Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 70

42
Kodikologi og palæografi
anf0rt (den sidste i halvfed). Med “A” og “B” angives skri-
verhánd. Fuldt optrukne linjer markerer bevarede blade,
mens stiplede linjer markerer nu tabte blade.
Selv i et mikroskop har jeg generelt ikke kunnet skelne
mellem de enkelte pergamentblades kpd- og hárside. Det
har derfor hverken kunnet afgpres om man har fulgt “Gre-
gorys regel” eller reglen om at ydersiden i et læg skal være
en kpdside (jf. afsnit 3.2.1).1
Betragter man teksternes fordeling pá de enkelte læg
(jf. bilag C), ses det at man ud over læg 1 kun finder sam-
menfald mellem en læggrænse og en ny teksts begyndelse
ved læg 3, hvor der ydermere er tale om et skriverskifte.
Sammenholdes dette med at der ved læggrænser ikke fin-
des særlig afvigende forhold hvad linjeantal og linjeudnyt-
telse angár, tyder intet pá at hándskriftet er skrevet i en
anden rækkefplge end den som det i dag fremtræder i.
3.2.3 De bevarede blades art, stand, beskæring
og indbinding
Jeg har ikke kunnet fastslá hvilken type skind pergamentet
er lavet af, men der er formentlig tale om kalveskind, som
synes at være den mest udbredte type pá Island (jf. forrige
afsnit).2
Som ofte fremhævet i litteraturen er de bevarede bla-
des stand bedre end navnet Morkinskinna antyder. Den
smukke og fine skrift fremstár som oftest klar og læselig,
men foruden den meget medtagne fprste side har især det
nederste ydre hjprne af stprstedelen af bladene været ud-
sat for fugt, hvilket har gjort visse passager vanskelige eller
umulige at læse.
Visse af bladenes stand giver klare indikationer af mange
árs manglende indbinding. Særlig slidte og beskidte er sá-
ledes hándskriftets fprste og sidste side (ír og 37V), hvilket
rimeligvis er en indikation af at hándskriftet som en samlet
enhed har ligget uindbundet i en længere periode. Da samt-
lige sider ved lægdeling imidlertid ogsá synes mere slidte
(med blegere blæk og/eller slidt pergament) end de umid-
delbart omkringstáende sider, synes de enkelte læg heller
ikke at have været sammensyede i en længere periode. Ud
over ír og 37V er bl. 17, hvoraf en stor del mangler forne-
den, bl. 25, der har adskillige huller, og bl. 31, hvoraf en stor
del mangler foroven, særlig medtagne. Som allerede nævnt
er imidlertid ogsá de pvrige sider ved lægovergange mere
xAt Gregorys regel ellers i hvert fald i en vis udstrækning er blevet
fulgt pá Island, derom vidner bl. a. resultaterne i Björk Þorleifsdót-
tirs upublicerede BA-afhandling, hvor 14 hándskrifter fra 1300-tallet
undersöges (80 % af opslagene f^lger Gregorys regel, jf. Már Jónsson
2003, s. 24-5). Det er ikke urimeligt at forestille sig at man pá Island,
hvor man efter alt at d0mme fortrinsvis har brugt kalveskind (jf. bl. a.
Rannver H. Hannesson 1995, s. 53), har efterlevet reglen i mindre ud-
strækning end i omráder hvor man i h0jere grad har benyttet andre
skindtyper. Kalveskind karakteriseres nemlig bl. a. ved den ret store
lighed mellem hár- og k^dside (jf. Derolez 2003, s. 31).
2 Kalveskind er ligeledes den helt dominerende pergamenttype i den in-
sulære tradition (jf. fx Bischoff 1990, s. 9-10), der som bekendt har
haft stor indflydelse pá hándskriftproduktionen i Norge og pá Island.
slidte end de umiddelbart omkringstáende sider.3 At hánd-
skriftet i lang tid har været opbevaret som en helhed (pá
trods af manglende indbinding), indikeres ikke blot af de
særlig beskidte yderste sider, men ogsá af de aUerede om-
talte mere eller mindre udprægede fugtskader i den nedre
ydermargen pá de fleste af hándskriftets blade. Pá dette
punkt skiller hándskriftets nuværende sidste læg sig dog
ud, idet dets blade i modsætning til resten af hándskriftet
har mere eller mindre tilsvarende skader i den 0vre margen.
