Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 113

Palæografi
85
3.3.4.2 Ikke-alfabetiske interlineære
abbreviaturgrafklasser
|' |: |' | bruges særdeles hyppigt af begge skrivere, manifesteres
overordnet i samme grundform og trækkes pá samme máde.
De enkelte grafers udformning varierer dog noget afhængigt
af tværstregens længde og ombpjning, hvorved zigzag-præget
kan fremstá mere eller mindre udpræget. Som eksempler kan
anfpres (398), (399), (400) og (401) i B samt (402) og (403) i A.
Grafklassens hpje frekvens harmonerer med dens brug gennem
hele middelalderen. Sáledes bemærker Hreinn Benediktsson
(1965, s. 92) at den anvendes i alle hándskrifter frem til C1300 med
undtagelse af MáldReyk1 og MáldReyk2.1
|“|: |“|, hvis oprindelse er en áben graftype af |a| som kendt
fra merovingisk og tidlig karolingisk skrift, bruges ogsá ganske
hyppigt af begge skrivere. I sável A som B anvendes den omega-
lignende graftype, men udformningen er noget forskellig. I B
skráner graferne sáledes altid ned mod hpjre, jf. fx (404). I A
er hældningen derimod modsat, og graferne fremstár generelt
mere lukkede, jf. fx (405). Det er værd at bemærke at ingen af
skriverne benytter den yngre pf-lignende graftype, der ifplge
Hreinn Benediktsson (1965, s. 91) fprst sporadisk dukker op
“in the late thirteenth century” og ogsá ligger længere fra graf-
klassens oprindelse. Hreinn Benediktssons udsagn om det sene
1200-tal burde dog nok snarere modificeres til “omkring midten
af 1200-tallet”.2 Udformningen (og i pvrigt ogsá brugen, se afsnit
4.3.4.2.2) harmonerer med forholdene i de fleste hándskrifter fra
1200-tallets anden halvdel.
|“|: |“| bruges relativt hyppigt af begge skrivere. I B er grafer-
nes fprste bue almindeligvis áben, og den anden er det ikke sjæl-
dent. Grafklassen kan undertiden manifesteres noget kantet. Som
eksempler kan anfpres (406) og (407). IA finder man ogsá eksem-
pler pá grafer med en áben fprste bue, men almindeligvis er den — i
modsætning til i B — lukket. En anden forskel er at graferne lige-
som ved |“| skráner opad mod hpjre. Som eksempler kan anfpres
(408) og (409).
Bemærk at ingen af skriverne anvender den mere lodrette
totals-lignende graftype der kendes fra sável islandske som
latinske hándskrifter.3 I tiden fpr 1300 er den liggende (ábne eller
lukkede) ottetals-lignende graftype da ogsá den almindeligste,4
398
399
400
401
402
403
404
405
■ a
1 w
m 1
VW* B I3ri6
11 B 13123
B 13^26
B 25^25
A18V13
Ai8v26
B 13126
A18V25
B iir20
fl
I
B m-34
A18V27
■ A 6no
1 Den forekommer ganske vist heller ikke i MáldReyk3 og MáldReyk4, men dette
betragter Hreinn Benediktsson som “probably accidental”.
2 Hreinn Benediktssons materiale lægger sádan set selv op til dette, og desuden
skulle den págældende graftype if^lge Widding (1961, s. 70) findes i GKS 1157
fol, der af ONP dateres til C1250 (en datering der dog har hersket uenighed om,
jf. note 6 pá s. 27).
3 Om grafklassens manifestation og funktion i islandske hándskrifter, se bl. a.
Hreinn Benediktsson (1965, s. 91) og Spehr (1929, s. 140), hvis oplysning om
at grafklassen er udviklet af \z\ imidlertid ikke synes rigtig, selvom mange skri-
vere sandsynligvis har delt denne opfattelse, jf. Seip (1954, s. 60,102 og 143) og
Kálund (1907, s. viii). For omtale af grafklassens brug i latinske hándskrifter, se
fx Thompson (1906, s. 101) og Battelli (1949, s. 112), hvoraf det bl. a. fremgár at
den kan have en noget bredere reference end i de tidligste islandske hándskrifter.
Grafklassens funktion behandles i afsnit 4.34..2.3.
4 ]f. Hreinn Benediktsson (1965, s. 91). En egentlig lukket ottetals-form er dog
ikke det almindelige.
3-34-2