Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 111

Palæografi
83
ogsá i efterklassisk tid.1 For den tidlige periodes vedkommende
karakteriserer Spehr (1929, s. 133) grafklassen som “die in der isl.
schrift ungewöhnliche und hauptsáchlich in der norw. iibliche
ligatur”, men om rigtigheden af anden del af dette udsagn tpr
jeg ikke udtale mig.2 Det kan dog bemærkes at Seip (1954) ikke
nævner den i afsnittene om ligaturer i norsk skrift fpr 1300.3
3.3.4 Abbreviaturgrafklasser
I nærværende afsnit behandles abbreviaturerne med udgangspunkt
i deres form og placering, mens deres funktion underspges i af-
snit 4.3.4.1 fprste omgang behandles de interlineære abbreviaturer,
fprst de alfabetiske (|a e 1 M N 0 0 ® r R s' v z|) j afsnit 3.3.4.1 og deref-
ter de ikke-alfabetiske, sável de i overrummet som i underrummet
forekommende ' “ “ ’ _ i afsnit 3.3.4.2. Sluttelig behandles
samtlige 0vrige abbreviaturer (|; * 7 jp if .|) i afsnit 3-3.4.3.
En enkelt interlineær graf, der optræder i B, har det ikke været
muligt at tolke, og den er derfor heller ikke blevet henfprt til nogen
underkategori. Det drejer sig om (371), der má afspejle /un/.
3.3.4.1 Alfabetiske interlineære abbreviaturgrafklasser
|a|: |a| anvendes hyppigt af begge skrivere. I B manifesteres
grafklassen almindeligvis uden hals og minder i formen om den fra
kursiven og den insulære skrift kendte minuskelgraftype, hvilket
sandsynligvis fprst og fremmest skyldes skriftens stprrelse. I A er
halsen derimod generelt tydeligere. Som eksempler kan anfpres
(372) i B og (373) i A.
|e|: |e| bruges sparsomt i B (fem gange), men relativt hyppigt
i A. Hos begge skrivere manifesteres grafklassen i en form
der ikke adskiller sig nævneværdigt fra den tilsvarende minus-
kels, nár man ser bort fra at bpjlen naturligt nok almindeligvis er
forholdsmæssigt noget stprre end ved |e|, jf. fx (374) i B og (375) i A.
|‘|: |’| bruges hyppigt af begge skrivere. I manifestationen
adskiller grafklassen sig navnlig i B fra den tilsvarende minuskel
ved ofte at mangle en initialstreg, mens en sádan optakt pá den
anden side ofte er meget tydelig i A. Som eksempler kan anfpres
(376) og (377) i B samt (378) og (379) i A.
|M|: |M| bruges ikke i B, men optræder formentlig en enkelt
gang i A i det meget utydelige (380).
|N |: |N | bruges en enkelt gang i sável A som B. Udgangspunktet
for grafklassens manifestation danner den tilsvarende kapitæl,
men grafens hpjde-bredde-forhold er i B ganske anderledes, jf.
(381) i B og (382) i A.
|°|: |°| er hyppig hos begge skrivere og adskiller sig i udform-
ningen fra |o| ved generelt at manifesteres noget rundere og med
B 17^41
I
B 13111
A 27V14
B15V20
A 4r2i
376 ■
377 ■
378 ■
I
■
I
B I3rii
B I3ri8
A4r4
1 Eksempelvis hyppigt i AM 655 XXXII4°, der formentlig er yngre end 01350.
2 Det ville i givet fald dog være en parallel til ligaturerne |(c| og |fi|.
3 Om |, se Hreinn Benediktsson (1965, s. 54), Spehr (1929, s. 133), Seip (1954,
s. 56 og 142) og Widding (1965, sp. 544).
3.3.4.I