Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Síða 117

Palæografi
89
|7|: |7| optræder to gange i B, men aldrig i A. Grafklassen
manifesteres pá samme made som |?| bortset fra dens majuskel-
stprrelse, jf. fx (431).
Lp|: Abbreviaturgrafklassen [411 anvendes ikke i B, men findes
en enkelt gang i A, jf. (432).
|y|: |yj forekommer en enkelt gang i B og tre gange i A. Graf-
klassens manifestation varierer noget mellem skriverne, men hos
dem begge kan graferne siges at bestá af en |2|-lignende kompo-
nent gennem hvis ben en skrá streg med optakt er trukket. Under
grundlinjen ender denne streg tilsyneladende i en klump i B, mens
den i A foretager et kraftigt sving mod hpjre. Sammenlign sáledes
(433) i B og (434) i A.
Her betragtes |y| som én grafklasse der bruges for 'rum’, og ikke
to selvstændige grafklasser (|2| og en skrástreg som forkortelse for
'um’). Begge tolkninger er for sá vidt plausible, og for det sidste
taler bl. a. grafklassens etymologi. Skrástregen er sáledes oprinde-
lig en almen abbreviatur der i latinske hándskrifter anvendes ved
suspensioner.1 For den sidstnævnte tolkning taler det ogsá at man
i islandske handskrifter rent faktisk finder en beslægtet grafklasse
som manifesteres med en komponent som svarer til |r| gennem
hvis ben en skrástreg fpres.2 For den fprstnævnte opfattelse af |y|
(d. e. som én grafklasse) kan der imidlertid ogsá anfpres historiske
argumenter. Selvom skrástregen oprindelig bruges som en almen
abbreviatur, fár den nemlig efterhánden den særlige betydning
‘um’ i forbindelse med |t|.3 Det kan ligeledes anfpres at formen i
hvert fald hos visse islandske skrivere forandres og ikke blot kan
betragtes som en manifestation af |2| efterfulgt af en skrástreg
(navnlig ændres komponentens ben betragteligt).4 Grafklassen er
ikke hyppig i islandsk skrift (ældste anfprte eksempel i Hreinn
Benediktsson 1965, s. 92, er fra AM 655 IV 40, CI200—25) og kan
ikke tillægges nogen særlig betydning i dateringspjemed.
|.|: |.| bruges naturligvis hyppigt som almen abbreviatur af
begge skrivere. I B placeres grafen sædvanligvis midt i midterrum-
met, mens den i A normalt anbringes pá grundlinjen, jf. fx (435) i
B og (436) i A.
ÍM>
B I3r33
A 35V40
B11V27
A 6r2
B 13125
I A 6rio
3.3.5 Interpunktionsgrafklasser
Af interpunktionsgrafklasser finder man tre hvis bindestregen
inkluderes som en sádan, nemlig |. f -|.
|.|: Som den i udformningen identiske abbreviaturgrafklasse
placeres manifestationen af interpunktionsgrafklassen |.| i B
sædvanligvis midt i midterrummet, mens den i A er anbragt pá
1 Jf. fx Battelli (1949, s. 112) og Thompson (1906, s. 100-1).
1 Jf. Hreinn Benediktsson (1965, s. 92). Denne variant er dog sandsynligvis over-
taget som en sammensat grafklasse fra latinske hándskrifter, i hvilke den især
anvendes for respond-, jf. fx Pelzer (1966, s. 70—2).
3 Jf. Thompson (1906, s. 100-1).
4 Som én grafklasse opfattes ]y| ogsi af fx Seip (1954, s. 30 og 60) og Brpndum-
Nielsen (1943, s. 32). De mener begge at der egentlig er tale om en tironisk note
(Brpndum-Nielsen er dog usikker). Pá tilsvarende vis anfprer Weinstock (1967,
s. 31) |ají| blandt de tironiske noter (sammen med bl. a. |-] d i ” ”|).
3-3-5