Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 155

Grafofonematisk analyse
127
/s/ i finalstilling (x 35), fx i app. búandahers ‘bvanða Rs’
9^47, b&jarins ‘bpiarls’ 6r8, byskups ‘bps’ 32^0, heims
‘hels’ 32r27 og konungs ‘fes’ l8r30.’
/ss/ (x 3) i app. hrossin ‘Kstn’ 5^3 og hrossit ‘Ksit’ 2ir4 og
2ir5.
Om forholdene i nom./gen. sg. af propriet Magnús, hvor
det principielt ikke kan afgpres om man skal regne med /s/
eller /ss/, se afsnit 5.2.3.2. Samme usikkerhed finder man i
appellativformen spnghúshornit ‘famghvs hormt’ 35r55.
(B) (s) optræder godt 300 gange i B og bruges for:2
/s/ i initialstilling (x 145) i et meget begrænset antal ord-
former, nemlig app. sveinninn ‘.s.’ 13VI4, former af
proprierne Sigurðr x 9, fx ‘.s.’ 25r22, og Sveinn X 44,
fx ‘.s.’ 13^3, adj. saklaust ‘sac laift’ 13125 og adv. svá ‘s’
X 90, fx ior4 og 15r5_ Det helt overvejende antal ek-
sempler udgpres altsá af proprier forkortede som ‘.s.’
og adv. svá. Brugen af (s) i disse tilfælde skyldes sand-
synligvis ikke den initiale stilling. I tilfældene med ‘.s.’
er betegnelsen rimeligvis valgt for at undgá sammen-
blanding med forkortede former af visse verber (især
segja), hvorimod brugen ved svá er forársaget af den
interlineære abbreviatur.
/s/ i medialstilling (x 15) i adv. hversu ‘hvso’ X14, fx
10138 og 13V38 samt ‘hverso’ 13V49.
/s/ i finalstilling (x 17), fx i app. hrís ‘hs’ 1OV55 og jarðhús
‘tarþhvs’ IH24, pron. hans ‘hs’ 12V34 og adj. laus ‘læs’
i3rn.
/ss/ (x 85) i et relativt begrænset antal ordformer, fx app.
Laurentiusmessuaptann ‘lærentiuf meso apf’ 1313 og
misseri ‘misi’ 13V57, pron. oss ‘os’ 1319, þess ‘þes’ I2r9
og þessa ‘þesa’ iori9, adj. lauss ‘læs’ 1OV43 og vb. vissu
‘viso’ i2vio. Bemærk at (s) i denne funktion er bety-
delig mere frekvent end i A.
4.3.2.60 (f)
(A) (f) forekommer godt 10.500 gange i A og anvendes i fpl-
gende funktioner:3
I Til denne brug má ogsá regnes to eksempler, hvor (s) anvendes “finalt”
i fprste del af kompositum (stavelsesfinalt foran mellemrum), nemlig
appellativformerne Matbeusmessuaptann ‘maths m|aptan’ 18V43-44
og óðinsdegi ‘oþls ðegi’ 18V44. Endelig má man inkludere 31 tilfælde,
hvor (s) manifesteres som et ords sidste graf pá grundlinjen og blot ef-
terfþlges af en interlineær abbreviatur. Dette forekommer i proprium-
formerne Eysteins ‘Eýs’ 28r40 og Geirsteinn ‘Geirs’ 36V25, appellativ-
formerne keisara ‘keis’ x 8, fx 2Ór5, og ‘keis’ X 4, fx 26r8, keisari ‘keis’
X13, fx 26n6, og ‘keis’ 2ón og 2Ór4 samt adj. btynjulausir ‘brýmo-lais’
19^52 og vápnlausir ‘vapnlavs’ 2V7. Yderligere kommentarer til brugen
gives i afsnit 4.4.5.2.13.
II knap 60 tilfælde med former af pron. sjá kan funktionen principi-
elt ikke bestemmes, da det umiddelbart forudgáende og/eller efterf^l-
gende er kontraheret, sáledes i þéssa “þsa’ X 7, fx 12V35, þessar ‘þsár’ x 2,
fx I2ri4, þessi ‘þsi’/‘Þsi’ X16, fx I3rll, þessir “þsir’ x 3, fx 12V41, þessu
‘þso’ X 17, fx IH34, þessum ‘þsö’ X 2, fx HV42 og I3ri8 samt ‘þsm’ 15V29.
