Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 144

ii6
Ortografi
er usikkert om der er tale om /gj/ eller /g/. Formerne be-
handles nærmere i afsnit 4.4.3.2.14 under “Særlige tilfælde”
og i afsnit 4.4.5.2.4.
(B) I B forekommer (1) godt 7000 gange og anvendes i f0l-
gende funktioner:
for /i/ (ca. x 1775), fx i app. giptu ‘giptv’ 10^36, g0r-
semar ‘giærfimar’ 10^36, lið ‘liþ’ nr22, vanheilendi
‘vanheilinði’ IIV25, vináttu ‘vinattv’ 1IV20 og þings
‘þrngP I2r22 samt præp./adj. hrumlig ‘hrumhg’ 15136.
for /í/ (ca. x 775), fx i app. tíma ‘tima’ ioric> og vík ‘vic’
ior40, pron. sína ‘fina’ nr7 og því ‘þui’ 11V32, adj. ís-
lenzkr ‘ífl’ I2r7 og adv. í ‘1’ 16V7.
for /y/ (x 180). Eksemplerne fordeler sig pá ganske fá
ordformer, nemlig fyri(r) og sammensætninger her-
med (x 74), fx præp. fyrir ‘pinr’ 13V22 og app. fyrir-
rúmit ‘pirrumit’ 13133, former af verbet munu, fx
‘minða’ 1OV37, ‘minði’ 1IV28 og ‘minðl’ 17V40,1 adv.yfir
‘ípir’ 12^47 og former af verbet þykkja(sk) (x 46), fx
‘þiccia’ i6r8 og ‘þicci’ íivli.
for /I/ (ca. x 2875), fx i app. baki ‘baki’ ior3, bjarndýrit
‘biarnðynt’ 1OV25, boðinu ‘boþmo’ Iir8 og ermina
‘ermina’ Iivi6 samt vb. fegrir ‘p?gnr’ I5r20 og fyndisk
‘pýnðiz’ 16V25.
for /j/ (ca. x 675), fx i app. bjarndýrit ‘biamðynt’ 1OV25,
heljar ‘hehar’ iiri5 og jóladag ‘íola ð’ I2ri7 samt adj.
gjarn ‘giarn’ 14V21 og jafnt ‘íapnt’ 15144.
for andenkomponenten i /ei/ (ca. x 750), fx i app. eigu
‘eigo’ ior28, skutilsvein ‘fcutil fuein’ iovi8 og veizluna
‘veizlona’ uno samt pron. einhverju ‘einhvio’ nv22,
eitt ‘Eitt’ 12130 og þeim ‘þel’ 12V7.
som andenkomponenten i ((1) for /æ/ (x 1), se afsnit
4.3.2.17.
som andenkomponenten i (ei) for /e/ (x 2), se afsnit
4.3.2.11.
som del af numeralier (x 34) i kard. 2 x 4, fx ‘.ij.’ 25r22,
3 x 7, fx ‘uj’ iir2Ó, 6 x 6, fx ‘.vi.’ 13131,7 x 4, fx ‘.vij.’
13119, 8 ‘.vuj.’ 25147 og 14 ‘xmj’ IH5 samt ord. 12 ‘.xij.’
i4r3Ó.
I omkring 50 tilfælde er det mere usikkert hvad (1) re-
præsenterer. Som i A er det fprst og fremmest usikkert
om der er tale om /i/ eller /í/, jf. fx appellativet tígn og
sammensætninger hermed x 4, fx tígnar ‘tignar’ 13V42 og
tígnamafn ‘tignar napn’ 13V41, adj. illr x 14, fx ‘íllt’ ur28,
og tíginn x 3, fx ‘tignö’ 10V34 samt adv. illa x 14, fx ‘ílla’
1 Pga. de uregelmæssige omlydsforhold i dette verbum med analogiske
udjævninger mellem flere b^jningskategorier kan nogle af tilfældene
i stedet betragtes som eksempler pá <i> for /u/. Jf. afsnit 4.4.3.2.11 og
5.8.14.6.
íono. Desuden má nævnes at det ogsá i B i visse tilfælde
med (gi) principielt er usikkert om der er tale om /gj/ eller
/g/. Som de tilsvarende eksempler i A behandles formerne
nærmere i afsnit 4.4.3.2.14 under “Særlige tilfælde” og i af-
snit 4.4.5.2.4.
4.3.2.26 <í)
<í) er det grafem som hyppigst manifesteres med accent-
streg. Det forekommer godt 250 gange i A og anvendes (A)
for:
/í/ (ca. x 250),2 fx i prop. ívars ‘ívarF 26vi8, app. orðstír
‘orðztír’ 19V22 og svín ‘fvín’ 37137 samt præp./adv. í ‘í’
6146.
/I/ (x 3) i app. hendinni ‘heNðÍNt’ 3H37, tréin ‘treín’ 2r3 og
þinginu ‘þingíno’ 3V22.
andenkomponenten i /ei/ (x 2) i prop. Meita ‘meíta’
5V32 og app. sveit ‘fveít’ 3V32.
/j/ (x 2) i app. jarteignum ‘íartegnö’ 36154 og adj. Ijótr
‘líotr’ 6r39.
Funktionen af <í) i det fremmede stednavn Kunnaktir
(‘kvNactír’ 24VI1) má betragtes som usikker.3
I B forekommer <í) 38 gange og anvendes for: (B)
/i/ (x 2) i pron. sitt ‘fítt’ 16140 og þinn ‘þín’ 13137.
/í/ (x 13), fx i prop. Vík ‘víc’ 17V2, app. víg ‘víg’ 16V26,
pron. sín ‘fírj’ 12V15, adj. hvíti ‘huíti’ I2vl6 og præp. í
‘í’ 1OV3.
/I/ (x 2) i app. bfigslin ‘bex|líq’ UV38—39 og vb. hlýðið
‘Hlyþí’ 16V33.
/)/ (x 4) i app. tjgru ‘tío2v’ 16V45 °S umsjá ‘v fia’ lor25
samt vh.jók ‘íoc’ iovii og sjá ‘fía’ 17V16.
andenkomponenten i /ei/ (x 14), fx i prop. Geirrpð ‘geír-
roð’ 15VI9, app. mein ‘meín’ íórii og 17125, adj. heitt
‘heítt’ 1511, num. einn ‘eín’ 16V9 og vb. eignar ‘eígnar’
11154.
andenkomponenten i <eí) for /æ/ (x 1), se afsnit 4.3.2.11.
del af romertal (x 2) i numeralet3 ‘ííj’ 14137.
4.3.2.27 <I)
<I) anvendes tre gange i B for /j/ i appellativformerne jarl (B)
‘.I.’ IH13 og 15133 og jarli ‘Iarlli’ 14V38.
2 Heraf knap 240 tilfælde med præp./adv. í (herunder i sammensatte
præpositioner som í milli).
3 Kunnaktir má være herredet Connacht pá Irlands vestkyst. Det er i
det hele taget problematisk at opstille et lemma pá basis af de tre fore-
komster i A. Foruden det ovenfor anfprte eksempel finder man sáledes
‘kvNactiri’ 24VII og ‘kvNactö’ 24V14.
4.3.2.27