Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 262

234
Ordformer og morfologi
slutningen af 1500-tallet, og selv i 1700-tallet er gamle for-
mer ikke sjældne.1
5.3.5 Adjektivernes komparation
I A er fplgende adjektiver belagt med komparativ med
-ar-\ borginn, bráðr, fastr, frekr, fúss, gjam, óggfugr, ggrr,
hagr, óhlutsamr, htyggr, jafn, léttr, Ijótr, fastmáll, fjplmeðr,
mjúkr, ráðigr, ríkr, rpskr, sannr, skjótr, skyldr, sterkr, svalr,
tíginn, óvanr, vildr, vitr og óvitr, mens fplgende er belagt
med komparativ med -r- drengiligr, dýrr, fagr, fár, fíflsligr,
framr, frágr, glíkligr, gldggr, hár, heimill, skjalfhendr, hðgr,
óhallkvámr, lágr, langr, ólíkligr, makligr, fámeðr, ráðligr, ríkr,
seinn, skamfmjr, smár, stórr, ýnn, sðmiligr, tíguligr, vígligr,
vildr, virðiligr, óvirðiligr, vitrligr, vánligr, vánn og þrár.2
Enkelte adjektiver er i A belagt med komparativ pá sável
-ar- som -r-. I fire tilfælde danner ríkr sáledes komparativ
med -ar-, fx ‘nkari’ 30V40, mens det i ét tilfælde danner
komparativ med -r- i ‘nc’ 27V45.1 de tre tilfælde hvor vildr
optræder i poesi, danner det komparativ med -r-, fx ‘villðri’
30^43, mens det i det ene tilfælde i prosa danner kompara-
tiv med -ar- i ‘villðara’ 29V23. Mens fjglmeðr danner kom-
parativ med -ar- i ‘piolmnari’ 19V28—29 og 37V31, danner
fámeðr komparativ med -r- i ‘pameþn’ 37V54.
IA er fplgende adjektiver belagt med superlativ pá -ast-:
bitr, drengiligr, dyggr, frár (med -v-j, fríðr, fúss, gerviligr, fé-
gjarn, glíkligr, góll, ágátr, gpfugr, heill, dróttinhollr, vinhollr,
hvatr, fóthvatr, hðfiligr, kurteiss, kynligr, kœrr, líkligr, líkr,
ólíkr, Ipgligr, makligr, hermannligr, pldurmannligr, merki-
ligr, mildr, minnigr, ríkr, rpskr, sannligr, sannr, sáttr, skjótr,
skyldr, snarpr, snpfurligr, sterkr, ástsáll, vinsáll, tíðr, tíginn,
traustr, ótraustr, trúr, vandr, vaskligr, vaskr, vegligr, óvegligr,
vegsamligr, vitr, þrekligr og þykkr, mens fplgende adjektiver
er belagt med superlativ pá -st-: auðigr, dýrligr, dýrr, fagr,
fríðr, frágr, hdr, háðiligr, ítrmannligr, fjplmeðr, námr, eld-
námr, skamfmjr, skýrr, óvinsáll, ungr, vánn og þunnr?
Enkelte adjektiver er belagt med superlativ pá sável -ost-
som -st-. I de ni tilfælde hvor fríðr optræder i prosa, danner
det sáledes superlativ med -ost-, fx ‘priþaíta’ 24152, mens
det ene belæg i poesi danner superlativ med -st- i ‘þzta’ 3^0
(rimsikret). Mens vinsáll og ástsáll er belagt med superlativ
med -ast- i ‘vmfelaítr’ 2ir30 og ‘aíbf^laftr’ 26VI3, er óvinsáll
belagt med superlativ med -st- i ‘ovmíþlfta’ 37V29.4 Her er
1 Jf. Bandle (1956, s. 321). Bemærk i denne forbindelse at det enkeltstá-
ende eksempel med dat. pl. i B udgpres af fleirum i substantivisk brug,
i hvilken funktion man selv i nisl. har bevaret den gamle bpjning (jf. fx
Valtýr Guðmundsson 1922, § 209, der dog ikke omtaler den nærmere
brug af formen pá -umj.
2 Af adjektiver med suppletiv komparation er fplgende belagt i kompa-
rativ i A: gamall, góðr, illr, lítill, margr og mildll. Af adjektiver uden
positiv er fplgende belagt i komparativ i A: efri, eystri, fyrri, hðgrí, iðrí,
nárri, n0rðri, syðri, vestrí, vinstri, ððri, ófsðri og 0fri.
3 Af adjektiver med suppletiv komparation er fplgende belagt i super-
lativ i A: gamall, góðr, illr, lítill, margr og mikill. Af adjektiver uden
positiv er fplgende belagt i superlativ i A: jyrrí, nárri, síðarri,ýtri, 0ðri
og 0fri.
4 Eller ‘wmíijlfta’?
der rimeligvis tale om synkope foranlediget af vokal i den
fplgende stavelse.