3 Jf. desuden behandlingen af (ft) i afsnit 4.3.3.19.
for /s/ (ca. x 9700), fx i app. afskipti ‘apfcipti’ 6V15, ásjá
‘afia’ 23V20, bpjarins ‘bpiarinf’ 5V4, dags ‘ðagf’ 413, sakir
‘fac’ 3144 og skipinu ‘fcipino’ 8123.
for /ss/ (x 2) i app. hross ‘hrof 2ir3 og pron. oss ‘of IV54.
(ÍT) for /ss/ (ca. X400),4 fx i app. hámessu ‘hameffo’
29V30, hauss ‘hajff 24r8, hrossin ‘hroffm’ 5144 og húss-
ins ‘hvffinf 35V30 samt pron. oss ‘off 4rio og þessar
‘þeffar’ 26V39.
(ÍT) for /s/ (x 10) i prop. Þóris ‘þoriff 5r28 og app. bús
‘buff i8r24 og ‘bvff 28100, fús ‘pvff 37VH, hellisins
‘helhffmf 25V43, leyfs ‘leýpiff 29V21, ríkis ‘rikiff 18^35,
ríkisins ‘nkiffinf 3V39 og 5rn og rásis ‘reíiff’ 33V38.
(flf) i pluralisformer (x 13) i former af app. (-)sonr,
nemlig synir x 6, fx ‘.ff.’ 36VI7, sonu ‘.ff.’ 34130,
35119, sonum ‘.ff.’ 33V30, sona ‘.ff.’ 29156, Kolbeinssynir
‘kolb.ff.’ 34ri8, ‘kolb .ff.’ 34V54. Desuden i pron. sínum
‘ff.’ ir5.
Om forholdene ved adverbier med komparativ pá -ar(r),
se afsnit 5.10.2.
Om forholdene i nom./gen. sg. af propriet Magnús, hvor
det principielt ikke kan afgpres om man skal regne med
/s/ eller /ss/, se afsnit 5.2.3.2. Samme usikkerhed finder
man i appellativformen hússfreyju ‘hvfíþ’ 27137. Endelig er
tolkningen af Foss ‘porff’ 33VI9 principielt usikker (om for-
holdene ved /(r)s/, se afsnit 4.4.5.2.12 under “Særlige til-
fælde”).
Om brug af (f) for dental + /s/, se afsnit 4.4.5.2.13.5
I B forekommer (f) godt 2200 gange og anvendes i fpl- (B)
gende funktioner:6
for /s/ (ca. x 2200), fx i app. ágangs ‘agangf 13V29, ásjá
‘afia’ I2r8, byskup ‘býícvp’ 17134, sagan ‘fagan’ 12+13 °g
skáld ‘fcallð’ i5v8.
for /ss/ (x 8) i pron. þess ‘þef x 6, fx 11+19, og adj. alló-
þesslig ‘allo-þeílig’ i6v56 ogj'missa ‘ymifa’ 10V23.
(flf) for /ss/ (x 17)7 i fx app. íssinn ‘íffin’ i5r54, Maríu-
messu ‘mario meffo’ HV57 og missýni ‘mYffym’ 14154
4 Heraf 15 tilfælde hvor der i komposita er mellemrum mellem de to
forekomster af <f). Ud over de omtrent 400 tilfælde med <ff> fin-
der man 50 eksempler hvor et kompositums to led er adskilt af et
der tjener som abbreviatur, fx i patronymformerne Eilífsson ‘eilipf.f.’
22ri8, Hreiðarssonar ‘hreiþarf.f.’ 6r}S, Jóanssyni ‘íoanf.f.’ 2714, Steinars-
son ‘ftemarf.f’ 2ir29 og Ulfsson ‘vlpf.f’ 3V7, idet sádanne former i nær-
værende analyse betragtes som komposita.
5 Om forholdene ved refleksivformanten, se afsnit 5.8.2.9.
61 omtrent 15 tilfælde kan funktionen principielt ikke fastslás, da en
kontraktion forudgár eller efterf^lger <f). Som eksempler kan nævnes
appellativformerne konungsskipinu Tc fci|pino’ 12V2-3 og konungssyni
*k fyni’ liri7.
7 Herudover ni tilfælde hvor et kompositums to led er adskilt af et (.)
der tjener som abbreviatur, i patronymformerne Erlingsson x 2, fx ‘er-
lingf.f.’ 12V41, Eyjolfsson ‘eyiolpff.’ 15153, Glúmssonar ‘glvmf.f’ 17136,
ívarsson x 2, fx ‘íparff’ 14V19, Ótryggssonar ‘otryGff.’ 15^1 og Ulfsson-
ar x 2, fx ‘vlpf.f ’ 15V6.
4.3.2.60