Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 160

132
Ortografi
(zc) for klassisk -zk (ca. x 45). Det drejer sig om tilfælde
som i klassisk oldislandsk har /t+sk/ (x 34), fx vb.
mazk ‘mazc’ 6r40 og præt. part. búizk ‘bvizc’ 24ri2 og
valizk ‘vahzc’ i8vio, /d+sk/ (X4) i vb. galzk ‘gallzc’
8V3, gelzk ‘gellzc’ 8v2 og helzk ‘hellzc’ 23+12 og 29V53
og /þ+sk/ (x 8) i vb. kvazk ‘qzc’ x 6, fx 23V24, og rézk
‘rezc’ 8ri9 samt præt. part. beizk ‘beizc’ 6VI5.
Ud over brugen som (del af) refleksivformanten anven-
des (z) i fplgende funktioner i A:1
for /ts/ (ca. x 130),2 fx i prop. Knúts ‘knvz’ 2OV39, app.
skartsmadr ‘fcarz maþr’ 32V27 og veizla ‘veizla’ 4145,
adj. bazt ‘bazt’ 3519 og beztan ‘beztan’ 2ir20 samt vb.
lézt ‘lezt’ 3V10.
for /ds/ (ca. x 75),3 fx i prop. Englandshafi ‘englanz|hapi’
23V39—40 og Haralds ‘harallz’ i8vi2, app. elds ‘ellz’
2IV53, adj. norðlenzkr ‘norþleNzcr’ 33V51 og adv. helzt
‘hellzt’ 6V42.
for /þs/ (ca. x 45),4 fx i prop. Hallvarðs ‘hallvarz’ 33V16
og app. uppfdzlu ‘vfpppzlo’ iri6, gfizka ‘gpzca’ 2OV31
og orðstír ‘orztír’ 2513.
for /dst/ (x 1) i adv. helzt ‘hellz’ 33127.
(tz) for /tts/ (x 3), se afsnit 4.3.2.62.
(dz) for /dds/ (x 1) i prop. Odds ‘oðz’ i8r2.
for /s/ efter /11/ (ca. x 40), fx i app. fjalls ‘piallz’ 2ir49,
gullz ‘gullz’ 3^46 og áfalls ‘apallz’ 29r8 samt pron. alls
‘allz’ 2IV9.
for /s/ efter /nn/ (x 25), fx i prop. Víðkunns ‘viþkvNz’
27144, app. mannzins ‘maqzinf 6r32 og linns ‘Iinz’
9143 samt adj. minnst ‘miNZt’ 32V26. Som særlig be-
mærkelsesværdige tilfælde kan nævnes þanns ‘þaNz’
22rio og 24149 (= þann es/er). Begge eksempler op-
træder i poetisk kontekst.
for /s/ efter manifesteret dental (ca. x 65), fx i prop.
íslands ‘íflanðz’ 2óv20 og app. grjóts ‘gnotz’ 2IV43 og
orðstír ‘orðztír’ 19V22.
for /s/ i andre tilfælde (x 4) i app. gylðis ‘gýlþiz’ 35V56,
hpfis ‘hppiz’ 27V31 ogsýnis ‘fýmz’ 26138 samt adv. optast
‘optazt’ 27V53.
i sværere gennemskuelige forbindelser (x 5) i prop.
Haraldsdýfliza ‘har ðýpbza’ 317, app. dýflizu ‘ðýpbzo’
2V44, dýflizuna ‘ðýphzona’ yj og 2V45 samt kúzu
‘kvzo’ 34145.
11 knap 50 tilfælde kan funktionen principielt ikke bestemmes, fordi
det umiddelbart forudgáende er kontraheret, sáledes eksempelvis i
propriumformen Englands ‘engiz’ ívló, appellativformen stórmennsku
‘ftorrhzco’ 8r37 og adjektivformen íslenzkir ‘íflzcir’ 34V46.
