Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 323

Numeralier
295
5.7 Numeralier
5.7.1 Kardinaltal
Ud over som romertal finder man fplgende kardinaltal be-
lagt i A:1
einn er belagt 131 gange, og disse er inkluderede i oversig-
ten over det tilsvarende pronomens bpjning i afsnit 5.4.4.5.
tveir er belagt som nom. mask. ‘tveir’ x 4, akk. mask. ‘tva’
X 4, akk. fem. ‘tv^r’, akk. neut. ‘tva>’, dat. ‘tveí’ og ‘Tveí
samt gen. ‘tveGia’ x 2.
þrír er belagt som akk. neut. ‘þriv’, dat. ‘þrxmr’, ‘þrlr’ og
‘þmr’ samt gen. ‘þGia’.
fjórir er belagt som akk. neut. ‘piogor’ og dat. ‘piorv’ X 2
og ‘piorö’.
fm er belagt som ‘pim’ x 2 og ‘pl’.
sex er belagt som ‘Sex’,
átta er belagt som ‘atta’ x 2.
níu er belagt som ‘mo’.
fmtán er belagt som ‘pltan’.
sextán er belagt som ‘fextan’.
Desuden finder man substantiverne hundrað og þúsund.
Det fprstnævnte er belagt som akk. pl. ‘hvnöroð’ og dat. pl.
‘hvnðrvþö’, mens det sidstnævnte er belagt som dat. pl.
‘þuívðu’ (det kan dermed ikke afgpres om þúsund er et
feminint eller neutralt substantiv). Nævnes kan ogsá ad-
jektivformerne dat. pl. ‘tveNö’ 2IV5 og akk. sg. fem. ‘þrefia’
8r53. Endelig mi det noteres at kun fprsteleddet i sammen-
satte talord som þrír tigir er blevet opmærket som numera-
lium i den morfosyntaktiske analyse, mens andetleddet er
blevet analyseret som et substantiv og fplgelig — i relevante
tilfælde — er blevet behandlet i afsnittet om appellativernes
deklination.
I B finder man ud over som romertal fplgende kardinal-
tal belagt:2
einn er belagt 38 gange, og disse er inkluderede i oversig-
ten over det tilsvarende pronomens bpjning i afsnit 5.4.4.5.
tveir er belagt som akk. fem. ‘ív^r’ og dat. ‘tvel’.
þrír er belagt som akk. mask. ‘þria’, akk. fem. ‘þriar’ x 2,
akk. neut. ‘þriv’ og dat. ‘þrimr’.
fórir er belagt som nom. fem. ‘piozar’.
sex er belagt som ‘fex’.
fmtán er belagt som ‘pimf’.
Desuden finder man substantivet hundrað belagt som
dat. pl. ‘hvnðrvþö’.
1 Som romertal optræder i A 1 (‘.1.’), 2 f(.)u.’ X 46 og ‘Qij.’ X 2),
3 C(.)m(.)' x 26 og ’.iij.’ x 2), 4 (‘.mi.’ x 3 og ‘.mj.’),3 (‘.v.’ x 13), 6 C(.)vi.’
x 4), 7 C-vu.’ x 8 og ‘(.)vij.‘ x 2), 8 C(.)vujQ’ x 4), 9 CQixQ’ x 4),
10 (‘.x.’ x 2), 12 CQxuQ’ x 15), 14 (‘.xuu.’ x 2), 25 (‘Qxv.’ x 5 og ‘xirni.’),
16 (‘Qxvi.’ x 2), 18 (‘.xvuj.’ og ‘.xviii.’), 19 (‘.xix.’), 20 (‘Qxx.’ x 5),
30 (‘QxxxQ’ x 6), 60 CQlx.’ x 18), 80 (‘lxxx.’), 100 (‘Qc.’ x 4) og
200 (‘.cc.’ X 3). Ved romertal (kardinaltal sável som ordinaltal) anbrin-
ges Q almindeligvis báde fpr og efter talangivelsen, men i omtrent tyve
tilfælde blot efter talangivelsen og i en hándfuld tilfælde blot fpr denne.
1 Som romertal optræder i B 2 (‘.ij.’ X 2 og ‘.11.’), 3 (‘(.)uj(.)’ X 5, *ííj", '.1S1.’
og ‘.111.’), 5 (‘.v.’), 6 (‘.vi.’ x 6), 7 CQvijQ’ x 4), 8 (‘.viij.’), 10 (‘Qx.’ x 4),
14 (‘xiuj’), 13 ('xv’), 60 (‘.k.’), 100 (‘.c.’ x 2) og 300 C-ccc.’ x 2). Ved
romertal (kardinaltal sável som ordinaltal) anbringes Q næsten altid
pá begge sider af talangivelsen.
