Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 40

12
Indledning
ter og andre anekdoter der er særegne for Msk, behandles
ikke. Den grundlæggende præmis er at stroferne har stáet
i ÆMsk hvis de indgár i omtrent samme narrative kon-
tekst i Hkr og/eller Fsk, dog kan visse strofer have stáet i
ÆMsk pá trods af fraværet i Hkr og/eller Fsk pga. udvæl-
gelseskriterierne i de to sidstnævnte værker.1 Andersson &
Gade (2000, s. 56) opsummerer resultatet af den samlede
underspgelse pá fplgende vis:
1. Hkr and Fsk on the average incorporate between 51
percent (excluding stanzas in fomyrðislag) and 61 per-
cent (including stanzas in fomyrðislag) of the stanzas
in the extant version of Msk (MskMS), but ÆMsk
must have contained an even higher percentage of
stanzas than this comparison allows for.
2. Although it is clear that some stanzas must have
been added in Msk2, there is no evidence that Msk at
any point in its transmission was subject to a large-
scale interpolation of scaldic stanzas.
3. Msk must have been interpolated twice: once in
Msk2, as evidenced by stanzas common to MskY (F)
and MskX (MskMS, *H, Flat), and once at a later
stage. It is possible that the latest interpolation, which
mainly entailed the addition of stanzas from Ivarr
Ingimundarson’s “Sigurðarbplkr” and corresponding
“adjustments” of the prose narrative, took place in
MskMS itself (scribe 1?).
Andersson & Gade omtaler især fplgende tilfælde i en
diskussion af mulige indskud i Msk2: strofe 59-63, 156,
165,166—70,178, 221 og 248~49-2 Desuden regner de med
senere indskud af en række strofer af ívarr Ingimundar-
sons Sigurðarbglkr, men understreger at det præcise om-
fang af indskud efter ÆMsk er umuligt at fastslá, ligesom
det i de fleste tilfælde ikke kan afgpres hvornár en eventuel
interpolation har fundet vej til Msk. Særlig fplgende stro-
fer omtales dog: 252, 254-56, 257-61 (de fleste eller alle),
262, 270-72, 281 og 283-85.3
Særlig interessant for en analyse af forholdene i MskMS
er det at Andersson & Gade fremhæver at en senere bear-
bejder synes at have haft adgang til et (skrevet) eksemplar
af Sigurðarbglkr, der har fáet forrang frem for den oprin-
deligere Morkinskinnatekst, hvilket i visse tilfælde skulle
have fprt til ændringer/justeringer i begivenhedernes ræk-
kefplge i prosafremstillingen, undertiden med tautologiske
beskrivelser til fplge.4 Visse strofer skulle ogsá være æn-
drede i denne proces, og særlig interessant er det at bearbej-
deren i sit forspg pá at skabe naturlige overgange mellem
den nye og den gamle tekst undertiden fár skabt akavede el-
ler ligefrem grammatisk forkerte sætninger,5 hvilket ifplge
1 Om disse udvælgelseskriterier, se Andersson & Gade (2000, s. 25).
2 For nærmere argumentation, se Andersson & Gade (2000, s. 25—46).
Strofetallene refererer til tallene i anden kolonne i oversigten i bilag D.
3 Jf. Andersson & Gade (2000, s. 47—56).
4 Ved strofe 257-61 og 285, jf. Andersson & Gade (2000, s. 49-50).
5 Det drejer sig for det f0rste om strofe 262. En sammenligning med
Hkr og Fsk viser if^lge Andersson & Gade (2000, s. 50) at dens f0rste
to linjer er ændrede, og at strofen er noget forkert placeret i MskMS,
Andersson & Gade viser at han har været vant til at kopiere
en tekst, men “unfamiliar with the actual process of writ-
ten composition.” De finder det mest sandsynligt at denne
revidering er sket i selve MskMS.
I samme forbindelse skal to yderligere rettelser af strofer
fremhæves.
Strofe 158 er identisk med anden halvstrofe af den ifplge
Andersson & Gade (2000, s. 31—2) i Msk2 indskudte
strofe 156, nár man ser bort fra en ændring af fprste linjes
verr til ferr i strofe 158, en ændring der formentlig netop
er foretaget for at skjule at der er tale om en gentagelse af
strofe 156. Da ændringen ikke findes i Fsk og H-Hr, má
den være foretaget mellem Msk2 og MskMS, og Anders-
son & Gade (2000, s. 31) foreslár forsigtigt at det kunne
være sket i MskX. Dette forudsætter imidlertid at en skri-
ver i *H har rettet tilbage til verr, hvorfor det umiddelbart
synes rimeligere at gá ud fra at det er sket mellem MskX
og MskMS (eller i MskMS).6
I strofe 190 finder man udsagnet ‘þioð raN mvlfc til mpþi’
(23131-32), hvor ‘mvlfc’ afspejler adjektivformen mylsk.
Det i prosakonteksten forekommende ‘vt a mvlfc’ (23130)
for det forventede ‘vt a mvl’ kan evt. forklares ved at en
senere skriver har misforstáet adjektivet og overfprt det
som en propriumform til prosakonteksten (brugen af (v)
for /y/ har sandsynligvis været medvirkende hertil).7 At
dette ikke gár tilbage til ÆMsk, indikeres af læsningen i F
(‘vt at Myl’, jf. Unger 1871, s. 270),8 og ændringen má enten
være foretaget i MskX eller MskMS.
Som yderligere stptte for Andersson & Gades tese om at
hánd A i MskMS kan have foretaget en direkte redigering
af visse strofer af Sigurðarbglkr kan anfpres at samme skri-
ver báde foretager rettelser i strofer han selv har skrevet,
og fuldender (og korrigerer) to strofer som hánd B ikke
har færdigskrevet (jf. afsnit 3.2.5).
1.3.1.4 Værkets datering og proveniens
Gennem tiden har der hersket uenighed om hvornár og
hvor ÆMsk er blevet til.
Hvad dateringsspprgsmálet angár, mente Finnur Jóns-
son at ortografien og sproget i MskMS (særlig A-hánden)
hvilket har gjort det n^dvendigt at tilf^je en (grammatisk uheldig)
kommentar efter strofen (kommentaren synes oven i k^bet inspire-
ret af strofens to f0rste linjer som manifesteret i Hkr og Fsk). For det
andet drejer det sig om strofe 281, hvor Andersson & Gade (2000,
s. 52) regner med et toleddet “indskud” i Hrygg-teksten. Oplysning-
erne i anden halvstrofe svarer til prosafremstillingen, og man kunne
have forventet strofen placeret umiddelbart efter udsagnet “Svá segir
Ivarr” (34^0). I stedet f^lger en grammatisk forkert sætning afspej-
lende oplysningerne i f0rste halvstrofe (selv den (g)-l0se skrivemáde
for Háleygja gár igen i prosaen), inden strofen anf^res. Andersson &
Gade forestiller sig derfor at en f0rste bearbejder har indarbejdet anden
halvstrofe (i en tekst der baserer sig pá Hrygg), mens en anden inter-
polator har tilfpjet det grammatisk forkerte indskud foran strofen.
6 Jf. stemma s. 8.
7 Jf. Andersson & Gade (2000, s. 36).
8 Dette understreges ogsá i Louis-Jensen (1977, s. 72, note 20), hvor der
ydermere g0res opmærksom pá at teksten i Fsk A og B pá det tilsva-
rende sted, útan á meðal/milliheraðanna, rimeligvis skyldes en fejllæs-
ning af útá Mul herjaði hana eller noget lignende.
I.3.I.4