Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 44

i6
Indledning
ikke nærmere diskuteres her, men efter den palæografiske
og ortografiske analyse vendes der tilbage til dette. I ste-
det skal der ses nærmere pá det meget ábne spprgsmál om
hándskriftets proveniens.
Som bemærket i afsnit 1.3.2.1 ved omtalen af Holm perg
2 40, der ifplge Jón Helgason kan stamme fra samme del af
Island som MskMS, har man ingen faste holdepunkter for
lokaliseringen af selve MskMS. Louis-Jensen giver sig da
heller ikke i kast med at gætte pá proveniensen, men be-
mærker blot at hándskriftet sandsynligvis er blevet til ved
en kirkelig institution (Louis-Jensen 1977, s. 64).
Selvom teksten selv fprst og fremmest synes at pege i
retning af Nord- eller Nordvestisland, mener Finnur Jóns-
son, som allerede nævnt, at den i MskMS foreliggende be-
arbejdelse af teksten er blevet til pá Syd- eller Vestlandet
(jf. Finnur Jónsson 1932, s. xxxviii—xxxix). Noget tilsva-
rende skulle gælde for selve MskMS, om hvilket han siger
at “[d]er er grund til at antage, at det er skrevet pá sydlan-
det eller sydvestlandet” (Finnur Jónsson 1932, s. iii). Som
ogsá Louis-Jensen (1977, s. 64, note 10) noterer, anfprer
han desværre ikke et eneste argument for dette postulat.
Det er muligt at det er den ovenfor i afsnit 1.3.1.4 om-
talte formulering norcfr í Svarfaðardal der har bidraget til
denne proveniensbestemmelse af ikke blot den i hándskrif-
tet foreliggende bearbejdelse, men ogsá af selve hándskrif-
tet. Det er ogsá muligt at det alene er det faktum at hánd-
skriftet kommer til Danmark fra Skálholt, der ligger bag
Finnur Jónssons bemærkning, men i denne forbindelse má
det understreges at et hándskrift ikke behpver at være fra
Sydlandet blot fordi det har befundet sig pá Skálholt.1
Noget andet kan dog for Finnur Jónsson ogsá have pe-
get i retning af Sydlandet. Som nævnt i afsnit 1.3.2.1 mener
han at skriveren er den samme som har stáet bag AM 162
A 5 fol, hvori man pá jv finder en marginalnotits fra cióoo
skrevet egenhændigt af en Magnús Gunnlaugsson.2 3 Det er
muligt at Finnur Jónsson har kombineret dette med at det
netop var en Magnús Gunnlaugsson i Skálholt af hvem bi-
skop Brynjólfur Sveinsson kpbte Codex regius af Snorra
Edda? At argumentet ikke holder helt, idet de to skriver-
hænder i MskMS og AM 162 A 5 fol ikke er identiske, er
en anden sag. Selv hvis de to hándskrifter skulle stamme
fra samme egn, er det naturligvis heller ikke sikkert at den
omtalte Magnús Gunnlaugsson kan sættes i forbindelse
med dem begge. I denne forbindelse kan det bemærkes at
Stefán Karlsson har gjort mig opmærksom pá at hánden
og navnet mindede ham om Gunnlaugur Ormsson i Leyn-
ingur (Eyjafjarðarsýsla). Dog synes ingen spnner af denne
Gunnlaugur Ormsson omtalt i kilderne (en datter er omtalt
i Sýslumannaæfir).4
1 Jf. Stefán Karlsson (1999, s. 149 m. henv.).
2 Der stár “magnuz gunnlaugszon med eigin hende jllur skrifare”.
3At Finnur Jónsson er bekendt med denne Magnús Gunnlaugsson,
fremgár af omtalen i Finnur Jónsson (1886—88, s. xvii, note 1).
4 Jf. Kjeldsen (2005a, s. 72, note 5). For nærmere oplysninger om Gunn-
laugur Ormsson, der f0rste gang synes nævnt i en kilde fra 1572, og
som i 1623 synes d0d, se Stefán Karlsson (1983, s. cxxxii-cxxxv), i
I afsnit 1.3.1.4 er der blevet fremfprt argumenter for at
værket Morkinskinna kan være blevet til pá Nordisland,
nærmere bestemt Eyjafjörður. Omend der er tale om et reg-
nestykke med (alt for) mange ubekendte, er det interessant
at der muligvis kan pjnes en forbindelse til Eyjafjarðarsýsla
ogsá for hándskriftets vedkommende.
1.3.3 Udgaver
Hándskriftets udgivelseshistorie kan opsummeres pá fpl-
gende vis. 11830’erne benyttedes det ved udarbejdelsen af
bind 6 og 7 af Fornmanna sögur (Þorgeir Guðmundsson &
Rask 1831 og Rask 1832). I 1867 udgav Unger hele hánd-
skriftet (Unger 18670). I 1928—32 udgav Finnur Jónsson
Morkinskinna for Samfund til udgivelse af gammel nordisk
litteratur (Finnur Jónsson 1932), og modsat Unger valgte
han at udfylde lakunerne i Magnúss saga góða ok Haralds
harðráða med teksten fra YFlb. I 1934 udgav Jón Helga-
son en facsimileudgave af hándskriftet i serien Corpus co-
dicum Islandicorum mediiaevi (Jón Helgason i934b).5 Som
omtalt indledningsvis er en normaliseret udgave af værket
Morkinskinna udkommet i 2011 ved Ármann Jakobsson og
Þórður Ingi Guðjónsson i serien íslenzk fomrit (Ármann
Jakobsson & Þórður I. Guðjónsson 2011).
Fuldstændige oversættelser af Morkinskinna er fprst ud-
kommet de seneste ár i form af en engelsk oversættelse
med videnskabelig indledning og kommentarer (Anders-
son & Gade 2000) og en nynorsk oversættelse (Flokenes
2001).
En udlpber af nærværende afhandling vil være en elek-
tronisk udgave af MskMS, hvori teksten gengives pá de
tre i afsnit 2.4.2 omtalte tekstgengivelsesniveauer, nemlig
som faksimiletryk, strengt diplomatarisk og normaliseret
tekst, kombineret med digitale reproduktioner af de en-
kelte hándskriftsider. Alt dette linkes sammen sá brugeren
let kan springe frem og tilbage mellem de forskellige ma-
nifestationer af hándskriftets tekst. Indtil den elektroniske
udgave er udkommet, má der ved referencerne i afhandlin-
gen henvises til den fotografiske reproduktion i Jón Helga-
son (i934b).
1.4 Bemærkninger til den anvendte
terminologi
Nogle vigtigere termer og klassificeringer, som anvendes
hyppigt i det fplgende, og som ikke uden videre kan tages
for givet, skal indledningsvis kort omtales. En række andre
hvilket værk man ogsá íinder en pr0ve pá Gunnlaugur Ormssons hánd
(Ritsýni 4).
5 Bemærk desuden at man íinder reproduktioner af enkelte sider af
hándskriftet i Kálund (1905) og Hreinn Benediktsson (1965) (og af en
del af en side i Rask 1832). Mange af de i hándskriftet forekommende
totter er udgivet som selvstændige tekster pá forskellige tidspunkter
og i forskellige sammenhænge. Særlig kan det bemærkes at fjorten af
dem er udgivet i normaliseret sprogform i Ulset (1978), der tillige rum-
mer en liste over de enkelte totters udgivelseshistorie (s. vi—vii).
1.4