Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 30

2
Indledning
med bidrage til en sikrere adskillelse mellem de for-
skellige lag i Msk.
Ogsá Andersson & Gade (2000, s. 72) kommenterer den
manglende unders0gelse af sprog og stil i en diskussion af
tekstuel uniformitet:
The traditional approach to textual uniformity is lin-
guistic, an attempt to establish whether style, syn-
tax, vocabulary, and idiom are consistent throughout.
This is, however, a specialized study on which no be-
ginning has been made and which we cannot under-
take here.
Omend en sádan bredt funderet sproglig-stilistisk ana-
lyse muligvis kan bidrage til afklaringen af spprgsmálet om
de forskellige tekstlag, indebærer den betragtelige metodi-
ske problemer. Hvorledes skal man nemlig tolke de syn-
taktiske eller stilistiske forskelle? At et afsnit udviser en
anden stil er ikke i sig selv nogen sikker indikation af at
der er tale om en sekundær interpolation. En afvigende stil
kan rimeligvis indikere at samme person ikke har “forfat-
tet” hele det bevarede værk, men heraf fplger ikke at det
afvigende afsnit ikke kan have været en del af værket i dets
oprindelige form. Ikke mindst en række totter kunne tæn-
kes at være blevet indarbejdet i mere eller mindre færdig
form, hvorved stilistiske forskelle ganske vist indikerer he-
terogent ophav, men ikke npdvendigvis vidner om senere
interpolationer.
Et bidrag til diskussionen af de eventuelle forskellige
tekstlag i Msk er da ogsá kun et sekundært mál for nær-
værende underspgelse, og mere systematiske syntaktiske
og stilistiske underspgelser ligger uden for underspgelsens
rammer. De palæografiske, ortografiske og morfologiske
analyser, som udgpr grundstammen i underspgelsen, vil
i kombination med den til grund for analyserne liggende
elektronisk opmærkede tekst dog danne et solidt funda-
ment for videre underspgelser af sádanne spprgsmál i et
eventuelt fremtidigt projekt.
Underspgelsen fokuserer fprst og fremmest pá de to
skriveres brug og norm med en diskussion af hvorledes for-
skellige faktorer har spillet en rolle for udformningen af
det endelige skriftprodukt, og i et sádant perspektiv spiller
underspgelser af ortografi og palæografi en vigtigere rolle
end stilistiske, syntaktiske og leksikalske underspgelser,
selvom visse aspekter hjemmehprende i sádanne undersp-
gelser ogsá studeres.
For valget af tilgang ved analysen og beskrivelsen af
skrivernormerne har det været en central forudsætning at
modellen har skullet kunne appliceres pá en stor tekst-
mængde. MskMS udgpr et korpus pá næsten 100.000 10-
bende ord.
Tre forskeres arbejder har været særlige inspirationskil-
der for tilgang og fremstillingsform, nemlig Gustav Lind-
blads studier i Codex regius af den ældre Edda (1954),
Oscar Bandles underspgelse af sproget i Gudbrandsbiblen
(1956) og Andrea de Leeuw van Weenens grammatikker og
hándskriftbeskrivelser (1993,2000 og 2009). Lindblad har
ikke mindst givet inspiration til underspgelsen af den in-
terne variation, nærmere bestemt de hándskriftgeografisk
betingede tendenser i fordelingen af visse træk. Fra Lind-
blad er ogsá kommet inspirationen til at sætte de registre-
rede tendenser i relation til kendte skrifthistoriske forhold.
Af Bandles arbejde har jeg indset den store værdi af gene-
relle perspektiveringer til sproghistoriske forhold. Endelig
har de Leeuw van Weenens arbejder været en enorm in-
spiration for anvendelsen af datateknologi og de deraf fpl-
gende muligheder for bl. a. mere udtpmmende og præcise
empiriske beskrivelser.
Som projektet er skredet frem, er den specifikke frem-
gangsmáde blevet justeret flere gange, men tidligt stod
det klart at underspgelsen mátte tage udgangspunkt i ana-
lyser af 1) ekstra-palæografiske kodikologiske forhold,1
2) skrivernes palæografi, 3) skrivernes ortografi (set i sá-
vel et grafofonematisk som et fonografematisk perspek-
tiv), 4) de vigtigste morfologiske karakteristika og udvalgte
(særlig frekvente) ordformers manifestation og 5) de mu-
lige ársager til variationen i distributionen af diverse fæno-
mener under hensyntagen til a) hándskriftgeografisk kodi-
kologisk betinget variation (forskelle betinget af formernes
placering i hándskriftet), b) hándskriftgeografisk tekstuelt
betinget variation (forskelle betinget af hvilke tekstafsnit
formerne optræder i) og c) genremæssige forhold (prosa
vs. poesi).
Fælles for alle afhandlingens analyser er et overordnet
historisk perspektiv. De enkelte træk indsættes i vid ud-
strækning i en bredere skrift- og sproghistorisk kontekst.
Denne tilgang skyldes primært de historiske perspektive-
ringers npdvendighed for vurderingen af ársagerne til den
interne variation, men tilgangen skal ogsá ses i lyset af
de forblpffende fá mere samlede fremstillinger af islandsk
skrift- og sproghistorie. Med de forholdsvis udfprlige og
specifikke henvisninger til skrift- og sproghistoriske frem-
stillinger er det mit háb at afhandlingen i en vis grad ogsá
kan fungere som en form for opslagsværk for ældre is-
landsk skrift- og sproghistorie.
En underspgelse som den nærværende lader sig i praksis
kun gennemfpre pá basis af elektronisk opmærkede tek-
ster, da en traditionel excerpering for de mange forskel-
lige træk ville g0re arbejdet til et livstidsprojekt. Tilgangen
forudsætter derfor en vis indsigt i databehandling, herun-
der programmeringsevner i et basalt omfang, og illustrerer
dermed samtidig brugbarheden af noget sádant ved filolo-
giske detailunderspgelser i et stprre tekstkorpus.
Den meget store mængde empiriske data som frem-
sættes i afhandlingens enkelte analyser, er et bevidst valg.
En grundig empirisk baseret fremstilling af sproglige data
har — under forudsætning af en konsekvent fremstillings-
form — den indlysende fordel at senere forskning kan ud-
1 Med Derolez (2003, s. 10) betragter jeg kodikologien som studiet af
alle aspekter af et hándskrift, mens palæografien med dens nærmere
(historiske) studie af selve skriften er en (meget vigtig) underkate-
gori af denne. Betegnelsen “ekstra-palæografiske kodikologiske for-
hold” refererer derfor til kodikologiske forhold som ligger uden for
den egentlige palæografi.
1.1