Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 32

4
Indledning
relationerne hos de to skrivere. F0rst anf0res og eksem-
plificeres samtlige grafofonematiske relationer for alle ten-
tative grafemer i det deskriptive afsnit 4.3 (med undtagelse
af kommentarerne til abbreviaturbrugen rummer afsnittet
ingen historiske perspektiveringer). I det efterfplgende af-
snit 4.4 tolkes forholdene fra et fonografematisk perspek-
tiv i en gennemgang af referencesystemets enkelte fonemer
ledsaget af grundige historiske perspektiveringer.
Kapitel 5 rummer en morfologisk analyse og en præsen-
tation af de mest frekvente lemmatas manifestation. Kapit-
let tjener særlig to overordnede formál. For det fprste fun-
gerer det som direkte reference- eller baggrundsmateriale
for analyserne af skrivernes norm og brug, ikke mindst i
forbindelse med analysen af den interne og eksterne va-
riation. For det andet leveres en morfologisk analyse af
de vigtigste træk hos de to skrivere med gennemgang af
samtlige forekommende ordklasser. Fremstillingen, der er
opbygget pá traditionel vis som kendt fra norrpne basis-
grammatikker, inkluderer historiske perspektiveringer til
forholdene i oldislandsk, primært pá basis af eksisterende
fremstillinger, men ogsá pá basis af diverse glossarer og
citatsamlingen ved Ordbog over det norrpne prosasprog
(ONP).
I kapitel 6 sammenfattes resultaterne af de forskellige
delanalyser i lyset af underspgelsens overordnede perspek-
tiver. I afsnit 6.1 redegpres for den eksterne variation, altsá
de vigtigste forskelle mellem skriverne (herunder palæo-
grafiske, ortografiske, orddannelsesmæssige og morfologi-
ske forskelle). I afsnit 6.2 redegpres for den interne va-
riation, altsá variation af palæografisk, ortografisk, mor-
fologisk, orddannelsesmæssig og leksikalsk karakter hos
den enkelte skriver. I den nærmere analyse sættes den in-
terne variation især i relation til eventuel forlægspávirk-
ning. Stprstedelen af denne analyse baserer sig pá de for-
skellige hándskriftgeografiske tendenser som er konstate-
ret i afhandlingens forskellige delanalyser. Andre aspekter
diskuteres dog ogsá, fx genrebetingede forskelle som kom-
mer til udtryk i forskellig skriftbrug i poesi og prosa. Afsnit
6.3 rummer en kortfattet overordnet diskussion af hvad
den konstaterede interne og eksterne variation kan bidrage
med i forhold til det mere generelle spprgsmál om kriterier
for skriveridentificering. Endelig afsluttes kapitlet med af-
snit 6.4 hvor der sættes fokus pá dateringen af MskMS og
pá hvad de analyserede forskelle mellem skriverne kan bi-
drage med i en mere overordnet diskussion af (eksterne)
dateringskriterier. Desuden diskuteres nogle indikationer
af det umiddelbare forlægs alder.
Kapitel 7 rummer underspgelsens samlede konklusion.
Ud over de nævnte kapitler finder man en række bilag,
som kort skal præsenteres:
I bilag A opsummeres manifestationen af referencesy-
stemets fonemer med udgangspunkt i de i afsnit 4.4 op-
stillede oversigter over de enkelte fonemers manifestation.
I bilag B gives en tabellarisk oversigt over indholdet i
Msk.
I bilag C finder man en oversigt over initialerne relate-
rede til hándskriftets enkelte tekstafsnit.
Bilag D rummer en tabellarisk oversigt over stroferne i
MskMS med anfprelse af hvor de enkelte strofer optræder
i MskMS og en række udgaver.
Bilag E rummer en ekskurs over hvilke typer af ændrin-
ger der indtræffer i en middelalderlig afskrivningsproces.
Bilaget forspger at belyse aspekter af forholdet mellem af-
skrift og forlæg og sammenstpdet mellem forlæggets brug
og afskriverens norm ved at studere nogle sjældne tilfælde
hvor man mener at have forlæg og direkte afskrift overle-
veret.
Endelig rummer bilag F prpver pá hver af skriverhæn-
derne.
I sin oprindelige form indeholdt ph. d.-afhandlingen en
oversigt over en række grafotaktiske forhold i et selvstæn-
digt bilag. Af pladsmæssige ársager er dette bilag udeladt
i nærværende publikation, men det kan downloades fra
nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/msk. I det pá-
gældende bilag opstilles fprst de 60 mest frekvente tegn-
kombinationer hos hver af skriverne, hvorefter forholdene
ved en række udvalgte tegn analyseres nærmere.
1.3 Indledende beskrivelse af materialet
MskMS var ét af syv hándskrifter som biskop Brynj-
ólfur Sveinsson (1605—75, biskop i Skálholt i 1639) i 1662
sendte kong Frederik den Tredje som gave med Torfæus
(Þormóður Torfason), der var pá Island for at indsamle
hándskrifter til den danske konge.1 Det optræder i en for-
tegnelse over nytilkomne hándskrifter kaldet “Regum qvo-
rundam Norvegorum historia — folio”.2
I 1682 blev hándskriftet sammen med andre hándskrif-
ter med historisk indhold udlánt til selvsamme Torfæus pá
Stangeland i Norge i forbindelse med dennes udnævnelse
til kongelig historieskriver. Han benyttede det især ved
sin Norgeshistorie, Historia rerum Norvegicarum (1711), in-
den det i 1704 kom tilbage til Kpbenhavn. Det er, som
allerede nævnt, under dette Norgesophold at hándskriftet
— og som en afledning heraf ogsá værket — har fáet sit kæ-
lenavn. Navnet, som Torfæus pá latin udlægger som “pu-
trida membrana”, optræder fprste gang i et brev til Arni
Magnússon fra 1691 og senere ogsá i et værk om Orkney-
0erne.3
Hándskriftet, der er skrevet af to samtidige efter alt at
d0mme professionelle skrivere, er blevet dateret til slutnin-
gen af 1200-tallet eller CI275,4 men om dets historie inden
1 Om biskop Brynjólfurs hándskrifter og foræringen af disse til den dan-
ske konge, se henvisninger i Armann Jakobsson (2002, s. 27, note 1).
2 Fortegnelsen er bevaret i Arni Magnússons afskrift fra 1712 be-
nævnt “Manuscriptorum in pergamenta Catalogus. Cla. Episcopus
Schalholtiæ hos misit: suntqve”, og det anf0res heri at MskMS stam-
mer fra Biskop Brynjólfur.
3 Jf. Ármann Jakobsson (2002, s. 27, note 3) med henvisninger til Ká-
lund (1916, s. 133) og Þormóður Torfason (1697, s. 80).
4 Finnur Jónsson (1932, s. iv) skriver “3. el. 4. fjærdedel af det 13. árh.”,
Hreinn Benediktsson (1965, s. xxxviii) at det er “Written probably
towards the middle of the second half of the I3th century”, mens Ká-
lund (1900, s. 19) bemærker at det er fra árhundredets slutning. Unger
(18673, s. ii) mente fejlagtigt at det var fra 1200-tallets f0rste halvdel.