Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 419

6 Resultater og diskussion
I nærværende kapitel sammenfattes og diskuteres de vig-
tigste aspekter af den eksterne og interne variation. Af-
snit 6.1 rummer en opsummering af de vigtigste forskelle
mellem skriverne, mens afsnit 6.2 opsummerer og analy-
serer den vigtigste interne variation hos hver af skriverne,
herunder de forskellige hándskriftgeografiske tendenser.
I afsnit 6.2 behandles ogsá spprgsmálet om spor af even-
tuelle sekundære interpolationer. I afsnit 6.3 fplger en dis-
kussion af hvad analysen af forholdene i MskMS kan
bidrage med i relation til det mere generelle spprgsmál
om kriterier for skriveridentificering, inden kapitlet afslut-
tes med en redegprelse for dateringsspprgsmálet i afsnit
6.4. Ud over anfprelsen af argumenter for dateringen af
MskMS indeholder det sidstnævnte afsnit en mere gene-
rel diskussion af eksterne dateringskriterier.
6.1 Ekstern variation
I analyserne i kapitel 3—5 er en række forskelle mellem
skriverne blevet noteret, og i nærværende afsnit skal de
vigtigste observationer sammenfattes hvad palæografiske,
ortografiske, orddannelsesmæssige, morfologiske og visse
andre forskelle angár. Dermed skabes ogsá et bedre grund-
lag for diskussionen af de i afsnit 6.3 og 6.4 behandlede
spprgsmál.
6.1.1 Palæografiske forskelle
Som den palæografiske gennemgang af de enkelte graf-
klasser i kapitel 3 har vist, finder man mellem skriverne
en række forskelle af sável makro- som mikropalæografisk
karakter. Forskellene kommer dermed til udtryk pá báde
grafklasse- og graftypeniveau.
6.1.1.1 Makropalæografiske forskelle
Fra et overordnet makropalæografisk perspektiv kan det
konstateres at grafklasseinventaret ikke er identisk, og at
visse grafklasser optræder med meget forskellig frekvens
hos de to skrivere.
Fplgendc grafklasser udmærker A, idet de enten slet
ikke optræder i B eller optræder i et i forhold til A sær-
deles begrænset antal tilfælde:
1. De simple og modificerede alfabetiske minuskelgraf-
klasser (herunder kapitæler) |f| (x 8), |n| (hyppig i A,
kun x 3 i B), |p| (hyppig i A, kun x 1 i B) og |p| (x 32).
2. De alfabetiske majuskelgrafklasser |C| (x 4), |ð| (x 9)
og |D2| (x 2),1 |E2| (ca. 95 % af tilfældene med (E)),2
151 (x !)> |F| (x l)> |L| (x 35), |N| (hyppig), |n2| (x 5) og
|P| (X3)-
3. Ligaturgrafklasserne |h h| (x 13), |k| (x 1), |fp| (hyppig
i A, kun x 1 i B) og |þ| (hyppig i A, muligvis x 1 i B).
4. Abbreviaturgrafklasserne |°| (x 2), |0| (x 1), |R| (x 3), |s|
(x 8),3 [p| (x 1) og (sandsynligvis) |M| (x 1).
5. Interpunktionsgrafklassen |rj (x 170).
Pá tilsvarende vis udmærker de fplgende grafklasser B:
1. De simple og modificerede alfabetiske minuskelgraf-
klasser |j| (x 1), |k| (x 31 i B, muligvis x 1 i A), |rr)| (hyp-
pig),4 |m| (x 225 i B, x 40 i A), |ó| (x 32 i B, x 5 i A),
|p| (x 60 i B, x 8 i A), |p| (x 7), þ| (hyppig i B, kun x 31
i A), |u| (x 700 i B, x 250 i A), |ú| (x 1), |v| (x 16 i B,
x 5 í A)> IfI (hyppig)> lÝl (x i)-5
2. De alfabetiske majuskelgrafklasser ID1! (x 2),6 |E|
(x 1) og |I| (x 3).
3. Ligaturgrafklasserne |p| (x 3), |á>| (x 10), |A/] (x 3), |ði|
(x 16), |cg| (x 1), |gi| (x 1), |fi| (x 3) og |þ| (x 1).7
4. Abbreviaturgrafklasserne þl (x 1), | | (x 50 i B, x 3 i A),
M (hyppig) og |?| (x 2).
Det er sáledes ikke mindst bemærkelsesværdigt at en
række grafklasser kun bruges i B pá trods af den langt min-
dre tekstmængde i denne del af hándskriftet. Blandt disse
11 B íinder man |DX|.
21 de resterende tilfælde anvendes den i B gennemf0rte (E1!.
31 blot tre af de otte tilfælde er der tale om en egentlig abbreviatur.
4 Forholdet mellem |m| og |n)| er ca. 99 % : 1 %.
5 Desuden muligvis |ý|, men det enkeltstáende eksempel er usikkert.
61 A bruges |D2| og |ð|.
7 Muligvis ogsá |k| x 1, der imidlertid er noget usikkert læst, samt |i)|,
der dog muligvis optræder én gang i A.
391