Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Qupperneq 116

88
Kodikologi og palæografi
428
429
B 1312
27V13
430

B 13117
I;]: Abbreviaturgrafklassen |;| optræder hyppigt hos begge
skrivere og manifesteres som hvad der minder om et semikolon,
jf. (428) i B og (429) i A.
Den semikolon-lignende manifestation er enerádende i island-
ske hándskrifter i den ældste periode, men optræder ogsá langt
op i tiden.1 Senere kan grafklassen i udformningen ligne et |z|
med gotisk karakter og sammenfalde med en yngre variant af
den tironiske note ]?]. Den semikolon-lignende udformning
harmonerer desuden med grafklassens etymologi, da den i latinsk
skrift oprindelig er et semikolon anvendt som almen abbreviatur.
Det rene semikolon kan efterhánden udvikles ved at sável grafens
pverste som nederste komponent gpres tydeligere. Grafklassen
bruges ikke i de allerældste hándskrifter, men i Holm perg 15 40
(CI200) anvendes den i ‘f;’ for sed — heldr, og det ældste eksempel
pá brugen i et islandsk ord som Hreinn Benediktsson (1965, s. 92)
nævner, er fra AM 645 40 A (cl22o).2
|?|: I brugen af den tironiske note |?| finder man en markant
forskel mellem skriverne. Mens grafklassen aldrig optræder i A,
anvendes den hyppigt i B. Her manifesteres den altid uden un-
derlængde, men med tværstreg pá midten af skaftet. Skaftet har
almindeligvis ombpjning mod hpjre, jf. fx (430).
|?| er meget udbredt i sá at sige hele den middelalderlige
periode.3 Dog bruges den ikke i visse hándskrifter, særlig ikke de
ældste (fx MáldReyk1, MáldReyk2, AM 237 a fol og AM 315 d
fol).4 Grafklassen, der kendes fra latinske hándskrifter, hvor den
bruges for et, kan i islandske hándskrifter have forskellige manife-
stationer.5 Variationen mellem de forskellige typer er overordnet
set kronologisk betinget. I de ældste hándskrifter manifesteres
grafklassen hverken med tværstreg eller understreg til hpjre ved
grundlinjen. Derved minder udformningen om et syvtal, en type
man finder i hándskrifter fra slutningen af 1100-tallet og fprste
halvdel af 1200-tallet.6 Fra omkring midten af 1200-tallet stpder
man pá den |z|-lignende graftype, der oftest manifesteres med
tværstreg. Denne graftype fortrænger den ældre type i lpbet af
den resterende del af 1200-tallet, og den syvtals-lignende graftype
bruges kun i fá kilder fra den senere del af 1200-tallet.7 Det er
derfor helt forventeligt at man kun finder den |z|-lignende type
i B og hverken den ældre syvtals-lignende type eller den graftype
med tydelig underlængde som senere bliver meget almindelig.8
’Jf. Seip (1954, s. 143).
2 Dette harmonerer ogsá med oversigterne i Larsson (1891). For yderligere be-
mærkninger til grafklassens funktionsomráde, herunder en kort historisk per-
spektivering og supplerende litteraturhenvisninger, se afsnit 4.3.4.3.I.
3 Om |?| i islandske hándskrifter, se fx Hreinn Benediktsson (1965, s. 91), Lindblad
(1954, s. 33-5), Spehr (1929, s. 140-41)- SeiP (054. s. 59-60,102 og 143) og
Kálund (1907, s. viii).
4 For en oversigtstabel, se Holtsmark (1936, s. 10).
5 Den kendes ogsá fra insulære hándskrifter, hvor den bruges for den tilsvarende
konjunktion og stavelserne ‘and’/'ond’, jf. Spehr (1929, s. 140—41). Pá tilsvarende
vis kan den i islandske hándskrifter undtagelsesvis ogsá bruges for verbalformen
ók, sáledes i et enkelt tilfælde i AM 557 40 (01420-50), jf. Mártensson (2007,
s. 135, note 40).
6 Jf. Lindblad (1954, s. 34).
7 Jf. Lindblad (1954, s. 34).
8 Jf. Seip (1954, s. 143).
3.34.3