Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 90

62
Kodikologi og palæografi
A4V3
B ur23
A3VI7
A4r27
WOXttX B 10 r9
íbatóit
HM
B 14^39
A 27V24
A 27V25
butðnii
B 14^40
■ >«
adskiller manifestationerne af |m| i A sig ikke væsentligt fra de
tilsvarende i B, jf. fx (149) og (150).
|rr)|: |tr)j med krumt tredjeskaft med underlængde er belagt i
en række tilfælde i B (forholdet mellem |rr)| og |m| er ca. 1:100),
udelukkende i frnalstilling, fx (151). Grafklassen er ikke belagt i A
og er ogsá sjælden i andre hándskrifter og anvendes vist slet ikke
f0r CI250.1
|M|: |M| manifesteres hos begge skrivere som grafer med
uncialform. De to Í0rste skafter m0des ved grundlinjen og ligner
tilsammen et ovalt |0|, mens det tredje skaft har underlængde. Det
sidste er meget udpræget i B, mens det — ligesom grafens st0r-
relse — varierer mere i A og aldrig er sá markant.2 Som eksempler
kan anfpres (152) i B og (153) og (154) i A. Uncialformen er langt
den almindeligste manifestation i den klassiske periode.3
]m|: Kapitælen |m| bruges hyppigt i B og manifesteres som
grafer med uncialform svarende til dem man finder ved |M|, fx
(155). I A er grafklassen langt mindre frekvent, men grafernes
udformning adskiller sig ikke nævneværdigt fra den man finder
i B. Til gengæld har de noget tydeligere underlængde end samme
skrivers manifestationer af |M|, jf. fx (156) og (157).4
|n|: |n| manifesteres nogenlunde ens hos de to skrivere. Som
ved |m| kan graden af optakt og udformningen af ombpjningen
ved grundlinjen variere, jf. eksempelvis (158) og (159) i B og (160)
og (161) i A.
|i)|: |i]j anvendes hyppigt af begge skrivere, men er særlig fre-
kvent i B,5 hvorfra der som eksempler kan anfpres (162) og (163)
samt det lidt afvigende (164). Som eksempler fra A kan nævnes
(165), (166) og (167). Grafklassen manifesteres med meget tydelig
underlængde i sável A som B, men grafernes andetskaft er generelt
mindre krumt i B, og underlængden fpres almindeligvis mere mod
venstre i denne del af hándskriftet.
|i]| udspringer af diplomskriften og bruges kun meget sporadisk
f0r 1250, men herefter bliver typen mere almindelig. Den er
sáledes langt hyppigere end |nj|, hvilket kun til dels skyldes at den
1 Jf. Spehr (1929, s. 119).
2 En sá udbredt variation i manifestationen af en grafklasse má betegnes som aty-
pisk for A og noget som man i h0jere grad kunne have forventet i B. Det skyldes
formentlig en form for sammenblanding med kapitælen |m|, som i A hyppigt an-
vendes i proprier, og som netop har længere underlængde end |M|. Derfor kan
det undertiden ogsá være vanskeligt at skelne mellem |M| og |m|.
3 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 47).
4 Om |m| i islandsk skrift, se Hreinn Benediktsson (1965, s. 83), Seip (1954, s. 58) og
Spehr (1929, s. 149). I prægotisk skrift pá kontinentet kunne uncialt |m| anvendes
i stedet for |m| ved linjeudgang, et træk der synes overtaget fra diplomskriften,
jf. Derolez (2003, s. 62).
5 Som det vil fremgá af afsnit 4.4.5.2.10, skal den st0rre frekvens i B ses i lyset af
at |q| næsten er gennemf^rt pá bekostning af |n| (i betegnelser for /nn/).
3-3-2