Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Page 131

Indledende bemærkninger
103
Som nærmere diskuteret i afsnit 4.4.3.I.2 indtræffer
C1300 en udvikling foran /ng/ som resulterer i at de h0je
vokaler /i y u/ kvalitativt sammenfalder med de tilsvarende
lange vokaler, mens /a e ö/ diftongeres.1 Heller ikke denne
udvikling tages der hensyn til i referencesystemet.
Som nærmere omtalt i afsnit 4.4.5.2.16 lukkes /þ/ pá
forskellige tidspunkter til /d/ i visse positioner. Med und-
tagelse af den fprste (fprlitterære) lukning efter /1 n/
i lang stavelse (typerne felldi—kenndi, hvíld(i)—sýndi og
efldi-girnd) regnes der i samtlige tilfælde med /þ/.
Beslægtet med denne lukning er lukningen af /þ/ til /t/
efter /k p/ som regnes for indtruffet i 1200-tallet, efter
kort stavelse allerede fra CI200, efter lang stavelse forment-
lig omtrent 50 ár senere. I begge tilfælde udgár analysen fra
de oprindelige forhold.
Spprgsmálet om hvor mange distinktioner det fonologi-
ske referencesystem skal afspejle, diskuteres bl. a. i Dyvik
(1996), som er en trykt opposition til Terje Spurklands
doktordisputats (Spurkland 1991). Spurkland foretager en
fonografematisk analyse af runematerialet fra Bryggen i
Bergen og relaterer grafemerne til hvad han kalder for et
generaliseret fonemsystem, nærmere bestemt det traditio-
nelle, rekonstruerede norrpne fonemsystem “slik det antas
á ha sett ut (hprt ut?) midt pá 1200-tallet”2 (eller fprste del
af 1200-tallet pá Island).
D)tvik finder tilgangen utilfredsstillende, da “doktoran-
den pá denne máten faktisk avskjærer seg a priori fra á opp-
dage at en uventet fonologisk distinksjon eventuelt trekkes
i runematerialet — eller han kan bare oppdage det ved á
se bort fra det fonemsystemet han har tatt som utgangs-
punkt.”3 Dyvilc indvender at man ved anvendelsen af et
referencesystem med for fá distinktioner vil have svært ved
at skelne en uventet fonologisk distinktion fra tilfælde med
fri allografisk variation i betegnelsen af ét og samme fo-
nem.
Dyvik foreslár derfor at man i stedet anvender et ide-
aliseret system som opererer med et historisk maksimalt
antal distinktioner (eller i hvert fald et meget hpjt antal).
Hermed menes “et system der alle eller de fleste fonemer
som vi normalt antar er falt sammen i norrpnt siden ur-
nordisk tid, er skilt fra hverandre”. Som eksempler anfprer
han at man eksempelvis má skelne mellem oprindeligt /e/
°g /?/ (opstáet ved i-omlyd af /a/) og mellem /y/ opstáet
ved henholdsvis labialomlyd af /i/ og i-omlyd af /u/.
Som Dyvik selv bemærker, vil der ikke være tale om
noget synkront fonemsystem, men et system af diakront
etablerede fonologiske enheder. Man kunne tilfpje at det
vel er noget af en tilsnigelse at kalde det for et fonemsy-
stem i det hele taget, idet det ikke opstilles pá grundlag af
egentlige fonologiske oppositioner pá et givet tidspunkt i
*Her som i det fölgende betegner /ö/ sammenfaldsproduktet mellem
/0/ og /9/.
1 Spurkland (1991, s. 90).
3 Dyvik (1996, s. 15).
sproghistorien, men alene pá vor viden om diakrone (ety-
mologiske) forhold.4
Skal man fplge Dyviks forslag, má man operere med
langt flere distinktioner end referencesystemet i nærvæ-
rende afhandling lægger op til, og ogsá flere end i det sy-
stem som man regner med har eksisteret omkring midten
af 1100-tallet, og som i vid udstrækning er beskrevet i Den
f0rste grammatiske afbandling. Hvor omfattende noget sá-
dant kunne blive, fremgár eksempelvis af oversigten i No-
reen (1923, § 175-218 og § 323-55)-
Selvom den af Dyvik foresláede fremgangsmáde fore-
kommer metodisk tiltalende, rummer den visse praktiske
problemer. For det fprste vil arbejdsbyrden i mange til-
fælde være uforholdsmæssig stor, ikke mindst ved længere
(ikke helt gamle) kilder. I praksis má den ekstra arbejds-
byrde sættes i relation til den formodede gevinst, og de un-
derspgte kilder skal ikke være specielt unge f0r det gene-
relt ikke betaler sig. For det andet vil selve fremstillingen -
hvis den vel at mærke skal dokumentere samtlige diakrone
fonologiske enheder — meget nemt komme til at fremstá
uoverskuelig pá grund af en mængde punkter som for en
stor dels vedkommende vil vise sig redundante. Ogsá dette
gælder naturligvis ikke mindst for lidt yngre kilder.
Dyvik bemærker med rette at man ved reference til et
fonemsystem med for fá distinktioner kun kan opdage
“uventede” fonologiske distinktioner ved at se bort fra selv-
samme fonemsystem. Om dette i sig selv er et problem,
afhænger imidlertid af hvorledes de hypotetiske fonemers
varierende manifestationer analyseres. Reelt er det kun et
alvorligt metodisk problem hvis det hypotetiske fonemsy-
stem tjener som endegyldig reference, og hvis man eksem-
pelvis ved opstillingen af et grafemsystem eller ved diakron
underspgelse af fonologiske forhold alene baserer sig pá
dette. Fastholder man derimod at der er tale om et hypo-
tetisk, tentativt fonemsystem, som efterfplgende kan ju-
steres, er det mindre problematisk. En sádan justering vil i
praksis i pvrigt ikke adskille sig meget fra den endelige ana-
lyse af de fonologiske forhold som vil være en npdvendig
fplge af en analyse baseret pá de omtalte diakrone fonolo-
giske enheder.
Det forekommer mig metodisk forsvarligt at anvende et
referencesystem med et relativt begrænset antal distinktio-
ner, sáfremt systemet efterfplgende tages op til overvejelse
pá basis af de analyserede data. For at parafrasere Dyvik
kan det pá denne máde fortsat blive en hermeneutisk og
ikke en ond cirkel. Variationen i de postulerede fonemers
manifestation kommer i denne forbindelse til at spille en
helt central rolle. Man má klarlægge om der er tale om
rent allografisk variation (som kan være fri eller forársa-
get af grafotaktiske forhold), eller om variationen er et re-
elt udtryk for at den forelpbige analyse har opereret med
4En tilgang beslægtet med denne íinder man ifölge Larsen (2004,
s. 5—6) hos Mihm og Elmentaler, der anvender et system af “Lautpo-
sitionen” inden for projektet Niederrheinische Sprachgeschichte. Ved en
lydposition menes et hypotetisk lydsegment deíineret af 1) etymologi
(det vestgermanske lydsystem) og 2) kontekst (fx omlydsposition).
4.1