Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 43

Indledende beskrivelse af materialet
15
Þetta brot er með sömu hendi, og eflaust eptir sama
mann, sem Laxdælu og Eyrbyggju brotin í Add 20 fol-
io [en tidligere betegnelse for AM 162 E fol] en er þó
úr annarri bók. Höndin er auðþekt
En anden hánd (Finnur Jónssons?) har indf0rt et ind-
visningstegn f0r “en” og nedenunder tilf0jet “og Ólafs-
saga Odds múnks í Stokkhólmi”. Endelig har en tredje
hánd (sandsynligvis Kálunds, jf. Scott 2003, s. 39*) til-
f0jet “Sml Morkinskinna”. Af Finnur Jónsson (1886—88,
s. xvii) fremgár det ydermere at Kálund har udpeget AM
325III P 40 som en del af denne hándskriftgruppe. Til disse
fire hándskrifter fpjer Finnur Jónsson (1886—88, s. xvii) sá
MskMS, og omend han ikke udtrykker det direkte, má han
have hánd A i tankerne. Det sjette og sidste hándskrift, AM
655 XXXII 40, fpjes til gruppen i Kálund (1889—91, s. xxi).
I sin udgave af Morkinskinna fra 1932 berprer Finnur
Jónsson imidlertid ikke dette spprgsmál om slægtskab mel-
lem de págældende hándskrifter, og han henviser hver-
ken til listen i Finnur Jónsson (1886—88) eller Kálund
(1889—91), hvilket muligvis er en indikation af at han ikke
længere er sá overbevist om sit tidligere standpunkt.1
Unger, der havde et indgáende kendskab til flere af
hándskrifterne i kraft af at have udgivet MskMS og Maríu
saga og afskrevet Holm perg 18 40 samt læst korrektur pá
Munchs udgave af Óláfs saga Tiyggvasonar, afviste dog al-
lerede i Unger (1894) at MskMS og fragmentet af Maríu
saga, skulle være med samme hánd som de fire 0vrige hánd-
skrifter.2
Dette erklærer Jón Helgason (i934a, s. 8—9) sig fuld-
stændig enig i,3 4 men pápeger til gengæld ligheder mellem
1 Bemærk i denne forbindelse at hvor han i Finnur Jónsson (1886—88,
s. xvii) om AM162 E fol, sidste hánd i Holm perg 18 40, AM 325III (5 4°
og MskMS skriver: “Alle disse hándskrifter er ikke ældre end ca. 1300,
og det gár aldeles ikke an med Unger at give Morkinskinna en höjere
alder”, sá daterer han i Finnur Jónsson (1932, s. iii—iv) MskMS til “den
3. el. 4. fjærdedel af det 13. árh.”
2 Ved sammenligningen med AM 655 XXXII40 er Ungers argumenter
dels af makropalæografisk karakter (den konsekvente brug af rundt
(s) i AM 655 XXXII 40), dels af ortografisk karakter (manifestatio-
nen af /9 e/ foran /ng/, af /U/ og af /k/ samt skrivningen af det
pers. pron. hon). Ved sammenligningen med Holm perg 18 40 er argu-
menterne dels af mikropalæografisk karakter (lighed eller manglende
lighed mellem manifestationen af (z) og <f)), og dels af ortografisk ka-
rakter (manifestationen af /k/ og skrivningen af konj. ok). Ved sam-
menligningen med AM 162 A 5 fol, hvor han dog ikke har set selve
hándskriftet, holder han sig til ortografisk og makropalæografisk fun-
derede argumenter: betegnelsen af /k/, betegnelsen af superlativen-
delsen og skrivningen af ordformerne b&num og spgðu samt den me-
get begrænsede forekomst af (ó) og den fuldstændige mangel pá (aa) i
MskMS. Oplysningen om (aa) beror dog pá en fejl, idet ligaturen hel-
ler ikke forekommer i AM 162 A 8 fol. Unger har simpelthen fejllæst
Finnur Jónssons udgave. De citater han anfprer, stár pá side 137—38 i
udgaven, men pá dette sted er AM162 A 5 fol ikke lagt til grund (frag-
mentet slutter pá hvad der svarer til s. 136 linje 23 og ikke s. 138 linje
23), men derimod det noget yngre Wolfenbuttel-hándskrift. I tilfældet
AM 325III P 40 bemærker han blot at “ved en nöjagtig Sammenligning
med Morkinskinna tror jeg ikke, at nogen lettelig vil holde paa denne
Haands Identitet med nogen af de Hænder i hin, og allermindst med
förste Haand”. AM 162 E fol kommenterer han ikke.
