Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 73

Overordnede kodikologiske forhold
45
om propriumformer (i former af Átnundi 33V26, Eysteinn
3or28, Magnús 4ri4, 22v8 og 24135, Óláfr 27^9 og 29V42
samt Sigurðr 28V40, 290:9 og 29143). I B finder man blot tre
eksempler pá at en majuskelgraf anbringes i begyndelsen
af en linje (i propriumformen Aki 10142, appellativformen
jarl nri3 og adverbiet nú 17V8).
Afsnit som indledes med en to- eller trelinjeinitial, for-
synes i langt de fleste tilfælde med en rpd overskrift, der
dog undertiden er gáet tabt. Som bemærket i note 4 pá s. 5
undgás overskrifter imidlertid ofte pá en sides fprste linje,
hvilket rimeligvis er forklaringen pá de manglende over-
skrifter til afsnit 20, 29, 80 og 84.1
Overskrifterne kan inddeles i flere typer. Typen “(-)saga
e-s” forekommer blot fem gange ved afsnit som indledes
af en trelinjeinitial, nærmere bestemt ved afsnit 1 (Saga
Magnfúss]kfonungjs[...]), 38 (Saga Óláfskonungskyrra), 40
(Saga Magnúss konungs berf&tts), 46 (Útferðarsaga Sigurðar
konungs)1 3 4 og 69 (Saga Sigurðar slembidjákns).
Betragter man oversigten i bilag C, ses det at forekom-
sten af denne type almindeligvis sammenfalder med de
med halvfed skrift fremhævede “sagaer”, men ogsá at det
ikke altid er tilfældet. Man finder sáledes tre undtagelser,
hvoraf den fprste er sagaen om Magnús berfútts spnner,
som ganske vist indeholder en overskrift af typen “(-)saga
e-s”, men fprst i sit andet afsnit (46, Útferðarsaga Sigurðar
konungs)? De pvrige undtagelser er “sagaerne” om Haraldr
gilli (afsnit 67—8) og om dennes spnner (afsnit 79—85).
I seksten tilfælde finder man en indholdsbeskrivende
overskrift uden indledende frá eller um? hvoraf to eller tre
optræder i kombination med en trelinjeinitial (afsnit 34 og
56 samt muligvis 55).
Den uden sammenligning almindeligste type af over-
skrifter er imidlertid beskrivende overskrifter indledt af
præp. frá. Noget sádant forekommer 44 gange. Graden af
præcision i beskrivelsen varierer imidlertid betragteligt fra
overskrift til overskrift. Undertiden har overskrifterne næ-
sten karakter af korte handlingsreferater som Frá hernaði
konunga ok lífgjpf konungsmóður við hertekfit] folk (16), Frá
því er Auðun enn vestfirzkJ fðrði Sveini konungi bfjamdýri]
(21) og Frá því er Þorvarðr krákunef vildi gefa segl Haraldi
konungi (26). I andre tilfælde er informationsværdien lav,
I Gennemf0rt er dette princip dog ikke, da man finder overskrifter (eller
spor efter sádanne) til afsnit 1, 7 og 56, som alle indledes pá en sides
fprste linje.
II yderligere ét tilfælde benyttes -saga i en overskrift, nemlig i afsnit 55
(Þingasaga milli SigurSar konungs ok Eysteins). Det kan, som tidligere
nævnt, ikke afgpres om der er blevet afsat to eller tre linjer til initialen.
3 Anvendelsen af en trelinjeinitial i modsætning til tolinjeinitialen i af-
snit 39 synes umiddelbart ligeledes at signalere en hpjere plads i det
tekststruktureUe hierarki.
