Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 72

44
Kodikologi og palæografi
lyset af den gotiske æstetiks forkærlighed for indrammede
tekstflader.1
3.2.4.3 Tekststrukturerende elementer
De to vigtigste tekststrukturerende elementer i MskMS er
initialerne og de r0de overskrifter.
En palæografisk gennemgang af de enkelte initialgraf-
klasser med eksemplificering af de forskellige varianter fin-
des i afsnit 3.3.7. I det fplgende omtales initialerne fra et
funktionelt perspektiv.
Hándskriftet rummer forskellige initialtyper, der kan
rubriceres efter stprrelse, placering i forhold til tekstfladen,
farve og eventuel udsmykning.
Selvom man i dag kun finder rpdt blæk ved de farvede
initialer, er der grund til at antage at der oprindelig ogsá har
været tale om grpnne og flerfarvede r0d-gr0nne initialer.
Dette indikeres ikke mindst af at initialerne i flere tilfælde
hvor farven ikke kan bestemmes, har forársaget ætsning af
pergamentet, en bivirkning som den kobberholdige grpnne
farve er berygtet for at have.
De stprre initialer anbringes i to tilfælde med |I*| helt
ude i margenen.2 Ellers placeres de til dels i margenen
(ikke blot skafternes forlængelse, der tjener som udlpbere).
Dette er i overensstemmelse med den almindelige praksis
i karolingisk og prægotisk skrift, hvor man ikke finder no-
gen forkærlighed for at lade tekstomrádet fremstá som et
indrammet hele. Det sidstnævnte er hovedsagelig et fæno-
men der hprer hjemme i den gotiske æstetik.3
Fra et formmæssigt perspektiv kan der skelnes mel-
lem x) farvede trelinjeinitialer der griber ind i tekstfla-
den (x 12-16),4 2) farvede tolinjeinitialer der griber ind i
tekstfladen (x 61-65), 3) farvede stprre initialer som ikke
griber ind i tekstfladen (x 2), 4) farvede initialer pá selve
tekstlinjen (x 1) og 5) mindre fremhævede initialer skrevne
med samme blæk som den lpbende tekst, enten pá linjen
eller helt ude i margenen (x 19).
Delvis pá tværs af disse kategorier finder man variation
hvad farve, ornamentering og specifik form (minuskel- vs.
kapitælform) angár.
Betragter man denne inddeling i lyset af tekstinddelin-
gen, kan det noteres at en traditionel opdeling i de en-
kelte kongesagaer kun til dels sammenfalder med den i hie-
rarkisk henseende pverststáende trelinjetype. Mens denne
type sáledes indleder sagaerne om Magnús góði og Haraldr
1 Már Jónsson (2002) har behandlet dette og relaterede spórgsmál i en
unders0gelse af 200 islandske og norske hándskrifter og nár bl. a. frem
til at den omtalte praksis med at skrive under pverste hjælpestreg be-
gynder at vinde frem i anden halvdel af 1200-tallet (fra denne periode
har han dog kun underspgt elleve hándskrifter, hvoraf fem fplger den
nye skik, jf. Már Jónsson 2002, s. 226, Tafla 7), men at udviklingen pá
Island ellers er noget forskellig fra andre steder i Europa.
2 En notation som |I‘| bruges her og i det fplgende for at udmærke ini-
tialerne i forhold til de almindelige majuskelgrafklasser.
3Jf. eksempelvis afsnittene Layout og Decoration i Derolez (2003,
s. 34-44).