2 Herunder /t+s/.
3 Herunder /d+s/.
4 Herunder /þ+s/.
I 11 tilfælde med fremmede proprier er funktionen vel
mere eller mindre usikker. Det drejer sig om Jarizleifr x 5,
fx ‘Jarizl’ IV38, Ulastír ‘vlaztir’ 28ru og Zóe x 5, fx ‘zoe’
3r3°-5
Som refleksivformant eller del af denne anvendes (z) pá
fplgende vis i B:6 (B)
svarende til klassisk -sk (ca. x 225). I knap 40 af tilfæl-
dene optræder (z) efter en manifesteret dental, fx vb.
brauzk ‘brætz’ 16130, lézk ‘letz’ nr5 og stenzk ‘ftenðz’
I2ri9 samt præt. part. skipzk ‘fciptz’ 16V25, mens det
ikke er tilfældet i de resterende eksempler,7 jf. fx
vb. andaðisk ‘anðaþiz’ nn6, fersk ‘perz’ 16V57, kómusk
‘comuz’ IU25 og k0msk ‘kemz’ 10V31.
svarende til klassisk -zk (x 25). Det drejer sig om til-
fælde som i klassisk oldislandsk har /t+sk/ (x 18), fx
præt. part. barizk ‘banz’ 17123, komizk ‘komiz’ 10136
og þróazk ‘þroaz’ UV29, /þ+sk/ (x 5) i vb. Átlizk ‘etl-
íz’ 25120, gefizk ‘gepiz’ 14V32 og kvazk ‘qz’ 17^8 samt
præt. part. barzk ‘barz’ 1313 og hafizk ‘hapiz’ 14VI5 og
/d+sk/ (x 2) i vb. stenzk ‘ftenz’ 10+17 °g uv26.
(zc) for klassisk -sk (x 2) i vb. býsk ‘byzc’ 14116 og sezk
‘fetzc’ 1OV36.8 9
(zc) for klassisk -zk (x 1) hvor klassisk oldislandsk har
/t+sk/, nemlig vb. beizk ‘beizc’ I2ri2.
(zþ) for klassisk -sk (x 1) i vb. teksk ‘teczþ’ 15112.
(þz) for klassisk -sk (x 1) i vb. komsk ‘comþz’ 13V8.
(dz) for klassisk -sk (x 2) i vb. fannsk ‘panðz’ 15V33 og
sámsk ‘famðz’ 10VI5.
Foruden brugen som (del af) refleksivformanten anven-
des (z) i fplgende funktioner i B:
for /ts/ (x 35),9 fx i app. skarlatskyrtli ‘fcarlaz kyrtb’ 12137,
veizlu ‘veizlo’ nno og óvizku ‘vpizco’ 13154 samt adv.
bezt ‘bezt’ 14V35.
for /ds/ (x 4)10 i adj. upplenzkr ‘uplenzcr’ 1314, adv. helzt
‘hellzt’ 25130 og konj. unz ‘vnz’ 1OV5 og 13V24.
for /þs/ (x 1) i konj. síz ‘fiz’ 16V53.
for /s/ efter /11/ (x 8), fx i prop. Halls ‘hallz’ 15151, app.
vatnfalb ‘patnpallz’ UV32 og adj. fulls ‘pvllz’ 14133 og
snjalls ‘fmallz’ i3ri.
5 ]f. i denne forbindelse den ligeledes anvendte form Þóe ‘þoe’ 2V19.
61 fem tilfælde kan funktionen principielt ikke bestemmes, fordi det
umiddelbart forudgáende er kontraheret i verbalformen kvezk ‘qzc’
ior32, iovi8, ior42 og nr6 samt ‘qz’ 12V23. Om dannelsen af refleksive
former, se ogsá afsnit 5.8.2.9.
7Heraf ét eksempel med (z> efter /nn/ i verbalformen fannsk ‘panz’
i6r43.
81 det ene af tilfældene altsá efter en manifesteret dental.
9 Herunder /t+s /.
10 Herunder /d+s/.
4.3.2.76