4 Det drejer sig om afsnit 4 (Jórsalaferð Haralds), 13 (Heilráði Haralds
konungs), 34 (Tilgangr um vestrferð Haralds konungs), 35 (Svikráðivið
Harald konung), 36 (Vestanfpr Óláfs Haraldssonar), 37 (Fall Haralds
konungs Goðinasonar), 45 (Upphaf ríkis sona Magnúss konungs), 53
(Skipti Eysteins konungs ok Ingimars um Ásu-Þórð), 54 (Andlát Óláfs
konungs Magnússonar), 55 (Þingasaga milli Sigurðar konungs ok Ey-
steins), 56 (Mannjafnaðr konunga), 66 (Andlát Sigurðar konungs), 68
(Gjafar Harfalds] konungs vfið Magnús hiskupj), 71 (Dráp Haralds
konungs), 76 (Bréfsending Inga konungs) og 79 (Dráp Óttars birtings).
jf. eksempelvis Frá konungum (10 og 11). Ud over at over-
skriften ikke har megen informationsværdi, minimeres
dens udpegende funktion yderligere af at den gentages.5
Mens de hyppige overskrifter indledt af præp. frá op-
træder i hele hándskriftet, fordeler de seks tilfælde med be-
skrivende overskrifter indledt af præp. um sig blot pá 30V,
3ir og 34r. Fem af disse optræder endda i umiddelbar for-
længelse af hinanden ved afsnit 59—63, mens det sidste ek-
sempel findes i afsnit 75.1 denne del af hándskriftet finder
man imidlertid ogsá eksempler pá rubrikators foretrukne
type, jf. sáledes de syv eksempler pá overskrifter indledt
af frá mellem afsnit 63 og 75. Formerne med um afspejler
formentlig forlæggets ordlyd, hvilket ikke blot indikeres
af at frá-typen ellers synes at være normen, men ogsá af
visse grammatiske fejl. Sidste ord i den fprste overskrift
med um (afsnit 59) manifesteres sáledes fejlagtigt med en
dativendelse ('Ottari’), sandsynligvis fordi rubrikator mod
slutningen af overskriften har glemt at han i modstrid med
sin almindelige praksis har indledt overskriften med um.
En sádan forvirring kunne ogsá forklare det modsatte fæ-
nomen i overskrifterne til afsnit 77 og 83, hvor der efter
et frá6 optræder substantiver i akkusativ (hhv. ‘Sigvrþ’ og
‘ðrap’). Hvorfor typen med um fprst dukker op i den pá-
gældende del af hándskriftet, er svært at afgpre. Principielt
kunne man forestille sig at der i rubrikators forlæg ogsá tid-
ligere i hándskriftet har været overskrifter med um, men at
han ved kopieringen systematisk har ændret dem til sin fo-
retrukne type med frá. Med eksemplernes fordeling og de
omtalte grammatiske fejl in mente er det dog mere sand-
synligt at ogsá forlægget almindeligvis har haft frá, men at
det i en række tilfælde, muligvis fprste gang i afsnit 59, har
haft um.7 Fprst har rubrikator fulgt forlægget npje, men
efterhánden har han besluttet sig for at ændre um til frá,
undertiden med grammatiske fejl til fplge.
3.2.5 Hánd A som tilsynsf^rende skriver
Som allerede omtalt har A skrevet de rpde overskrifter og
muligvis ogsá de farvede initialer, og som det vil fremgá
af flere efterfplgende afsnit, indikerer forskellige forhold i
skrivernes palæografi og ortografi at A rimeligvis har væ-
ret den ældre, mere erfarne skriver. Han har sandsynligvis
stáet for den overordnede planlægning og opdeling af ar-
bejdet, og han har efterfplgende læst korrektur pá det af
B skrevne og fungeret som en slags tilsynsfprende i skrip-
5 En sádan mangel pá variation íinder man i flere andre tilfælde, jf. fx
afsnit 70,72,74 og 77 med overskrifterne Frá Sigurðislembi, Frá Sigurði
konungislembi, Frá Sigurði og Frá Sigurð(i) slembi.
61 det sidstnævnte tilfælde ‘PO’*
7 Et palæografisk forhold kunne ogsá tale for at forlægget ud over um-
typen har anvendt frá-typen. Som bemærket i afsnit 3.3.2 (under om-
talen af |f F|) optræder alle syv tilfælde med det karolingiske |F| i r0de
overskrifter. Den mest oplagte forklaring pá dette forhold er forment-
lig forlægspávirkning.
3-2-5