Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 39

Indledende beskrivelse af materialet
n
jer sig om Þorsteins þdttr Hallssonar (11/20), Sveinka þáttr
Stemarssonar (41/56), ívarsþáttr Ingimundarsonar (50/65),
Ásu-Þórðar þáttr (53/68), Þingasaga (55/70), Þórarins þáttr
stuttfeldar (57/72) og Einars þáttr Skúlasonar (en del af
82/97) i A, Þorvarðs þáttr krákunefs (26/41) og Stúfs þáttr
bhnda (32/47) i B og Odds þáttr Ófeigssonar (33/48), til
hvis afskrift begge skrivere har bidraget. Desuden anf0-
rer Bjarni Aðalbjarnarson 24 andre stykker som “pá in-
gen máte berprer sagaens trád, og som kunde skjæres bort
uten á efterlate noen arr. Noen av dem kunde kanskje ha
vært selvstendige, andre derimot ikke”.1 Kun historien om
Giffarðr i afsnit 43/58, der synes bygget omkring en inter-
polation fra Ágrip, t0r han med stprre sikkerhed betragte
som en senere interpolation.2
Spprgsmálet om totternes stilling behandles ogsá i
Andersson & Gade (2000), hvis syn pá sagen kan opsum-
meres i fplgende citat (s. 13):
It has generally been assumed that some or many
of these þ<zttir were interpolated during the period
between the original redaction of Morkinskinna
(ca. 1220) and the extant MS (ca. 1275). But the þ<zttir
and incidental episodes are so numerous that it seems
unlikely that they are supervenient as a rule. We
would have to believe that for some reason, interpol-
ation became epidemic in Morkinskinna manuscripts
but that this epidemic spared the manuscript tradi-
tions of Fagrskinna and Heimskringla during the same
period. It seems more likely that Morkinskinna was
characterized by anecdotal digressions from the out-
set, although this proclivity may have opened the door
to further insertions at a later date.
Som en del af argumentationen for dette synspunkt hen-
vises til Louis-Jensen (1977, s. 77—8), der g0r opmærksom
pá at de seks i YFlb manglende totter alle findes i H-Hr, og
at placeringen (af visse af dem) heri taler imod at de skulle
være indsat uafhængigt af hinanden i henholdsvis H-Hr
og MskMS. Denne observation, bemærker Andersson &
Gade (2000, s. 14), “substantially alters the likelihood of
wholesale interpolations in Morkinskinna and places the
onus of proof on those who hold to the idea of interpol-
ation.”3
Til Andersson & Gades argumentation má det be-
mærkes at billedet med interpolationsepidemien der
rammer Msk-manuskripterne, men ikke Hkr- og Fsk-
hándskrifterne, er for dramatisk tegnet. Da alle bevarede
hándskrifter med Morkinskinnatekst gár tilbage til Msk2,
1 Det drejer sig om flg. afsnit: en del af (2a)/2 (svarende til Finnur
Jónsson 1932, s. 237-39), en del af 2h/9 (svarende til Finnur Jónsson
1932, s. 6o^-6z9), 6/15, 7/16, 8/17, 9/18,10/19,12/21,13/22,14/23,
(19CV34, (l9d)/35, sidste del af 22/37 (iu-2-55 i MskMS), 24/39,
29/44, 30/45, 31/46, 39/54, en del af 43/58 (23V23-25, 23V32-36 og
23V37-57 i MskMS), 59/74, 62/77, 63/78, 68/83 og 70/85-
2 Gade (2000) har til gengæld argumenteret for at afsnittet om Giffarðr
har stáet i ÆMsk.