4Det kan i fire tilfælde ikke afgpres om der er tale om tre- eller
tolinjeinitialer.
harðráði (l), om Óláfr kyrri (38), om Magnús berfúttr (40),
om Haraldr gilli (67) og om Sigurðr slembir (69), anvendes
den ikke ved begyndelsen af sagaerne om Magnús’ spnner
(45) og om Haraldr gillis spnner (79), der begge indledes af
tolinjeinitialer.5
Den almindeligere tolinjetype indleder de resterende
nummererede afsnit i oversigten i bilag C med undtagelse
af to tilfælde med enlinjeinitial som indledning til afsnit 72
°g 74-
I fprste del af hándskriftet er alle to- og trelinjeinitialerne
r0de, men denne praksis ændres fra og med fjerde læg.6
Ársagen er ikke let at regne ud, men faktum er at der fra
og med fjerde læg med blot en enkelt undtagelse skiftevis
bruges r0d og (formentlig) gr0n farve til to- og trelinjeini-
tialerne.7
Ligesom to- og trelinjeinitialerne kan enlinjeinitialerne
f0rst og fremmest siges at have en tekststrukturerende
funktion, og det er formentlig ikke tilfældigt at fire af de
seks eksempler i B forekommer i det meget lange afsnit 27,
som strækker sig over seks sider, og som ikke indeholder
andre tekststrukturerende elementer.8
Ud over initialerne anbringer begge skrivere ofte ma-
juskelgrafer (storbogstaver) i margenen.9 Selvom de gene-
relt ikke har nogen særlig tekststrukturerende funktion ud
over den som tilsvarende grafer anbragt inde pá selve linjen
har, omtales de mest naturligt i denne forbindelse. Anbrin-
gelsen i margenen synes ganske enkelt at bero pá at begge
skrivere vil undgá sætningsindledende majuskelgrafer i be-
gyndelsen af en linje. Fænomenet er langtfra ukendt og op-
træder eksempelvis ogsá i AM 519 a 40 (01275), AM 162 A
9 fol (CI250), den ældre del af AM 645 4° og i en del af
Holm perg 15 40 (01200) for blot at nævne nogle eksem-
pler med en vis kronologisk spredning.10 I A finder man
kun ti eksempler pá at en majuskelgraf anbringes fprst i
en linje (og ikke i margenen), og der er i alle tilfælde tale
5 Trelinjetypen optræder ogsá som indledning til afsnit 34, 39, 44, 46,
56, 61 og 84 (desuden muligvis til afsnit 49,51,55 og 64). Endelig kan
det bemærkes at initialen ved begyndelsen af afsnit 50 sandsynligvis
skal sidestilles med trelinjetypen. Da der er tale om en |I'|, griber den
ikke ind i selve tekstfladen, men strækker sig til gengæld over seks
linjer i margenen.
6 Sammenfaldende med at A tager over efter B, der har skrevet hele
tredje læg.
7 Undtagelsen er trelinjeinitialen ved indledningen af afsnit 39, der
burde have været gr0n, men er r0d, muligvis foranlediget af den for-
mentlig gr0nne ornamentering ved den foregáende initial. En anden
tilsyneladende undtagelse, tolinjeinitialen ved begyndelsen af afsnit
68, skyldes rimeligvis blot at det tabte blad mellem bl. 31 og 32 (jf. over-
sigten over lægfordelingen i afsnit 3.2.2) har indeholdt én (gr0n) initial
(eller to gr0nne og én r0d).
8 Selvom enlinjeinitialerne ikke markerer lige sá markante tekstover-
gange som de st0rre initialer, markerer de generelt en form for over-
gang mellem tekstpassager, fx ved smá indlagte beretninger, taler, for-
tællerindskud eller afsluttende, opsummerende afsnit.
9 Undertiden kan det være vanskeligt at afgpre om man skal betragte en
sádan graf som en almindelig majuskelgraf eller en mindre initial.
10 Angáende AM 519 a 40, se Jón Helgason (1966, s. vi). Angáende AM
162 A 1) fol, se den fotografiske gengivelse af fragmentet i Kjeldsen
(2005b). Angáende AM 645 40, se Larsson (1885, s. xiii). Angáende
Holm perg 15 40, hvor den omtalte del udgpres af det sákaldte Pas-
sionsfragment, se Westlund (1974, s. 55 og 67).
3.24.3