3 Jón Helgason bemærker om Kálunds tilfpjelse af AM 655 XXXII 40
til listen at den er “obviously erroneous”, og i argumentationen herfor
hánd A og de to hænder (især hánd B) i Holm perg 2 40
(Olav den helliges saga, CI250—1300),4 hvorfor disse hánd-
skrifter “may originate from the same part of Iceland or the
same drcle” (Jón Helgason 1942, s. 14). Som bemærket ne-
denfor ved man imidlertid hverken noget om proveniensen
for Holm perg 2 40 eller MskMS.
I sin redegprelse for AM 162 E fol erklærer Scott (2003,
s. 41*—42*) sig enig med Jón Helgason angáende AM 655
XXXII 40, og dette hándskrift kan da ogsá ved fprste 0je-
kast udelukkes som tilh0rende den omtalte gruppe af hánd-
skrifter. Han er ikke overbevist om gyldigheden af Jón
Helgasons argumenter hvad MskMS angár, men ender
dog med at ná frem til at “[a]ll the same, the assumption
that E [AM 162 E fol] is not by the main scribe of Morkin-
skinna remains the more reasonable decision”.5
Der bpr ikke herske tvivl om at Unger og Jón Helga-
son har ret i deres afvisning af at nogen af hænderne i
MskMS skulle kunne genfindes i den nævnte hándskrift-
gruppe. Dertil finder man alt for mange palæografiske og
ortografiske forskelle.6
1.3.2.2 Hándskriftets datering og proveniens
Som bemærket i afsnit 1.3 dateres MskMS traditionelt til
slutningen af 1200-tallet eller CI275. Dette spprgsmál skal
nævner han at det modsat de 0vrige hándskrifter anvender <lc) for /kk/
og rundt <s) initialt. Om de 0vrige hándskrifters forhold til MskMS
udtaler han sig ret generelt, idet han bemærker at visse bogstavfor-
mer, især manifestationen af <g), godt nok minder om dem man fin-
der i MskMS, men at skriften i de 0vrige hándskrifter har en mindre
regelmæssig karakter. Desuden nævner han at det især i final stilling
anvendte <q> ikke forekommer i MskMS (d. e. hos hánd A), og at bru-
gen af <n> for /nn/ i MskMS ikke gár igen i de 0vrige hándskrifter.
De to sidste observationer er dog ikke korrekte.
4 Jón Helgason bemærker at hánd A i Holm perg 2 40 ligner hánd A i
MskMS, og at man begge steder finder de sjældne former ‘hvemoc’ og
‘þannoc’, men at overensstemmelserne mellem hánd B i Holm perg 2
40 og hánd A i MskMS er endnu st0rre. Som overensstemmelser næv-
ner han forekomsten af ligaturen <þ>, bmgen af <n) foran <d>, bmgen
af‘þ’ for þeir og den næsten gennemf^rte skelnen mellem /æ/ og /0/.
At der dog ikke er tale om samme hánd, skulle det f^lgende tale for:
forskellig manifestation af /11/, /ss/ og /þ/ uden for stavelsesinitial
stilling, skrivningen af konj. ok og forekomsten af en karolingisk ma-
nifestation af <d> i Holm perg 2 40 samt forekomsten af ligaturerne <aj)
og <a*> i MskMS.
5 Det kan bemærkes at Scott (2003,s- 39*—4°+) rnener at det hándskrift
der udviser st0rst lighed med AM 162 E fol (udgangspunktet for hans
sammenligning), er AM 325 III p 40, og at AM 162 A ð fol og sidste
hánd i Holm perg 18 40 (hánd G) f^lger i nævnte rækkef^lge. Selv har
jeg i Kjeldsen (2005^) foretaget en sammenligning af de fire nævnte
fragmenter i forbindelse med en diplomatarisk udgivelse af AM 162
A ð fol. Jeg náede ikke frem til nogen sikker konklusion angáende
antallet af skrivere i den págældende hándskriftgmppe, men hældede
mest til at samme skriver stod bag AM 162 A ð fol, AM 162 E fol og
AM 325 III p 40, mens Holm perg 18 40 (hánd G) formentlig var en
anden (nært beslægtet) skrivers værk. Siden har Ólafur Halldórsson
(2006), især pá basis af brugen af verbet hjala, imidlertid argumenteret
for at der vitterlig er tale om samme skriver i alle fire tekststykker,
hvilket nu forekommer mig rimeligt.
6 Af samme grund má det noget yngre AM 655 XXXII 40 i 0vrigt med
sikkerhed kunne siges ikke at være skrevet af samme skriver som noget
af de 0vrige hándskrifter, og Kálunds udsagn om det modsatte virker
uforstáeligt.
I.3.2.2