3 Det má dog bemærkes at Andersson & Gade (2000, s. 34) regner med
at totten Frá Óláfi konungi okkrákukarli (39/54) kunne være et senere
indskud.
er det meningslpst at tale om en epidemisk spredning. Fler-
tallet af eventuelle interpolationer má blot være indtruffet i
Msk2. Det eneste Louis-Jensens tekstkritiske underspgel-
ser i denne sammenhæng viser, er at man ad tekstkritisk vej
ikke kan ná bag om Msk2 hvad totterne angár, og dermed
ikke fá sikre indikationer om deres stilling i ÆMsk.4 Det
kan heller ikke med nogen sandsynlighed fastslás hvor-
nár eventuelle sekundære interpolationer har fundet vej til
MskX-grenen forud for MskMS, da det ældste bevarede
tekstvidne jo netop er MskMS.
Som yderligere argumenter mod tesen om sekundære
indskud af totter peger Andersson & Gade (2000) pá en-
keltstáende sproglig-stilistiske træk der kunne indikere én
og ikke flere forfattere, men som de ogsá selv erkender
(s. 74), er beviskraften lille. I samme forbindelse kan det
være værd at bemærke at andre forskere har konstateret sti-
listiske særegenheder i flere af totterne i forhold til andre
dele af Msk og har brugt det som argument for at der har
været tale om tidligere selvstændige tekster som er blevet
indarbejdet i Msk, enten i ÆMsk eller pá et senere stadium
i teksttransmissionen.5
I sine arbejder om Msk gpr Ármann Jakobsson sig i
endnu hpjere grad end Andersson & Gade (2000) til for-
taler for at den bevarede Msk i meget vid udstrækning af-
spejler ÆMsk. Han regner som allerede nævnt ikke med
indskud fra Ágrip, og samme syn har han pá totterne, som
han tillægger en helt central rolle i værket: de muliggpr
at kongen kan betragtes fra forskellige synsvinker.6 Ogsá
andre forskere har (i varierende grad) understreget totter-
nes (bevidst) centrale funktion i Msk, fx Sverrir Tómasson
(1974 og 1992), Lönnroth (1975), Andersson (1994 og 1997)
og Andersson & Gade (2000). En erkendelse af totternes
rolle i værket udelukker dog principielt ikke at visse totter
kan være senere interpolationer.7 *
Spprgsmálet om eventuelle indskud af strofer har ikke
spillet nogen stor rolle i forskningshistorien, men det be-
handles særdeles udfprligt i Andersson & Gade (2000,
s. 25—57). Den dér fremsatte analyse baserer sig fprst og
fremmest pá en sammenligning med Hkr og Fsk, hvilket
indebærer at der má fokuseres pá de afsnit af MskMS som
er fælles for alle tre kilder. Strofer som optræder i tot-
41 sin afhandling g0r Louis-Jensen sig da heller ikke til talsmand for et
synspunkt som det i Andersson & Gade (2000) fremsatte. Flere ste-
der udtrykker hun sáledes tvivl om hvorvidt mange af de i dag i Msk
forekommende totter har stáet i ÆMsk. Eksempelvis betragter hun
det som tvivlsomt om nogen af de 18 indskud fra en Morkinskinnare-
daktion som særlig kendetegner y-klassen af Hkr-hándskrifterne, har
stáet i ÆMsk (Louis-Jensen 1977, s. 37-39).
5 Jf. eksempelvis Jón Helgasons (19343, s. 14) fremhævelse af at stilen i
bl. a. Hreiðars þáttr adskiller sig fra resten af MskMS. Se ogsá Jakob-
sen (1970, s. 120, note 41). Det er da ogsá i dette lys at Louis-Jensen
(1977, s. 69, note 12) bemærker at der er behov for stilistiske undersp-
gelser af Msk, idet hun ikke finder det “udelukket at der kan pávises
stilistiske forskelle mellem de enkelte þxttir og grundstammen i vær-
ket”.
6 Jf. Ármann Jakobsson (2002, s. 88).
7 Det er én af ársagerne til at analysen af hándskriftgeografisk betin-
gede mpnstre i fordelingen af en række træk i MskMS i nærværende
afhandling báde relateres til kodikologiske og tekstueUe forhold.