Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 62

34
Indledende teoretisk og metodisk diskussion
kan skyldes slavisk kopiering af et forlæg. Ikke desto min-
dre indikerer forholdene i A temmelig sikkert eksistensen
af en sádan twi-form. Tolkningen kan dog kun fremsæt-
tes pa grundlag af en samlet analyse af manifestationen af
ván og en række andre mere eller mindre nært beslægtede
former.
Noget tilsvarende kan bemærkes til den morfologiske
analyse. Som fremhævet af de Leeuw van Weenen er
det rimeligvis fprst efter tilvejebringelsen af grammatik-
ker for en række hándskrifter fra en længere periode at
en mere præcis bpjnings- og orddannelseshistorie kan op-
stilles. Selvom det kan være interessant at vide at en given
form er belagt i et givet hándskrift, bliver det fprst rigtig
interessant, nár man pá mere præcis vis kan relatere den
til andre tilsvarende eller afvigende former i samme kilde.
En forudsætning for bedre underspgelser af bpjningsmæs-
sige udviklinger er sáledes at de mere specielle former kan
underspges pá et statistisk grundlag (i forhold til konkurre-
rende former), hvilket kun kan gpres pá basis af mere eller
mindre fuldstændige morfologiske redegprelser for forhol-
dene i de enkelte kilder.
Selvom den morfologiske analyse i kapitel 5 yder et bi-
drag til islandsk bpjningshistorie, skal den især ses i lyset af
afhandlingens fokus pá de to skriveres normer og forskel-
lene mellem disse samt inddragelsen af forlægssituationen
ved tolkningen af den interne variation. En væsentlig del af
den i forhold til de Leeuw van Weenen afvigende fremstil-
lingsform, bl. a. oversigterne over manifestationen af fre-
kvente ordformer, skal netop ses i lyset af dette.
2.4 Elektronisk databehandling og filologiske
detailstudier
I det fplgende redegpres kort for en række centrale aspek-
ter af den elektroniske databehandling som den har fundet
anvendelse i arbejdet med nærværende afhandling.
2.4.1 Valg af format
Teksten er blevet opmærket i XML (eXtensible Markup
Language), som er et rent deskriptivt (platformsuafhæn-
gigt) sprog. Vigtigheden af denne uafhængighed vil kunne
indses af enhver som eksempelvis har forspgt at ábne et do-
kument gemt i en lukket standard i en nyere version af det
program hvormed dokumentet er skrevet (eller med et helt
andet program) for blot at opdage at dokumentet enten slet
ikke kan ábnes eller má ábnes i en væsentlig anden form.
Menota (Medieval Nordic TextArchive) har i hándbogs-
form publiceret veldokumenterede anbefalinger for op-
mærkning af nordiske middelaldertekster (Haugen 2008),
og en ældre version af disse har dannet udgangspunkt for
tekstopmærkningen i nærværende projekt.1
1 Arkivets hjemmeside findes pá www.menota.org.
2.4.2 Opmærkningsfasen
Som del af mit konferensspeciale (Kjeldsen 2004) til-
vejebragtes en XML-opmærket tekst af den af hánd B
skrevne del af MskMS (B). Derfor forefandtes godt 20 %
af det samlede tekstkorpus i opmærket form ved ph. d.-
projektets begyndelse. Der mátte dog foretages en række
justeringer i opmærkningspraksis og efterfplgende læses
en meget tidskrævende korrektur pá hele teksten. Den
stprste fordel ved allerede at have den págældende tekst-
mængde inden opmærkningen af det af hánd A skrevne (A)
var at en del af det indledende arbejde i en vis grad kunne
automatiseres ved at lade computeren komme med bud pá
forkortelsesoplpsninger og grammatisk information pá ba-
sis af ordformerne i B.
Praksis ved transskribering og opmærkning af A kan
skitseres pá fplgende vis: Fprst transskriberedes teksten
graf for graf uden oplpsning af forkortelser,2 en praksis
som i hvert fald indebærer to fordele. For det fprste mu-
liggpr den en relativt hurtig og præcis transskription, da
der ikke skal tages stilling til andet end tolkningen af de
enkelte grafer. For det andet lettes den fprste korrektur-
læsning mod hándskriftet, da der i vid udstrækning er tale
om et 1:1 forhold mellem hándskrift og transskription.
Transskriberingen indebar dog en vis grad af analyse,
idet hvert ord afgrænsedes af et sákaldt tvord-element for
at lette den efterfplgende halvautomatiske lemmatisering.3
Som eksempler kan adv. svd og substantivformen hest
tjene:
<w>s</w>
<w>heft</w>
Efter endt transskribering og korrekturlæsning af hánd-
skriftformerne (pá facs-niveau, som det i overensstem-
melse med Menotas hándbog i det fplgende benævnes)
skulle hvert ord forsynes med yderligere to tekstgengivel-
sesniveauer: et dipl-niveau med diplomatarisk tekstgengi-
velse med oplpsning af alle abbreviaturer og et worw-niveau
med gengivelse af ordformen i normaliseret sprogform.4
Eksemplet med adv. svá kommer dermed til at se sáledes
ud:5
<w>
<facs>s</facs>
<dipl>s<ex>va</exx/dipl>
<norm>svá< / norm>
</w>
2 Dette blev gjort pá basis af digitale optagelser og indskannede sort-
hvid-billeder, herunder UV-optagelser af en del af hándskriftet. F0rst
senere blev selve hándskriftet benyttet.
3I praksis blev dette gjort ved at teksten transskriberedes vertikalt
med ét ord (ikke n0dvendigvis ét graford) pr. linje, hvorefter word-
elementet blev indsat automatisk.
4En nærmere beskrivelse af de tre tekstgengivelsesniveauer findes i
Haugen (2008, kapitel 3).
5 Af praktiske ársager er ordet her anbragt pá flere linjer. I den virkelige
XML-fil er det ligegyldigt om det hele anbringes pá én linje eller flere.