Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 163

Grafofonematisk analyse
135
4.3.3.11 <g)>
(B) Ligaturen <41) bruges én gang i B for /gU/ i verbalformen
eigum ‘eicþ’ 13148.
4.3.3.12 <h>
(A) <h> anvendes 10 gange i A som forkortelse for proprium-
formerne Hreiðarr ‘h’ x 9, fx 'jryj, og Hreiðari ‘h’ 7156.'
4.3.3.13 <h>
(A) <h> anvendes tre gange i A som forkortelse for proprium-
formen Hreiðarr ‘h’ 7^8, 714.6 og 7147.
4.3.3.14 <fi>
(B) <fi> anvendes tre gange i B for segmenteret /h/ og /s/ i
pronominalformen hans ‘fi’ ior5, nr50 og 25124.
4.3.3.Í.5 <k>
(A) <k> bruges en enkelt gang i A for /kr/ i appellativformen
merkr ‘rhk’ 29V31.
4.3.3.16 <k>
(B) <k> anvendes muligvis én gang i B for segmenteret /k/ og
/s/ i appellativformen konungs ‘fi’ ior20.
4-3-3-17 <0>
(A) <rj> forekommer muligvis i A, men — som bemærket i afsnit
3.3.3 — er den meget utydelig. Den bruges i givet fald for
/ng/ i appellativformen buðlungs ‘bvþlvpr 33^9.
(B) B rummer to tilfælde med <p> for:2
/gn/ (x 1) i prop. Ragnhildar ‘raph’ 15^28.
/ng/ (X 1) i vb. gengr ‘gepr’ 13V13.
4.3.3.18 <ip>
(A) <jp> forekommer omtrent 300 gange i A og anvendes for:
/pp/ (ca. x 300), fx i app. kapp ‘cajp’ 5^0 og upplendingar
‘vjplenðmgar’ 24V27, adv. uppi ‘vjpi’ 9V29 og upp ‘vjp’
x 218, fx 28V28, vb. keppir ‘kejþ’ 26n8, kippir ‘kijþ’
32VI9 og jyppa ‘ýjpa’ 5V25 samt præt. part. klappaðr
‘clajpaðr’ 20V25 og uppféddr ‘vjp ppðr’ 27^.
/p/ (x 1) i app. mannkaup ‘mcæjp’ 5^50.
1 Som bemærket i afsnit 3.3.3 kan det være vanskeligt at skelne mellem
<h> og <h>.
2 Som bemærket i afsnit 3.3.3 i begge tilfælde muligvis som resultat af
rettelse foretaget under skrivningen.
andet (x 2) i de forkortede appellativformerpáfa ‘jp’ 37rii
og purpurapellum ‘jþurapellð’ 2V2.1 begge tilfælde má
man altsá foretage en segmentering af <jp> (strukturen
er /pVC0p/).3
I B anvendes <jp> én gang for /pp/ i adv. uppi ‘vppi’ (B)
15336.
4.3.3.19 <ft>
<ft> forekommer knap 1900 gange i A og anvendes i fpl- (A)
gende funktioner:
for /st/ (ca. x 1875), fx i prop. Eysteinn ‘EýfteiN’ 35V3,
app. brjóst ‘brioft’ 19V9, kost ‘coft’ 19142, stóls ‘ftolf
32140 ogstaðarins ‘ftaþarmf 20ri2 samt adj. ástsdlastr
‘aft-f?laftr’ 26VI3.
<íift> for /s-st/ (x 4>4 i app. erkibyskupsstóll ‘erchifipf ftoll’
3714, konungsstarf Tcf ftarp’ 20vi8 og konungsstofunni
‘kf ftopvni’ 8r50 samt adj. misstórt ‘mifftort’ 3ir5i.5
I B anvendes ligaturen godt 400 gange for /st/, fx i pro- (B)
priumformen Almsteinn ‘Almftem’ nr39, appellativformen
hest ‘heft’ 14V51, adjektivformerne ástlaust ‘aftlæft’ 14114
og hraustan ‘hræftan’ 1516 samt verbalformen stpkk ‘ftaicc’
1OV53.
4.3.3.20 <þ>
<þ> anvendes 112 gange i A for: (A)
/þr/ i finalstilling (x 110), fx i prop. Játvarðr ‘Jatvarþ’
18134, adj. reiðr ‘reiþ’ 6r29, vb. verðr ‘vþ’ 3H25 og adv.
norðr ‘norþ’ 3V29.
/þ/ + sidste tegn i en kontraktion (x 2) i prop. Hreiðarr
‘hreiþ’ 6140 og Þjóðolfr ‘þioþ’ 3119.
<þ> anvendes muligvis én gang i B for /þAr/ i appellativ- (B)
formen galeiðrnar (galeiðarnar) ‘galeiþn’ 25145,6 men som
bemærket i afsnit 3.3.3 er læsningen hpjst usikker, og det
er meget muligt at der i stedet er tale om <þ>.
4-3-3-21 <§>
<þ> anvendes en enkelt gang i B for segmenteret /þ/+/s/ i (B)
pronominalformen þess ‘f>’ 13V46.
31 det f0rstnævnte tilfælde fordi forkortelsen er direkte overtaget fra
latin, hvor den bruges for papa, jf. Cappelli (1967, s. 283).
4 Herunder i komposita med mellemrum mellem (f) og (ft).
5 Bemærk i denne forbindelse ogsá tre eksempler med (zft) i appella-
tivformerne landsstjómin ‘landz ftiornm’ 30^1, landsstjóm ‘laNz-ftiorN*
29^8 og ‘fzftiorN’ 28V32.
6 Efter {g) er et (1) slettet ved underprikning.
4-3-3*21