Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 109

Palæografi
81
er ikke enestáende for perioden fpr 1300. Sáledes optræder den
fx ogsá i Lbs frg 82 (01258-64) og i AM 279 a 40 (1250-75).1
I islandsk skrift er den dog ikke sá udbredt som i norsk, hvor
den særlig bruges for ‘ík’.2 En sádan brug findes ogsá i islandske
hándskrifter,3 hvor grafklassen ellers helt overvejende bruges
som i det mulige eksempel i B, nemlig i genitivformen konungs
skrevet ‘k’.
|r)|: Ligaturen |p| (|n|+|g|) bruges to gange i B, i begge tilfælde
muligvis som resultat af en rettelse. Grafen kan minde om manife-
stationen af jq|, men adskiller sig ved at underlængden fpres noget
længere mod venstre som i manifestationen af |g|, jf. fx C357).4 En
tilsvarende graf anvendes muligvis ogsá én gang i A, men den er
meget utydelig, og der er nok snarere blot tale om et (fejlagtigt) |g|
for |ng|. Det eventuelle eksempel er (358).
Ligaturens meget lave frekvens er forventelig, da den fprst og
fremmest findes i tidligklassiske hándskrifter, men manifestatio-
nen i MskMS repræsenterer dog den almindeligste af flere beslæg-
tede grafklasser i islandsk skrift. I Den f0rste grammatiske afhand-
ling anbefales en grafklasse med samme funktion, men med en an-
den udformning. Den minder om |q| manifesteret med en tvær-
streg gennem bpjlen (359). Denne særislandske type kendes ellers
kun fra AM 677 40 B, hvor den dog ikke har tværstreg.5 Ellers bru-
ges en anden grafklasse, der ogsá er belagt i norske hándskrifter,
og som kan opdeles i to graftyper, der tydeligvis begge er sammen-
sat af hvad der svarer til manifestationerne af |n|, |q| eller |n| og |g|.
Den fprste er kendetegnet ved at andetskaftet forlænges ned under
grundlinjen i en lige streg, der nederst forsynes med en tværstreg,
jf. fx (360) i AM 315 d fol. Den anden type adskiller sig fra den
netop nævnte ved at andetskaftet forsynes med en hale fra |g| og
dermed ikke er ret.
Da ligaturen primært anvendes i de ældste kilder, bemærker
Lindblad (1954, s. 39) at de sjældne forekomster i hándskrifter fra
sidste del af 1200-tallet snarest má ses i lyset af forlægspávirkning,
men det ene eller de to eksempler i MskMS skal, som allerede
nævnt, máske snarest betragtes som rettelser.6
|fp|: Ligaturen ]jp|7 bruges kun én gang i B, men til gengæld
meget hyppigt i A (knap 300 gange). Udformningen er stort set
identisk hos de to skrivere, jf. fx (361) i B og (362) i A.
Ligaturen er ganske udbredt op gennem tiden og i ældre
islandsk skrift rimeligvis den mest frekvente ligatur bestáende af
1 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 54) og Widding (1965, sp. 547).
2 Jf. Seip (1954, s. 26), Spehr (1929, s. 134-35) °§ Widding (1965, sp. 544 og 547).
I AM 39 fol (01300) anvendes den dog særdeles hyppigt, jf. Ruud (2005, s. 64).
3 Jf. Seip (1954, s. 142).
4 Det andet eksempel optræder i ‘gepr’ 13VI3.
5 Jf. Weinstock (1967, s. 33-4). Holtsmark (1936, s. 37) mener at der er tale om
en ligatur af |N|+|g|, mens Spehr (1929, s. 119—20) mener at det er en ligatur af
|n|+|g|. Hreinn Benediktsson (1965, s. 53) bemærker imidlertid at begge forslag
“encounter great difEculties”. Se ogsá Hreinn Benediktsson (1972, s. 112—13),
hvor det bi. a. bemærkes at ligaturen i sin udformning i den bevarede Fprstegram-
matiske afhandling sandsynligvis afspejler den oprindelige form.
6Om ligaturer for /ng/, se bl. a. Hreinn Benediktsson (1965, s. 53—4, 1972,
s. 112-13), Lindblad (1954, s. 38-9), Seip (1954, s. 55 og 98), Spehr (1929,
s. 119-20) og Widding (1965, sp. 547).
7 Til denne grafklasses status af ligatur kan anfpres samme forbehold som ovenfor
i forbindelse med |tb|. Undertiden beskrives den som en “semi-ligature” (sáledes
i de Leeuw van Weenen 1993, s. 92).
362
B 15V36
■ A 27V22
3-3-3