Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 127

4 Ortografi
4.1 Indledende bemærkninger
Hoveddelen af nærværende kapitel udgpres af en orto-
grafisk analyse med et fonografematisk perspektiv (afsnit
4.4). Som supplement til den fonografematiske analyse fin-
der man en grafofonematisk analyse i afsnit 4.3. I dette
afsnit anfpres og eksemplificeres samtlige grafofonemati-
ske relationer for alle tentative grafemer hos begge skri-
vere. Fremstillingen er fprst og fremmest deskriptiv, og
med undtagelse af kommentarerne til abbreviaturbrugen
rummer den ingen historiske perspektiveringer. Sádanne
anfpres i den fonografematiske analyse i det efterfplgende
afsnit 4.4.
Som optakt til de págældende analyser finder man en
række metodiske bemærkninger (i nærværende afsnit 4.1)
efterfulgt af en redegprelse for sammen- og særskrivning
af ord samt orddeling ved linjeskift (afsnit 4.2).
At skrivernes ortografiske karakteristika præsenteres fra
sável et grafofonematisk som et fonografematisk perspek-
tiv skal bl. a. ses i lyset af fplgende forhold:
For det fprste er ikke alle funktioner interessante i et
fonografematisk perspektiv. I mange traditionelle frem-
stillinger behandles sádanne tilfælde i beskrivelsen af de
palæografiske forhold, men da funktionelle aspekter ikke
behandles i den palæografiske analyse i nærværende af-
handling, má de behandles i den ortografiske analyse, hvor
alle de i hándskriftet forekommende grafklasser behandles
pá samme máde. I den ortografiske analyse gpres der sále-
des ikke principiel forskel pá om der eksempelvis er tale
om traditionelle bogstaver i det latinske alfabet eller abbre-
viaturer.
For det andet kan frekvensmæssige forskelle mellem
grafklasser pá tværs af fonem-grafem-relationer lettere
fremstilles pá overskuelig vis i et grafofonematisk perspek-
tiv.
For det tredje kan man let komme til kun at fokusere pá
betegnelser som er særlig interessante for bestemte fonem-
grafem-relationer (afspejlende lydlige forhold), hvis man
kun præsenterer data fra et fonografematisk perspektiv.
For det fjerde gpres afsnit 4.4 med de undertiden rela-
tivt udfprlige historiske perspektiveringer noget oversku-
eligere ved at en stor del af det empiriske materiale anfpres
i et selvstændigt grafofonematisk afsnit.
Med undtagelse af de Leeuw van Weenens arbejder ken-
detegnes de norrpne hándskriftstudier som er blevet disku-
teret i afsnit 2.3.1, ved de grafematiske underspgelsers cen-
trale rolle i skriftanalyserne. Pá forskelligt grundlag og med
forskellig grad af succes forspger Weinstock, Fix, Johans-
son og Mártensson at opstOle et grafemsystem for de un-
derspgte hándskrifter. At bygge en ortografisk-fonologisk
analyse pá en grafemanalyse er fuldt ud muligt, men langt-
fra uproblematisk. Som kommentarerne til de enkelte un-
derspgelser har illustreret, synes det i praksis endog meget
vanskeligt at gennemfpre analysen pá konsekvent vis. Ved
en autonom grafemanalyse, der umiddelbart kan fremstá
som den metodisk mest indbydende, má tilgangens værdi
sættes i relation til tidsforbruget og til de formodede resul-
tater i den givne underspgelse.
I en artikel fra 2004 diskuterer Niels-Erik Larsen, der
selv har udfprt en stprre autonom grafemanalyse af en mid-
delnederlandsk kilde fra 1200-tallet (Larsen 2001), bl. a.
fordele og ulemper ved en sádan tilgang. Ogsá han fremhæ-
ver at den autonome analyse umiddelbart fremstár mest til-
lokkende fra et metodisk perspektiv, fordi tolkningen ikke
afhænger af eksterne forhold. Som en del af konklusionen
bemærker han imidlertid (Larsen 2004, s. 14—15):
The question is, however, whether the autonomous
analysis is linguistically interesting. It is, in so far as
a synchronic structural description of the expression
system is found interesting. [...] But in the present
context I could ask whether the analysis is of interest
also for language history. The answer might in my
opinion be: ‘No, not in particular’. It will not be until
we compare it to other contemporary, earlier or later
grapheme systems in order to bring an aspect of com-
parison or development into the analysis, or in other
words to make the analysis comparative (contrastive)
or diachronic.
Senere i samme artikel (s. 16) vurderer han at en rela-
tionel analyse (d. e. en analyse relateret til et fonemsystem)
generelt synes at frembringe de mest interessante tolknin-
ger af grafemsystemet og dets funktion.
Larsen er langtfra ene om at have peget pá problemer
relateret til autonome grafemanalyser. Som fremgáet af af-
snit 2.3.1.1 konstaterer Weinstock (1967) noget tilsvarende,
og det samme har eksempelvis Britta Olrik Frederiksen
99