Den rimeligste forklaring pá dette forhold er at fugtska-
derne er indtruffet mens hándskriftet endnu har ligget lpst
i læg, og at sidste læg ved en fejl har været vendt 180 gra-
der ved opbevaringen sammen med de 0vrige læg. Hvad
der yderligere taler for denne udlægning, er at blækket pá
side 32r synes særlig afbleget i forhold til andre lægs fprste
side (med undtagelse af ír). Dette kunne meget vel skyldes
at bladet i en længere periode har udgjort det alleryderste
blad. Hvis dette er korrekt, betyder det formentlig ogsá at
det nu tabte syvende læg allerede har været tabt pá tids-
punktet for fugtskadernes indtræffen.4
At hándskriftets stand har forekommet Torfæus, der
navngav bogen, særlig dárlig, skyldes sandsynligvis en sam-
menligning med de af ham ligeledes lánte pragthándskrif-
ter Kringla, Jöfraskinna og Gullinskinna.5 Desuden skal
det bemærkes at Torfæus (som i tilfældet Hrokkinskinna)
ved navngivningen efter al sandsynlighed refererede til bin-
det.6 Det nuværende bind yder dog ingen hjælp, da det er
fra Christian den Syvendes tid, pá hvilket tidspunkt hánd-
skriftet blev indbundet i et med rygtitel forsynet læder-
bind, med bladene i forkert rækkefplge. Ved denne ind-
binding blev hándskriftet tillige beskáret, og en del mar-
ginalier beskadigedes eller tabtes helt. Den fejlagtige blad-
rækkefplge rádede man bod pá i 1927 ved en omindbinding
i samme bind.7 Beskæringen af hándskriftet har bevirket
at siderne i dag fremtræder endnu mere fortættede end de
oprindelig har været (jf. ogsá afsnit 3.2.4.1), idet tekstfla-
3 Eneste mulige undtagelse er 2ór, men siden har oprindelig heller ikke
udgjort fprste side i det págældende læg (læg 5), idet et enkelt blad
anbragt fpr bl. 26 er gáet tabt. Bemærk dog i samme forbindelse at det
nuværende lægs sidste blad (bl. 31) er beskadiget, pá trods af at der ogsá
efter dette mangler et blad (fra samme bladpar).
4 Alternativt kunne der pá det págældende tidspunkt have været byttet
om pá sjette og syvende læg.
5 Arsagen til deres bedre stand er rimeligvis at det sidstnævnte er væ-
sentligt yngre, og at de andre tidligt er blevet eksporteret til Norge,
jf. Louis-Jensen (1977, s. 62—3).
6Jf. Þormóður Torfason (1702, s. 46): “pergamenti, qvibus ab invo-
lucro hæc nomina indidi” (citeret efter Ármann Jakobsson 2002, s. 27,
note 6, jf. ogsá Louis-Jensen 1977, s. 62, note 3). Unger (18673, s. ii)
mente derimod, at Torfæus “uden Tvivl [har kaldet nærværende Co-
dex] saaledes paa Grund af Bladenes morkne, skrpbelige Tilstand”,
og det skal indrpmmes at sável de fugtskadede yderhjprner i MskMS
som Hrokkinskinnas bplgede pergament ikke er i modstrid med deres
respektive navne.
7 Jf. Finnur Jónsson (1932, s. iv) og Unger (18678, s. ii—iii). Den engang
forkerte bladrækkefplge er ársagen til den fejlagtige foliering til hpjre i
pvre margen. Den rigtige foliering finder man i nederste hpjre hjprne,
men da denne undertiden er ulæselig, har man, sandsynligvis ved om-
indbindingen i 1927, med rpdt blæk foretaget en ny foliering centralt i
den 0vre margen.