Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 42

14
Indledning
velse af anden litterær virksomhed i omrádet og endelig om
pávisningen af en bestemt politisk partiskhed eller orien-
tering i (sidste del) af værket:
1. Referencer til personer og/eller begivenheder:1
a) Hovedpersonen i Hreiðars þáttr har hjemme i
Svarfaðardalur i Eyjafjörður.2
b) Þjóðolfr Arnórsson, hvis slægt dukker op flere
steder, og som máske ogsá er kilden til Brands
þáttrgrva, har hjemme i Eyjafjörður.
c) Eldjárn fra Húsavík kan være fra samme om-
ráde.3
d) Beretningen om fejden der fprte til drabet pá
Koðrán Guðmundarson og den efterfplgende
hævn fra Þormóðr Eindriðason, udspilles i
Eyjafjörður.4
2. 0vrig litterær virksomhed pá Munkaþverá der kan
understptte tesen om stprre litterær virksomhed i
fprste del af 1200-tallet:5
a) Víga-Glúms saga regnes almindeligvis for skre-
vet pá Munkaþverá mellem 1220 og 1230.
b) Hofmann (1972) har argumenteret for at
Reykd&a saga er skrevet mellem 1207 og 1222,
og da Munkaþverá er nærmeste kloster til
Reykjadalur, er det ikke usandsynligt at sagaen
er blevet til dér.
c) Ljósvetninga saga, som rimeligvis er skrevet pá
Munkaþverá, dateres almindeligvis til midten
af 1200-tallet, men Andersson & Gade (2000,
s. 69) mener ikke at noget taler imod en date-
ring til CI220 og dermed en indplacering i et ak-
tivt litterært miljp.
1 Bemærk dog at flertallet af personerne optræder i totter.
2 Andersson & Gade (2000, s. 67) skriver “northwest of Eyjafjörður”,
men burde nok have skrevet “in the northwest of Eyjafjörður”, hvor
Svarfaðardalur ligger, jf. note 7 pá forrige side.
3 “Eldjárn from Húsavík may be from the same region”, skriver Anders-
son & Gade (2000, s. 68) og uddyber formodningen s. 450, i note til
teksten. Alt taler vitterlig for at Eldjárn kommer fra det Húsavík der
ligger i Skjálfandi-bugten ud for Reykjadalur, en kendt lokalitet i báde
Reykdéla saga og Ljósvetninga saga (jf. register til disse sagaer i Björn
Sigfússon 1940, s. 272} jf. ogsá den historisk-topografiske beskrivelse
i Kálund 1877-82, bind 2, s. 162).
4 Andersson & Gades (2000, s. 68) udsagn om at OddsþáttrÓfeigssonar
“is located in Reykjadalr, northeast of Eyjafj^rðr” er ikke umiddelbart
til at forstá. Oddr Ófeigsson, ogsá kendt fra Bandamanna saga, kom-
mer fra Miðfjörður (i det vestlige Nordisland), hvilket kun lige akkurat
fremgár af totten, som udspiller sig i Norge.
5 Man kender til litterær aktivitet pá Munkaþverá allerede fra 1150 i
form af Nikulás Bergssons Leidarvísir. Nár Andersson & Gade (2000)
vælger at fremhæve anden litterær virksomhed, sker det med ud-
gangspunkt i den generelle betragtning at den litterære produktion pá
Munkaþverá i Eyjafjörður er lille i sammenligning med Þingeyrar i
det vestlige Nordisland. Andersson & Gade understreger i denne for-
bindelse at intet i værket taler for en forbindelse til det sidstnævnte
kloster.
d) Ólafur Halldórsson (1987, s. ccxxxix) har for-
spgsvis foresláet at forfatteren til Fáreyinga saga
kan være fra Eyjafjörður og have arbejdet mel-
lem 1210 og 1215.
3. Indikationer af at den ledende slægt i Eyjafjörður
kunne stá bag Msk:
a) En særlig politisk tendens i form af en klar
forkærlighed for kong Ingi i sidste del af
Msk (endvidere en positiv holdning til Erlingr
skakki og kong Magnús Erlingsson) harmone-
rer med synspunkterne hos den ledende hpv-
ding i Eyjafjörður, Þorvarðr Þorgeirsson, som
nævnes i báde Reykdfila saga og Ljósvetninga
saga. Andersson & Gade (2000, s. 69—70) gi-
ver flere eksempler, hvoraf visse dog muligvis er
interpolationer, og slutter af med at konstatere
om Þorvarðs familie at “no family [is] more li-
kely to have sponsored a laudatory chronicle of
their deeds in Iceland” (s. 71).6
b) Adskilligt forbinder Þorvarðs slægt med
Munkaþverá. Hans far og formentlig ogsá han
selv trak sig tilbage pá dette kloster.
c) Þorvarðs bror, Ingimundr, er berpmt for sin
kærlighed til bpger.
d) De mange totter i Msk kunne muligvis ogsá ses
i lyset af at slægten har tjent ved kongens hird.7
Andersson & Gade (2000, s. 68) bemærker i pvrigt at
sammenblandingen af kilder fra Nord- og Nordvestisland
er forstáelig, da man kender til interaktion mellem de fp-
rende familier i disse omráder fra 1150 og frem.
1.3.2 Kodikologiske forhold
1.3.2.1 Formmæssigt beslægtede hándskrifter
Det har været hævdet at hánd A i MskMS skulle kunne
genfindes i fem andre hándskrifter, nemlig AM 162 A § fol
(fragment af Egilssaga, C1300), AM 162 E fol (fragment af
Laxdfila saga (bl. 1-5) og Eyrbyggja saga (bl. 6-7), C1300),
AM 325 III þ 40 (fragment af Orkneyinga saga, CI300), den
af hánd G skrevne del af Holm perg 18 40 (Oddr munks
Óláfs saga Tryggvasonar (bl. 35—54), C1300) og AM 655
XXXII 40 (fragment af Maríusaga, C1300—1400).
Dette udspringer af en kommentar skrevet af Guð-
brandur Vigfússon pá en seddel indlagt i AM 162 A § fol,
hvor det hedder:
6 Man finder muligvis ogsá en anti-Sverrir indstilling, hvilket fár
Andersson & Gade (2000, s. 72) til at afrunde diskussionen af de po-
litiske intentioner i Msk med en konstatering af at værket ogsá kan
være en reaktion pá kong Sverrirs dynasti.
7 Dette forudsætter naturligvis at (en stor del af) totterne rent faktisk
har stáet i ÆMsk.
1.3.2.1