Ved de mange adjektiver pá -ligr finder man i A netop
et sádant forhold.5 Komparativ dannes — ikke overra-
skende — konsekvent med -r-. I de fleste tilfælde udviser
adjektiverne pá -ligr dermed blandet komparation, da su-
perlativ i 22 af 25 tilfælde dannes med -ast-. At forholdene
imidlertid ikke er som i moderne islandsk, hvor en sádan
blandet komparation er gennemfprt, derom vidner tre til-
fælde med -st-. Brugen af hhv. -ast- og -st- reguleres som
ellers i klassisk oisl. nemlig af den fplgende stavelse (syn-
kope af -a-jý jf. fx ‘ítrmaNhgfta’ 24^26 og ‘ðýrhgfti’ 32138
over for ‘her-maNligaftr’ 24127 og ‘veghgaftr’ 20v6.
I B er fplgende adjektiver belagt med komparativ med
-ar-: fúss, réttr, ríkr, ótíginn, ótraustr, óþarfr og prr, mens
fplgende adjektiver er belagt med komparativ med -r-: fár,
framr, hár, óhógr, langr, líkligr, skamfmjr, óskyldr, smár,
stórr, óvirðiligr, vánn og óvánn.7 8
I B er fplgende adjektiver belagt med superlativ pá -ast-:
armr, feginn, fríðr,gerviligr, harðr, hófligr, hvatr, líkligr, ólíkr,
ráðligr, sannr, vinsáll, gruntrauðr, vaskr, vitr, vánligr og prr,
mens fplgende adjektiver er belagt med superlativ pá -st-:
frágr, hár, hógr, herskár, vaskligr og vánn.&
Principperne for komparation ved adjektiver pá -ligr er
som i A.9 I de fem tilfælde i superlativ hvor en stavelse ikke
fplger, anvendes -ast-, mens der i det ene tilfælde hvor en
stavelse fplger, anvendes -st- (jf. fx ‘giærpiligaftr’ ion8 over
for ‘vafchgfti’ rjm).
I komparativer af adjektiver med stammeudlyd pá lang
vokal indikeres -r- (ikke -rr-j i alle tilfælde i sável A som B
(hhv. x 12, fx ‘hera’ 19124, ‘fmeri’ 3^24 og ‘fm’ i8r8, og X 3
‘p§ra’ 13^49, ‘hera’ 16^30 og ‘fmen’ 12V36).10
51A forekommer f^lgende adjektiver pá -ligr: auðligr, blíðligr, torbreyti-
ligr, drengiligr, dýrligr, jafndýrligr, erfiðligr, erriligr, fagrligr, margfald-
ligr, farligr, ferligr, fíflsligr, fjdndligr,gerviligr, vingjamligr,glí1digr,grdligr,
ógreiðligr, dgátligr, hagligr, hdðiligr, hófiligr, óhpfðingligr, hprmuligr, ítar-
ligr, konungligr, ókonungligr, kurteisligr, óviðkvdmiligr, kynligr, allkynligr,
lofligr, líkligr, Ipgligr, makligr, ómakligr, hermannligr, ítrmannligr, lið-
mannligr, pldurmannligr, merkiligr, ógurligr, rdðligr, órdðligr, rammligr,
reiðuligr, rífligr, allrífligr, einrónligr, sannligr, ósannligr, skpruligr, snpfur-
ligr, ósyknligr, nauðsynligr, farsdlligr, ósdlligr, sómiligr, allsðmiligr, ósómi-
ligr, tíguligr, jafntíguligr, undarligr, varligr, vaskligr, vegligr, óvegligr, veg-
samligr, vendiligr, vígligr, virðiligr, óvirðiligr, vitrligr, vÁnligr, byrvánligr,
giptuvánligr, vprpuligr, þrekligr, óþrotligr og þungligr.
6 Om b0jningen i klassisk oldislandsk, se Cederschiöld (1893). Overgan-
gen til den nisl. böjning uden synkope indtræffer i 1300-tallet, særlig
dets anden halvdel (jf. Björn K. Þórólfsson 1925, s. 33 m. henv.).
7 Af adjektiver med suppletiv komparation er fölgende belagt i kompa-
rativ i B: góðr, illr, lítill, margr og mikill. Af adjektiver uden positiv er
fölgende belagt i komparativ i B: eptri, fimari, fyrri og vestri.
8 Af adjektiver med suppletiv komparation er fölgende belagt i super-
lativ i B: góðr, lítill, margr og mikill. Af adjektiver uden positiv er f0l-
gende belagt i superlativ i B: fyrri, hindri og ndrri.
91 B forekommer f^lgende adjektiver pá -ligr: breytiligr, daufligr, dýr-
ligr, frdligr, gerviligr, hl&gligr, hófligr, hrumligr, konungligr, kynligr, hug-
kvdmligr, líkligr, ólíkligr, listuligr, makligr, ómakligr, stórmannligr, merki-
ligr, ónafnligr, ógurligr, rdðligr, rammligr, sannligr, óforsjdligr, skapligr,
óskapligr, torsóttligr, ósMligr, spguligr, undarligr, vdligr, vaskligr, virðiligr,
óvirðiligr, vitrligr, vdnligr, byrvánligr og allóþessligr.
101 komparativer med stammeudlyd pá -r indikeres konsekvent -rr- hos
begge skrivere med én undtagelse i A (‘ðýri’ 19V43, poet.). For historisk
perspektivering, se afsnit 4.4.5.2.12 (under “Særlige tilfælde”).