Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 36

8
Indledning
ÆMsk
MskY
Msk2
MskX
/ I \ / \
E J G PCl *H
/ \
H Hr
MskMS
*H
/ \
H Hr
m
YFlb/325
Figur 1.1: Hándskriftforholdene if0lge Louis-Jensen (1977, s. 93). Omtegnet.
til 1177 udf0rt af Ásgeir Jónsson mod slutningen af 1600-
tallet. Som andre hándskrifter i Heimskringlas y-klasse in-
deholder J en række indskud fra en Morkinskinnaredak-
tion. Det dateres til CI250—1300 og har islandsk proveni-
ens.1
G Gullinskinna gik ligeledes tabt i branden i 1728, men er
afskrevet af Ásgeir Jónsson i slutningen af 1600-tallet (AM
42 fol). Afskriften begynder med kap. 98 i Haralds saga
harðráða og indeholder resten af Hkr III uden lakuner.
Desuden indeholder den 14 kapitler af Sverris saga og en
del af Hákonarsaga Hákonarsonar. Ét blad som formentlig
har tilhprt det oprindelige hándskrift, er bevaret (AM 325
VIII5 c 40), indeholdende en del af Hákonarsaga Hákonar-
sonar, hvoraf det kan sluttes at G er skrevet af en islænding
CI400.2
PCl 11633 udgav Ole Worm Snorre Sturles0ns Norske Kong-
ers Chronica efter en oversættelse foretaget af Peder Claus-
s0n i 1599. Clauss0ns hovedforlæg for kongesagaerne indtil
1177 har været Hkr I, den særskilte Olavssaga og Hkr III.
I tilfældet Hkr III, der er den for Msk interessante, har
Clauss0n benyttet en Heimskringlatekst der if^lge Louis-
Jensen (1977, s. 56—9) har været praktisk talt identisk med
den i Hulda-Hrokkinskinna anvendte, og som har inde-
holdt interpolationer i lignende omfang som hándskrif-
terne i Morkinskinnas y’-gren.
YFlb Flateyjarbók (GKS 1005 fol, C1387) skildrer de norske
kongers historie fra de ældste tider med sagaerne om Óláfr
Tryggvason, Óláfr helgi, Sverrir Sigurðarson og Hákon
Hákonarson som sine hovedelementer. I sin oprindelige
form har hándskriftet ikke indeholdt nogen fremstilling af
tiden mellem Óláfr helgi og kong Sverrir, formentlig fordi
ejeren af Flateyjarbók, Jón Hákonarson pá Víðidalstunga,
allerede ejede AM 66 fol (Hulda), der dækker dette tids-
rum.3 Da de to hándskrifter i anden halvdel af 1400-tallet
1 En nærraere beskrivelse af J gives i Louis-Jensen (1977, s. 24—8) og
Kyrkjeb0 (2001).
2 For en nærmere beskrivelse af G, se Louis-Jensen (1977, s. 28—31).
3 Jf. Louis-Jensen (1968, s. 14_15)- Se ogsá Louis-Jensen (1969 og 1977,
s. 65).
har fáet forskellige ejere, har den daværende ejer af Flateyj-
arbók ladet indfpje tre nye læg i hándskriftet for at kunne
sikre en dækkende fremstilling af de norske kongers hi-
storie (YFlb). Der vides intet sikkert om ejerforholdene pá
tidspunktet for tilblivelsen af det yngre tillæg, men Louis-
Jensen (1969) har pá overbevisende máde argumenteret for
at Þorleifur Björnsson hirðstjóri má have været ejeren og
en af skriverne af YFlb. Det 23 blade store tillæg rummer
MagnússsagagóðaokHaraldsharðráða i en form der stem-
mer ganske godt overens med fremstillingen i MskMS,
samt syv totter.4 5
En del af forlægget til YFlb er ifplge Louis-Jensen (1970) 325
formentlig bevaret i form af fragmenterne AM 325 IV (3 40
og AM 325 XI3 40 (01350—1400), der rimeligvis skal knyt-
tes til en skriverskole i Akrar i Skagafjörður pá Nordisland.
Louis-Jensens argumentation baseres dels pá sammenfald
i visse usædvanlige skrivemáder, dels pá tekstkritiske ob-
servationer. Pá basis af sável tekstuelle som kodikologiske
forhold argumenterer Louis-Jensen for at det hándskrift
de to fragmenter har været en del af, rimeligvis blot har
indeholdt Magnúss sagagóða ok Haralds harðráðað
*H repræsenterer et fælles (tabt) forlæg for hándskrif- *H
terne Hulda og Hrokkinskinna og har indeholdt de nor-
ske kongers sagaer fra tiden mellem 1035 og 1177. Det har,
som allerede nævnt, baseret sig pá en Morkinskinnatekst
og relevante dele af Heimskringla samt tillæg fra visse andre
kilder. Som terminus ante quem tjener dateringen af Hulda
(01350—75), og kommentarer i teksten indikerer at *H er
blevet til efter 1268 og sandsynligvis efter 1280.6
4 If^lge Andersson & Gade (2000, s. 6) udg0res de fleste tekstændringer
i forhold til teksten i MskMS af mindre tekstudvidelser, indsættelse af
allittererende udtryk, ændring af direkte til indirekte tale, udryddelse
af visse alderdommelige ord og fraser samt en modernisering af syn-
taksen. Denne redaktionelle tilpasning skal rimeligvis ikke tilskrives
skriveren af YFlb, da den ogsá afspejles i tekstens formodede forlæg.
5 AM 325 IV p 40 og AM 325 XI 3 40 behandles nærmere i bilag E.
6 Jf. Louis-Jensen (1977, s. 13), der rummer en meget indgáende behand-
ling af de tekstkritiske aspekter ved Hulda-Hrokkinskinna og relate-
rede hándskrifter.

I.3.I.2