Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 143

Grafofonematisk analyse
115
som f0rsteelement i /hr/ (ca. X 275), fx i app. gull-
hring ‘gullhng’ 28r3, hrafn ‘hrapq’ 33V8 og hríð ‘hnð’
19V29 samt vb. hrauð ‘hræþ’ 32V9, hrósa ‘hrofa’ 5V31
og hrukku ‘hrvcco’ 25V40.
(hr) for /r/ (x 1) i app. sólarroð ‘folar hroþ’ 9V23.
(ch) for /k/ (x 9), se afsnit 4.3.2.6.
f[pP]h) for /f/ (X3) i det fremmede prop. Fil(l)ippus
‘Philifpvs’ 35VI2, ‘philipp” 37V29 og ‘philhpp” 37V33.
Desuden bruges (h) i ni tilfælde sammen med (t tt) i
propriet Goð(þ)ormr/Guttormr og sammensætninger her-
med (‘gothormr’ 26VI4, ‘Gothormr’ 33r2Ó, ‘Gvth’ 18V4,
‘Goth.’ 18V3, ‘gothormf 4ri9, ‘GothormP 20r8, ‘gotthormf
32r28, ‘gutthormf.ð.’ 32V56 og ‘Gvth.ð.’ 3315). Funktionen
af (th tth) má her betegnes som usikker.
(B) I B forekommer (h) godt 2350 gange og anvendes i fpl-
gende funktioner:
for /h/ (ca. X 2275), fx i app. hendi linði’ 1OV30,
hjartat ‘hiartat’ UV39, hgnd ‘hajnð’ i2rio og strandhggg
‘ftranð ha)c’ 12V37 samt prop. Sig(h)vatr ‘figh’ 12V20.
som f0rsteelement i /hl/ (x 40), fx i app. athlaupit
‘at hlajpit’ 15^9, hlpðum ‘hlæþö’ I2r43 og hljóðs ‘hlioþP
12V2Ó samt vb. hló ‘hlo’ 1419, hlýða ‘hlyða’ I2ri6 og
hlýddu ‘hlyððu’ 15135.
som f0rsteelement i /hn/ (x 6) i app. hnakka ‘h.’ 16V55,
‘hnacca’ 16V55 og hnekkir ‘hneccir’ 1OV56 samt vb.
hnekkja ‘hneccia’ 12V26, hnigu ‘hmgo’ 25116 og hnykkir
‘hnycc’ 13151.
som fprsteelement i /hr/ (X38), fx i app. gullhring
‘gvllhng’ 16140, hróðr ‘Kþr’ 12V2Ó og hrotta ‘hrotta’
1714 samt vb. hreinsaði ‘hreinfaþi’ 17131, hrókkva
‘hrajkkva’ 14V56 og hrósa ‘Kfa’ I2v6.
4.3.2.24 (H)
(A) (H) optræder godt 250 gange i A i to funktioner:
for /h/ (ca. x 250), fx i app. herr ‘HeR’ 26151 og herra
‘HeRa’ 6vi4 samt adj. hart ‘Hart’ 36119 og heill ‘Heill’
2IV41.
som fprsteelement i /hr/ (x 16), fx i prop. Hreiðarr
‘HreiþaR’ 7^0, adj. hraustr ‘Hræftr’ 2414 og vb. hratt
‘Hratt’ 33V40, hraut ‘Hrajt’ 34V28 og hrauzk ‘Hrajþfc’
35r3-
(B) I B anvendes (H) omtrent 40 gange i tre funktioner:
for /h/ (x 38), fx i prop. Hdkon ‘Hac’ 13V2 og Haraldr
‘Har’ 12V34 samt pron. hann ‘T>’ ior25, hvat ‘Hvat’
13V27 og hverr ‘Hvr’ 15VIO.
som f0rsteelement i /hl/ (x 1) i vb. hlýðið ‘Hlyþí’ 16V33.
som f0rsteelement i /hr/ (x 2) i app. hrang ‘Hrang’ 16V53
og vb. hrauð ‘Hræð’ 13122.
