Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 58

3°
Indledende teoretisk og metodisk diskussion
2.3.1.4 Mártensson (2007)
I Mártensson (2007) unders0ges det islandske samlings-
hándskrift AM 557 40 (01420—50) fra et perspektiv som
i flere henseender minder om nærværende afhandlings.1
Martenssons overordnede mál er tredelt: For det fprste
skal hándskriftets oprindelige udseende og udformning
forspges rekonstrueret, primært via en kodikologisk ana-
lyse suppleret med tekstuelle betragtninger. For det an-
det skal hándskriftets ortografiske og typologiske enhe-
der kortlægges fra et grafonomisk perspektiv, og denne
del af underspgelsen skal danne grundlag for ortografiske
og mikro- og makropalæografiske underspgelser. For det
tredje skal skriverspprgsmálet lpses pá basis af den typo-
logiske variation og underspgelsen af visse ortografiske
aspekter.2
I lighed med Fix (1979), som Mártensson ikke omtaler,
opererer analysen med en firdeling i graf, allograf, graftyp og
grafem, og som hos Fix siges den anden og tredje kategori
at være defineret pá typologisk grundlag.3 Mártenssons al-
lograf svarer dermed til graftype i nærværende afhandling,4
mens graftyp stort set svarer til grafklasse i nærværende af-
handling.
Grafemanalysen baseres helt og holdent pá et relatio-
nelt grafembegreb, tilsyneladende af tidsmæssige hensyn
(jf. Mártensson 2007, s. 99-100). Metoden opsummeres
pá s. 100 og siges udgjort af fire punkter:
1. Total inventering av graftyper i AM 557. Har
ocksá sorteras de graftyper bort som endast
förekommer en gáng.
2. Graftypema relateras till ett antaget fonemsy-
stem.
3. Prövning av oklara fall.
4. Redovisning av grafemuppsáttning i AM 557-5
I analysens andet trin foretages en relatering til et an-
taget fonemsystem. Der regnes med sammenfald mellem
/9/ og /0/ samt mellem /aé/ og /d/, og de klassiske dif-
tonger analyseres som bestáende af to komponenter, fx
1 Afhandlingen er udgivet i revideret form som Mártensson (2011). Det
har imidlertid ikke været muligt at tage hensyn til denne ved udform-
ningen af nærværende afsnit (jf. bemærkninger i forordet).
2 ]f. Mártensson (2007, s. 12).
31 virkeligheden overholdes dette ikke i analysen. Jf. fx bemærknin-
gerne til ligaturernes behandling, hvor der g0res principiel forskel pá
om de betegner konsonanter eller vokaler. Et andet eksempel er be-
handlingen af interlineære alfabetiske abbreviaturer, som pá graftype-
niveau adskilles fra typologisk set identiske interlineære tegn som ikke
har forkortelsesfunktion (jf. Mártensson 2007, s. 97).
4 Mártenssons brug af termen allograf finder jeg uheldig, da betegnelsen
normalt anvendes som betegnelse for grafer der kan variere inden for
ét og samme grafem (svarende til fonologiens allofoner), hvorved der
knyttes an til selve den grafematiske analyse (jf. fx Allén 1971, s. 31).
5 Abbreviaturerne inddrages ikke i f0rste omgang, men regnes i stedet
for egne (tentative) grafemer, hvis funktioner behandles i det senere
kapitel om ortografi.
/e/+/i/.6 Infortisvokalerne nævnes ikke.7 Man kan dis-
kutere om Mártensson er gáet for langt i sin hensyntagen
til senere udviklinger (fonemsammenfald). Efter et fonem-
sammenfalds indtræffen kan spor af ældre forhold nemlig
være interessante i en analyse af variationen i brugen. Re-
lateringen til fonemsystemet munder ud i en opstilling af
tabeller til illustration af forholdet mellem de enkelte fone-
mer og graftyper, tabeller som dog langtfra er fuldstændige
(bl. a. findes ingen digrafiske manifestationer).
I forbindelse med efterprpvningen af grafemstatus be-
mærker Mártensson (2007, s. 109):
Efter den inledande jámförelsen av graftyperna i AM
557 och den antagna fonemuppsáttningen máste en
noggrannare kontroll göras av de graftyper som ár
oklara i frága om grafemstatus. Vid en preliminár
kontroll i AM 557 visar det sig att följande graftyper
inte anvánds pá ett sátt som motsvarar det förvánta-
de bruket: \i\, \i\, \j\, \j\; \d\, \ð\; \o\, \ó\; \s\, \f\.
Dessa kráver en nármare kontroll.
Det forekommer hverken metodisk overbevisende eller
særlig stringent at tale om forventninger og afvigelser fra
sádanne ved opstilling af et grafemsystem, og det er svært
at indse hvorfor netop disse omtalte tvivlstilfælde skal ana-
lyseres pá basis af kommutationsprpver med opstilling af
minimale par, nár denne praksis ikke anvendes i andre til-
fælde i den relationelle analyse, som ellers er hele grundla-
get for Mártenssons grafemopstilling.
Som sidste trin i Mártenssons grafematiske analyse op-
stilles hándskriftets grafeminventar i en tabellarisk over-
sigt over de enkelte grafemer med angivelse af graftyper
og eventuel overlapning (s. 114). Tabellen rummer imid-
lertid blot hvad Mártensson kalder grafemernes “grundbe-
teckning”, og ved angivelse af overlapning inkluderes kun
“oproblematiska fall, ej sádana som har sin grund i möjliga
ljudövergangar”. Det er ikke blot en unpdig begrænsning,
men grundlæggende problematisk, da hele opstillingen er
blevet til ved en relationel analyse, hvor graftyperne netop
er blevet relateret til et antaget lydsystem. Der b0r ved en
sádan praksis redegpres grundigt for de problematiske til-
fælde, som ogsá meget gerne má forspges tolket.8
Den palæografiske analyse synes generelt mere frugtbar
i forhold til afhandlingens fokus, ikke mindst som led i af-
klaringen af skriverspprgsmálet. I den mikropalæografiske
6 Hvad fordelen skulle være ved en sádan tilgang, sora pá s. 109 fprer
til at ‘eín’ anfpres som eksempel pá at kort /i/ kan skrives |í|, er mig
aldeles uklart, ikke mindst i lyset af at Mártensson netop 0nsker at
foretage en kobling mellem grafem- og fonemsystem.
7 Mártensen bemærker at der ikke tages hensyn til sekundære difton-
geringer. Denne beslutning mener jeg er rimelig, men grunden b0r
ikke — som hævdet af Mártensson — være at de ikke kan forventes
indtrufne (et sádant hensyn b0r ikke spille ind ved opstillingen af et
hypotetisk referencesystem). Bemærk i denne forbindelse at Mártens-
son (2007, s. 113—14) rent faktisk selv nævner at /é/ kan manifesteres
som |ie| (jf. ogsá Bjarni Einarsson 1977, s. li).
8 Desuden kunne man 0nske sig en nærmere angivelse af frekvensfor-
hold, da det kunne have bidraget til klarlæggelsen af den variation som
Mártensson ogsá er interesseret i at afdække.
2.3.I.4