Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 33

Indledende beskrivelse af materialet
5
biskop Brynjólfur sendte det til Danmark, vides intet, og
marginalnotitser og lignende yder ingen hjælp i denne hen-
seende.1
1.3.1 Tekstuelle forhold
1.3.1.1 Hándskriftets og værkets indhold og
baggrund
Som allerede nævnt er Morkinskinna betegnelsen for sá-
vel det islandske hándskrift GKS 1009 fol som det værk
om de norske kongers sagaer fra 1030 til 1157 (oprindelig
sandsynligvis til 1177) som dette hándskrift indeholder.
En oversigt over indholdet af Msk er anfprt i bilag B.
Den bygger dels pá Andersson & Gades (2000) opdeling
af Msk i 100 kapitler med udgangspunkt i Finnur Jónssons
(1932) udgave inklusive dens suppleringer fra Flateyjarbók,
hvor disse kan udfylde lakuner i MskMS, dels pá den ind-
deling som indikeres i MskMS. Som det fremgár af bila-
get, respekterer Andersson & Gade inddelingen i MskMS
med to undtagelser. Den fprste af undtagelserne udgpres
af afsnittet om Karl vesæli (2/1),2 der ikke behandles som
et selvstændigt afsnit, pá trods af at det i MskMS báde er
forsynet med en (til dels udvisket) overskrift og indledes
af en stor rpd initial. Den anden undtagelse er et afsnit om
kong Haraldr og Einarr þambaskelfir,3 der blot betragtes
som en del af afsnit 190/35 (Um klók ráð Haralds konungs)
pá trods af at det indledes af en stor rpd initial.4
Som oversigten indikerer, er Msk’s indholdsmæssige
struktur langtfra den man finder i Heimskringlas (Hkr)
oversigtlige række af ordnede kongebiografier med fokus
pá de enkelte konger. Som bemærket i handlingsreferatet
i Andersson & Gade (2000, s. 2—5) udgpres op mod 60 %
af teksten sáledes af sagaen om Magnús góði og Haraldr
harðráði (til og med afsnit 37/52), og deres respektive histo-
rier væves ind i hinanden og fortælles ikke pá klassisk ord-
net vis. 11/1—2g/8 berettes om tiden fpr Magnús kommer
pá tronen og hans fprste tid som konge. Derefter kommer
Haraldr i fokus, og der fortælles i 2Í/9—4/13 om hans even-
tyr i Middelhavsomrádet. Derpá berettes i 5/14—17/26 om
Magnús og Haralds samkongedpmme frem til Magnús’
dpd, mens resten af denne del af værket (173/27—37/52)
koncentrerer sig om kong Haraldr.
Listen indikerer ogsá at hele Magnúss saga góða ok
Haralds harðráða kendetegnes af en lang række indskud
i hovedhandlingen, fprst og fremmest i form af Islendinga-
þattir (totter om islændinge).
Som bemærket i Andersson & Gade (2000, s. 2) rum-
mer anden del af Magnúss saga góða ok Haralds harð-
1 Indledningen til en kommende (elektronisk) udgave af hándskriftet vil
rumme en nærmere gennemgang af marginalnotitserne.
2 Notationen “2/1” indikerer at afsnittet er nummer 2 i MskMS, men
nummer 1 i Andersson & Gade (2000).
3 Tilnavnet gengives her som i det folgende i den i MskMS forekom-
mende form.
4 At det ikke er forsynet med overskrift, skyldes uden tvivl dets begyn-
delse aller0verst pá en side, hvor nye afsnit/kapitler oftest optræder
uden en sádan (jf. sáledes ogsá íyr, 35V og 37r).
ráða (da Haraldr efter kong Magnús’ dpd er blevet ene-
konge; 173/27—37/52) et uforholdsmæssigt langt kapitel
om Haralds kontroverser med Hákon Ivarsson (27/42),
hvilket kapitel sammen med ni kortere og længere totter
udgpr ca. 70 % af denne kong Haralds del af sagaen om de
to konger.
I kontrast til den lange saga om Magnús góði og
Haraldr harðráði stár den umiddelbart efterfplgende saga
om Haralds s0n, Óláfr kyrri, der pá trods af sine 27 ár ved
magten blot fár to afsnit, 38/53 og 39/54, eller knap ét af
hándskriftets 37 bevarede blade.5
Noget længere er den efterfplgende Magnúss saga ber-
f0tts (40/55-44/59), og i modsætning til forholdet i
Magnúss saga góða ok Haralds harðráða kan kun ét af af-
snittene karakteriseres som en tot (Frá Magnúsi konungi
okSveinka Steinarssyni, 41/56).
Næst i fplge er sagaen om Magnús’ spnner, Sigurðr
og Eysteinn (45/60—66/81).6 Som i Magnúss saga góða ok
Haraldsharðráða finder man ogsá i denne saga en ulige for-
deling i materialet om de to konger, idet Eysteinn kun er
den centrale figur i fire af de toogtyve kapitler og i yderli-
gere to kapitler deler scenen nogenlunde ligeligt med Sig-
urðr. De to sidstnævnte optager godt en fjerdedel af sagaen
og er placeret i dens midte med fokus pá uoverensstem-
melserne mellem de to kongsspnner. Det fprste af kapit-
lerne (55/70), den sákaldte Þingasaga, er en stprre retsstrid
mellem de to brpdre. Det andet (56/71) er en stprre ver-
bal mandjævning, hvor brpdrene sammenligner deres be-
drifter. De afsluttende otte kapitler efter Eysteins dpd be-
skrives af Andersson & Gade (2000, s. 4) med rette som
anekdotiske, men indeholder ingen totter.
Herefter fplger to kapitler (67/82—68/83) om Haraldr
gilli inden sagaen om Sigurðr slembir (69/84—78/93) tager
over. Som bemærket nedenfor baserer i hvert fald denne
del af Msk sig rimeligvis pá Eiríkr Oddssons Htyggjar-
stykki (Hrygg), men det er ikke klart hvor meget af stoffet
der er hentet direkte derfra, og i hvilken udstrækning det
er blevet tilpasset i Msk.
Resten af Msk (79/94-85/100) kredser atter om kon-
gelige konflikter, og der berettes om Haraldr gillis to s0n-
ner, Eysteinn og Sigurðr, og deres dpd. Som Andersson &
Gade (2000, s. 4-5) bemærker, bygger fortællingen op til
Ingi Haraldssons enekongedpmme, men afbrydes af hánd-
skriftets sidste lakune.
Msk er den fprste stprre kongesaga som dækker peri-
oden fra 1030 til formentlig 1177 (i nuværende form blot
til 1157). Ved værkets tilblivelse fandtes ganske vist andre
kongebiografier, men disse var enten korte skildringer af
flere kongers levned eller længere monografier over en en-
kelt konge. At Msk oprindelig har strakt sig frem til 1177,
skulle bl. a. kunne ses i lyset af at man har været godt dæk-
5 Det andet af afsnittene har ydermere karakter af en tot, og man kan
med Andersson & Gade (2000, s. 3) ságar spprge sig selv om dette
afsnit ikke oprindelig har været associeret med faren, Haraldr harðráði.
6 Den tredje af spnnerne, Óláfr, d0r tidligt.
I.3.I.I