Til formerne er der ikke meget at bemærke, men det
kan noteres at dativ af tveir hos begge skrivere manifeste-
res uden udlydende -r, mens dativ af þrír hos begge skrivere
manifesteres med -r? Som forventet indikeres /i/ i þrimr?
Desuden kan det noteres at der hos begge skrivere indike-
res /m/ (og ikke /mm/) i fm?
5.7.2 Ordinaltal
Ud over som romertal finder man fplgende ordinaltal be-
lagt i A:3 4 5 6
fyrstr/fyrsti, der bpjes som et adjektiv i superlativ, er be-
lagt som akk. sg. mask. indef. ‘pýrfta’, nom. pl. mask. indef.
‘pýrft”, nom. sg. fem. def. ‘pýrfta’, akk. sg. neut. def. ‘píta’ og
akk. eller dat. sg. def. ‘pýrfta’ X 4.
annarr er belagt 26 gange, og disse er inkluderede i
oversigten over det tilsvarende pronomens bpjning i afsnit
5.44.2.
þriði er belagt som nom. sg. mask. ‘þriþi’, akk. sg. mask.
‘þriþia’ og ‘þþia’, akk. sg. fem. ‘þnþio’ og akk. eller
dat. sg. neut. ‘þþia’.
fjórði er belagt som akk. sg. mask. ‘piorþa’ X 2.
fmti er belagt som akk. sg. mask. ‘plta’ X 2.
átti er belagt som nom. sg. mask. ‘atti’ og gen. sg. mask.
‘atta’.
þrettándi er belagt som dat. sg. neut. ‘þrettanða’.
tvítjándi er belagt som dat. sg. neut. ‘tvitianða’.
I B finder man ud over som romertal fplgende ordinaltal
belagt:7 8
fyrsti manifesteres i akk. eller dat. sg. neut. def. som
‘pyrfta’ x 2.
annarr er belagt fem gange, og disse er inkluderede i
oversigten over det tilsvarende pronomen i afsnit 5.44.2.
þriði er belagt som nom. sg. mask. ‘þnði’ og ‘þnði’,
akk. sg. mask. ‘þriðia’, dat. sg. mask. ‘þnðia’, akk. sg. neut.
‘þriðia’ x 2 og ‘þnðia’ samt dat. sg. neut. ‘þnðia’.
átti er belagt som akk. sg. mask. ‘atta’.
þrettándi er belagt som akk. sg. neut. ‘þrettanða’.
Til formerne er der ikke meget at bemærke, men det kan
noteres at “ottende” hos begge skrivere har formen átti/
3If0lge Björn K. Þórólfsson (1925, s. 39) forsvinder formen tveimr
(i modsætning til þrimr) C1200 for f0rst at genindf^res i 1300-tallet, ri-
meligvis i analogi med þrimr. Den sidste del af udlægningen er korrekt,
men om formen tveimr i det hele taget har eksisteret meget tidligere er
vel tvivlsomt, da der rimeligvis er tale om en gammel dualis (uden -r),
jf. Noreen (1923, § 277, anm. 5). I de ældste hándskrifter finder man
da ogsá udelukkende tveim, mens man ved þrimr kun finder én mulig
undtagelse fra formen uden -r (jf. Larsson 1891, s. 335 og 385).
4 En form med /e/ synes f0rst belagt fra C1400 (jf. Bjöm K. Þórólfsson
1925, s. 39).
51 modsætning til i senere islandsk er dette da ogsá det klart almindelig-
ste i oisl. (jf. Björn K. Þórólfsson 1925, s. 39, og Bandle 1956, s. 331—32
m. henv.; se ogsá Noreen 1923, § 298.2).
6 Som romertal optræder i A 3. (‘Qm*’ x 6 og ‘.iij(.)’ x 4), 4. (‘.1111/ x 2
og ‘.uij.’), 5. (‘.v/ x 2), 6. (‘.vi.’), 7. (‘.vij.’ og ‘.vu.r), 8. (‘.viij."), 12. (‘.xu/
x 2) og 13. (‘.XllJ.’).
7Som romertal optræder i B blot 12. *.xij/.
8 Om átti, áttandi og áttundi, se Bandle (1956, s. 341).
5.7.2