu, former med negerende verbalsuffiks som varat
eller tilfælde hvor selve verbalformen danner enklise med
et foregaende ord som i (þeir) ró for (þeir) eru.
5.8.3.1 Vzrhttgera
Manifestationen af verbet gera i indikativ og konjunktiv i
A og B fremgár af hhv. tabel 5.210 og 5.211.
Infinitiv (aktiv) manifesteres i A som ‘ga’ x 64, ‘gpra’
x 25, ‘gera’ x 11, ‘gprva’ x 2 (poet.) og ‘Gpra’, i B som ‘goza’
x 16, ‘giaira’ x 3, ‘g92a’ og ‘ggzpa’ (poet.).
Infinitiv (refleksiv) manifesteres i A som ‘gafc’ X 2,
‘gpraz’ x 2 og ‘geraz’, i B som ‘gozaz’ x 3 og ‘gpzaz’.
Imperativ manifesteres som vist i tabel 5.212.
Præt. part. manifesteres som vist i tabel 5.213.
5.8.3.2 Verbet koma
Manifestationen af verbet koma i indikativ og konjunktiv
i A og B fremgár af hhv. tabel 5.214 og 5.215.
Infinitiv (aktiv) manifesteres i A som ‘cöa’ x 23, 'coma’
X 23, ‘köa’ x 2 og ‘koma’ X 2, i B som ‘koma’ X 7, ‘köa’ x 7,
‘coma’ x 3, ‘cöa’ x 3 og ‘komaz’ x 3.
Infinitiv (refleksiv) manifesteres i A som ‘comaz’ x 6,
‘komafc’ x 1, ‘komaz’ x 1 og ‘cöaz’ x 1, i B som ‘komaz’ x 3.
Imperativ er i A belagt i 2. pers. sg. ‘Cö’ og 2. pers. pl.
‘komit’. I B er imperativ belagt i 2. pers. sg. ‘kö’ x 2 og
‘kom’.
Præt. part. manifesteres som vist i tabel 5.216.
5.8.3.3 Verbet kveða
Manifestationen af verbet kveða i indikativ og konjunktiv
fremgár af tabel 5.217.
Infinitiv manifesteres i A som ‘.q.’, i B som ‘qveþa’ og
‘Qpeþa’.
Imperativ er i A belagt i 2. pers. sg. ‘.q.’ x 2 og ‘Qþ’, i B i
2. pers. sg. ‘.q.’ X 2.
Præt. part. er i A belagt som nom. sg. fem. ‘qþm’,
nom. sg. neut. ‘.q.’ X 2, ‘qþit’ og ‘qveþit’, nom. sg. akk. ‘qþit’
x 3 og ‘qveþit’ og nom. pl. neut. ‘qþin’. IB er præt. part. kun
belagt i nom. sg. neut. ‘qveþit’ og ‘queþit’.
5.8.3_4 Verbet sjá
Manifestationen af verbet sjá i indikativ og konjunktiv
fremgár af tabel 5.218.
Infinitiv manifesteres i A som ‘fia’ x 43, ‘Sia’ x 4 og ‘fio’,1
i B som ‘fia’ x 9 og ‘fiá’.
Imperativ er i A belagt i 2. pers. sg. ‘Se’ X 2 og ‘fe’, i B i
2. pers. sg. ‘fe’.
Præt. part. er i A belagt i nom. sg. fem. ‘fen’,
nom. sg. neut. ‘fet’ X 2 og akk. sg. neut. ‘fet’ x 17 og
‘feþ’, iBi nom. sg. neut. ‘fet’ og akk. sg. neut. ‘fet’ x 3, ‘feð’
og ‘fett’.
5.8.34
1 Skyldes brugen af (6) i det i poesi forekommende ‘fio’ 3V29 at skriveren
har misforstáet det som sb. sjór?