Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 191

Fonografematisk analyse
163
Ved adj. illr, adv. illa og sammensætninger som illvirki
kan det, som bemærket i afsnit 4.3.2.25, ikke afg0res om
de hos begge skrivere konsekvente manifestationer med {1)
afspejler /i/ eller /í/. Det samme gælder for app. tígn og
adj. (ó)tíginn.
Til adjektivformen iflaust ‘íplaift’ 18V46 og verbalformen
‘ípifc’ 4ri3 finder man ingen modeksempler med indikation
af/e/.
Appellativet sÁ(i)ng optræder med (1) i det eneste fore-
kommende tilfælde i A (‘feingma’ ir29).
Om sb. byskup og sammensætninger hermed, se afsnit
4.4.3.2.11.
Om forholdene ved adjektivartiklen enn/inn, se afsnit
5-5-
Om snimma vs. snemma, se afsnit 4-4.3.2.3.
Sb. tigr/tugr/t0gr og sammensætninger og afledninger
hermed er belagt ni gange i A. Rodvokalen manifesteres
som (o) i fem tilfælde, fx halfþrítugt ‘halpþtogt’ 34r49 og
t0gu ‘togo’ 37r22, som (0) i tre tilfælde, fx sjautpgr ‘fia)t0gr’
24^45 og halfþrítugt ‘halpþt0gt’ 35V41, og én gang som {1) i
tigir ‘tig’ 35V44. I B manifesteres rodvokalen i alle tre til-
fælde som {1) i tigi ‘tigi’ 13^20 og tigir ‘tigir’ 13^9 og 25117.’
44.3.2.6 /í/
A B
/í/ <i> 3250 /í/ <i> 775
<J> 57 <J> 4
<í) 250 <í> 13
/hrí/ <h) 22 /hrí/ <h> 3
/rí/ <’) 50 /rí/ O 6
/ví/ <‘) 300 /ví/ O 109
Tabel 4.12: Manifestationen af /í/
Som bemærket i afsnit 4.3.2.26 udg0res knap 240 af de
ca. 250 eksempler med (í) for /í/ i A af præp./adv. í.
Forholdet mellem udskrevne og forkortede former af
hyppigt forkortede fonemforbindelser er noget afvigende
skriverne imellem. Dette gælder især for /hrí/, hvor for-
holdet mellem (hn)/(ri) og (h) i A er 40:60, mens det i B
er 73:27.
S&rlige tilf&lde
Tilfælde hvor det er usikkert om der er tale om /i/ eller
/í/, behandles i afsnit 44.3.2.5.
1 Om tigr/tugr/t0gr, se ogsá afsnit 5.1.1.6.
44.3.2.7 /o/
A B
/0/ <o> 7475 /0/ <o> 725
<o> 250 <o> 102
<0> 1 <æ> 1
<ó> 2
/hro/ <K> 5 /ok/ <^> 1250
<?> 2
/ro/ <°> 13 /ro/ <°> l6
/vo/ <°> 28 /vo/ <°> 8
Tabel 4.13: Manifestationen af /o/
Det ene tilfælde i A med (0) (adv. forðum ‘p0rþö’ 2IV46)
kan rimeligvis ikke tillægges nogen betydning,2 og det
samme gælder for det ene eksempel pá (ai) i B (appella-
tivformen málstofu ‘malftaipo’ iori3)3 samt formentlig for
det ene af to eksempler med (ó) (pronominalformen oss ‘ós’
I3v5 — jf. dog Noreen 1923, § 112.1 og § 127.7).4 Som omtalt
i afsnit 44.3.1.1 er brugen af (ó) i B ‘þioðólpr’ 15VI5 derimod
rimeligvis fonologisk betinget (Jo/ > /ój).
S&rlige tilf&lde
Bortset fra det i B fejlskrevne ‘margmin’ ior9 optræder
app. morginn altid med (o) i rodstavelsen hos begge skri-
vere (x 25 i A, x 7 i B).
I alle udskrevne tilfælde manifesteres rodvokalen i pro-
nominalformen hon som (o) (x 22 i A, x 7 i B, jf. afsnit
54.1.9). Der indikeres med andre ord /o/ (eller /óf) og
ikke /u/ (eller /ú/), som senere vinder frem og er gennem-
f0rt iGudbrandsbiblen.5 Former med/o/erhyppigeibáde
1300- og 1400-tallet.6
Af tilfælde hvor man i oisl. finder vekslen mellem /o/ og
/u/, rummer A relativt set flere tilfælde med (o). Jf. app.
fugl og sammensætninger hermed x 7, fx ‘poglana’ 2r22,7
app. goð og sammensætninger/afledninger hermed x 6,
fx ‘goþ’ 8r36,8 propriumformerne Goðina ‘goþma’ 18V31,
21 det eneste andet belæg skrives ‘porþó’ 19156.
31 de 0vrige otte tilfælde tned stofa eller sammensætninger hermed skri-
ves (o). Det kan bemærkes at man i AM 291 4° (C1275-1300) ogsá
finder ét eksempel pá ‘malftæpo’ (jf. Larsson 1956, s. 53). Det er na-
turligvis heller ikke enestáende at man for /o/ finder betegnelser der
normalt bruges for /9/. Det er dog især udbredt i noget ældre hánd-
skrifter, hvad enten ársagen har været fonetisk lighed eller omvendte
skrivemáder forársaget af den hyppige brug af (o) for /9/, jf. eksem-
pelvis Lindblad (1954, s. 111-13) °g Hreinn Benediktsson (1965, s. 59,
note 3).
4 Som det fremgár af afsnit 5.4.1.6, finder man heroverfor 29 tilfælde
med (o).
5 Jf. Bandle (1956, § 231).
6 Jf. Bandle (1956, § 38), Björn K. Þórólfsson (1925, s. 43) og Hægstad
(1942, s. 131).
7 Over for seks eksempler med (v).
8 Gud (den kristne) skrives blot i ét tilfælde med (o) ('goþf 25V4) over
for 32 tilfælde med (u v). Ved andet end den kristne Gud skrives til
gengæld altid (o).
44.3.2.7