4.3.2.25 (1)
(1) optræder godt 24.000 gange i A i fplgende funktioner: (A)
for /i/ (ca. X 6150), fx i app. bragning ‘bragníg’ 300, ólið
‘vliþ’ i8r27, siðr ‘fiðr’ 2OV4 og tíðendi ‘tiþlði’ 3V43 samt
adv. snimma ‘fnlma’ 4V30.
for /í/ (ca. X 3250), fx i pron. mína ‘mma’ 6136, slíki ‘flict’
9146, þínu ‘þino’ 19V35 og því ‘þvi’ 2ir35 samt præp. í
‘1’ 28127.
for /y/ (ca. x 400). Bortset fra app. myrkvastofu
‘mirkvaftopo’ 2V44 og præt. part. gyrdr ‘girþr’ 3V37 for-
deler det store antal eksempler sig pá ganske fá ord-
former, nemlig fyri(r) og sammensætninger hermed
(x 165), fx præp./adv. fyrir ‘pir’ 6rio og app. fyrirmenn
‘pire m’ 3V34,yþr og sammensætninger hermed (x 87),
fx præp./adv. yfir ‘íþ’ 3V20 og app. yfrláti ‘íperlfti’
26V24, samt former af vb. þykkja(sk) (x 133), fx ‘þiccia’
5^25.
for /I/ (ca. X 8725), fx i app. áverkinn ‘avkirj’ 3ri, endi
‘enði’ 4V40 og feldinum ‘pellðinö’ 6V33 samt vb. and-
aðisk ‘anðaþiz’ 18VI4, áttir ‘attir’ 22V4 og byrjaði
‘býnaþi’ 25V27.
for /j/ (ca. X 2650), fx i app. drengjum ‘ðrengiö’ 3134, fjár
‘piar’ 4V38, jafnmáli ‘íapnmeli’ 6V33, skjgldu ‘fciollðo’
I9rii og þjófum ‘þiopö’ 22rio samt pron. sjalfr ‘fialþ’
24131 og sjá ‘Sia’ 26r5.
for andenkomponenten i /ei/ (ca. x 2700), fx i app. eitr-
inu ‘eit'no’ 3r5, ótrúleika ‘otrvleica’ 7VI7 og steini ‘fteim’
9141 samt pron. neinna ‘nema’ 28r2i og þeim ‘þel’
30133-
som del af numeralier (ca. x 325), fx i kard. 1 ‘.1.’ 37V42,
2 ‘.11.’ 3120,3 ‘.111.’ 4v6, 4 ‘.mj.’ 33V18, 6 ‘.vi.’ 26115, 7
‘.vu.’ 2ir27, 8 ‘vuj.’ 30119, 9 ‘.ix.’ 23V19,12 ‘.xu.’ 2135,
14 ‘.xuu.’ 20132,15 ‘xmu.’ 5^5,16 ‘xvi.’ 3133,18 ‘.xvm.’
34v33 °g x9 ‘-xix.’ 37120.1
I omtrent 75 tilfælde er det mere usikkert hvad (1) repræ-
senterer. Det er fprst og fremmest usikkert om der er tale
om /i/ eller /í/, jf. bl. a. adv. illa x 25, fx ‘ílla’ 8ri4, former
af adjektivet illr x 28, fx illt ‘íllt’ 6v2, og sammensætninger
hermed X 12, fx illvirki ‘illvki’ 22r3i, samt adjektivet tíginn
X 7, fx tígnir ‘tign’ 6r5- Desuden má nævnes at det i visse til-
fælde med (gi) — som omtalt i afsnit 4.3.2.20 — principielt
1 Som en særlig interessant brug af romertal kan nævnes folgende ek-
sempel pá 6rl6: “hvfit v tviðýrt oc é K la þar etn. þa var qtt arjaita ðýraqa
.1). oc et .11). fiij gecc v)p hvrþin.” Her skal ‘,ij.’ formentlig læses som
tvisvar, hvilket er i overensstemmelse med læsningen i Flateyjarbók.
Alternativt kunne det máske tolkes som annat eller tvennra.
4.3.2.25