Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 229

Fonografematisk analyse
201
33V56), Þorfiðr Cþpiðr’ 26V23 og ‘þF1þr’ 26v2i) og Víðkuðr
(x 13, fx ‘Viþkvþr’ 2IV51)1 og verbalformerne ‘Breþr’ 21V52
(poet.)2 og ‘piþ’ 27V2,3 appellativformen teðr ‘teþr’ 35147 og
adjektivformerne fámeðri ‘pameþn’ 37V54 (komp.) og fgl-
meðr ‘piolmeþr’ 27V34. I B finder man propriumformerne
Fiðr (x 10, fx ‘piþr’ I3r6) og Þorfiðr (‘þpiði’ 14V51 °g ‘þ'Fiði’
I5r4)4 samt verbalformen viðr (‘viþr’ I5ri6).
Til mulige tilfælde med assimilation eller bortfald af /n/
i konsonantgrupper kan fplgende noteres: /fnm/ > /fm/
bevidnes tilsyneladende én gang i A ('iapmarga’ 36131, 16
modeksempler), mens det ikke er tilfældet i det enkeltstá-
ende potentielle eksempel i B. /fnt/ > /(f)mt/ bevidnes
ikke i A (25 potentielle tilfælde), men ved siden af ti til-
fælde med (fnt) i B finder man to eksempler som bevid-
ner overgangen (‘Jamt’ I2ri2 og ‘íapmt’ ior8). /fnr/ > /fr/
synes bevidnet én gang i B (‘íapraþgir’ 15144), men der er
muligvis blot tale om en glemt nasalstreg.5 /gnd/ > /gþ/
synes i B bevidnet af ‘fcygþi’ 1IV47 (jf. afsnit 44.5.2.2 og
4.4.5.2.16). /tns/ > /ts/ bevidnes i det ene potentielle til-
fælde i B (‘vatzprþi’ nr57).6 Om tilfælde med assimilation
af /nd/ > /nn/, se afsnit 4.4.5.2.2. Andre tilfælde med as-
similation eller bortfald af /n/ i konsonantgrupper har jeg
ikke registreret. Fx rummer hverken A eller B eksempler
pá svind af /n/ i kombinationerne /fns fnd rns/, og i A
finder man heller ikke svind af /n/ i kombinationen / rnt/.7
Om et muligt eksempel i A pá adv. higat, se afsnit 5.10.1.21.
4.4.5.2.U /p/ og /pp/
A B
/p/ <P> 1500 /p/ <P> 340
<f> 6 <f> 79
<P> 2
<ÍP> 1
/pró/ ÍP> 1
/pf/ <ff> 1
/PP/ <IP> 300 /pp/ <FP> 1
<P> 4 <P> 64
<þ> 11
<þ> 2
Tabel 4.48: Manifestationen af /p/ og /pp/
De seks tilfælde i A med (f) for /p/ er nærmere omtalt
i afsnit 4.4.5.2.3,8 og det samme gælder for 78 af de 79 til-
1 For yderligere kommentarer til denasalerede propriumformer og
eventuelle modtilfælde, se afsnit 5.2.1.
1 Vokalen er utydelig, og der kunne ogsá være tale om et <0), i hvilket
fald skriveren má have misforstáet formen.
3 For yderligere kommentarer til denasalerede verbalformer og eventu-
elle modtilfælde, se afsnit 5.8.2.I.I.
41 begge proprier er denasaleringen konsekvent gennemfprt.
5 For yderligere bemærkninger til forholdene ved /fn/ (og /mn/), se
afsnit 4.4.5.2.3.
6 Kombinationen er ikke belagt i A.
7 Den sidstnævnte kombination er ikke belagt i B.
81 det ene af disse tilfælde, adjektivformen skapfelt ‘fcappellt’ 20V42, er
der muligvis tale om assimilation af /pf/ > /ff/.
fælde med (f) i B. Som anfprt i afsnit 4.3.2.18 optræder det
sidste eksempel i ‘hialpar’ HV41 (snarest en skrivefejl).
Manifestationen af /pp/ er meget forskellig skriverne
imellem. Mens A sá godt som konsekvent opretholder di-
stinktionen mellem /p/ og /pp/, er det i páfaldende hpj
grad ikke tilfældet i B. Formerne med (p) forekommer dog
i et begrænset antal lemmata, idet 62 af 64 tilfælde optræ-
der i upp eller sammensætninger hermed (ingen modek-
sempler). Formerne med (p þ) optræder til gengæld for-
trinsvis i adv. uppi. Jeg er ikke klar over hvor hyppig bru-
gen af (p) for /pp/ ellers er i mellemklassiske kilder, men
i originaldiplomerne fra CI300—1450 er denne betegnelse
endog meget sjælden.9 Flvad betegnelsen (þ) for /pp/ an-
gár, kan det, som nærmere omtalt i afsnit 4.3.4.2.7, bemær-
kes at den ganske vist er belagt i visse ældre hándskrifter,
men fprst bliver almindeligere i slutningen af 1200-tallet.
4.4.5.2.12 /r/og/rr/
A B
/r/ <r> 17625 /r/ <r> 4325
O 600 O 325
<2> 31 <2> 550
<R> 26 <R> 6
<R> 14 <R> 1
<hr> 1 <rr) 2
<2r) 2
/ar/ <r> 440 /ar/ <r> 108
<a> 1 <a> 4
/ár/ <r> 1
<“> 1
/Ar/ <r> 65 /Ar/ <r> 14
<*> 1 <*> i(5)
/eir/ <_> 719 /eir/ <_> 162
O 1
/er/ O 900 /er/ O 250
/ér/ O 700 /ér/ O 150
<_> 1
M O 66 /ir/ O 6
/Ir/ O 1750 /Ir/ O 175
/kr/ <k> 1
/ór/ <°> 1
/pró/ <P> 1
/ra/ O 130 /ra/ O 43
/rá/ <“> 225 /rá/ O 35
/rA/ O 135 /rA/ O 9
/re/ <e> 50 /re/ <e> 2
/ré/ O 3 /ré/ <e> 1
/rei/ <e!> 1
/ri/ O 160 /ri/ <'> 40
/rí/ O 50 /rí/ O 5
Tabel4.49: Manifestationen af /r/ og /rr/ (fortsættes)
9 Jf. Stefán Karlsson (1960, s. 156).
4.4.5.2.12