Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Blaðsíða 138

lio
Ortografi
‘figllði’ 25V22 og siglduð ‘figlðvð’ 3OV21.1 Nævnes kan ogsá
to tilfælde med appellativer pá -sÁld og ét tilfælde med ap-
pellativet hvíld (nærmere herom i afsnit 4.4.5.2.16). Om
præteritumformer (og præt. part.) af verber med stammer
pá -rð, hvor det er usikkert om der er tale om former med
/d/ eller /þ/, se afsnit 4.4.5.2.16 og 5.8.1.3.3 (ét tilfælde i A,
‘fvivðr’ 804, manifesteres med (d)).
(B) I B forekommer (d) omtrent 1300 gange og anvendes i
fplgende funktioner:
for /d/ (ca. X975), fx i app. aldr ‘allÖ2’ iiri3, dag ‘ðag’
12136 og deild ‘ðeillð’ 15VI7 samt vb. binda ‘bmða’
13V16, draga ‘ðraga’ I4rii og send ‘fenð’ 15V54.
for /dd/ (x 2) i app. oddviti ‘oðuiti’ 1315 og præt. part.
staddr ‘ftaða’ 12VI7.
for /þ/ uden for stavelsesinitial stilling (ca. x 250), fx i
app. borð ‘bo2ð’ i6r4i, f/glði ‘piollði’ 25147, friðr ‘prið2’
14VI7 og vanða ‘panða’ 14VI3 samt adv. niðr ‘mð2’
16130, síðan ‘bðan’ 15V4 og víða ‘piða’ 12V36.
for /t/ (x 19), fx i app. féit ‘peið’ 17V49, kvœðit ‘qþið’ 16135
og sumarit ‘fumarið’ 14V39, pron. vit ‘við’ i6vi8 og adj.
mikit ‘micið’ 15^5.
(dd) for /dd/ (x 37), fx i app. haddan ‘Haððan’ 15V42 og
oddum ‘oððö’ 13124 samt vb. eyddir ‘eyððir’ 17114 og
leiddi ‘leiðði’ 1014.
(dð) for /dd/ (x 1) i præt. part. staddr ‘íhðð2’ 15V27.
(dð>) for /ddU/ (x 1) i hlýddu ‘hlyðð/ 15135.
(dd) for /d/ (x 2) i præt. part. brendan ‘brenððaq’ 15V54
og sandsynligvis i app. sunda ‘fvnðða’ 12V54 (dog uty-
deligt).
Som allerede nævnt kan der være tvivl om hvad (d) be-
tegner i præteritumformer af verbet sigla. Man finder to
eksempler med hhv. (d) og (ðj) i sigldu ‘figllðo’ 17VI2 og
‘figllði’ 12155, og heller ikke B rummer modeksempler med
(þ ð), hvorfor (d) og fprstekomponenten i ligaturen (ð>) ri-
meligvis betegner /d/.
Som særlig afvigende former kan nævnes appellativfor-
men ‘rvðna’ 15V53 (poet.), der sandsynligvis er en fejlskriv-
ning for runa og verbalformen sámsk ‘famðz’ 10V15.
4-3-2-9 <D>
(A) (D) bruges i alle 12 tilfælde i A for /d/, fx i appellativfor-
merne danir ‘ðan’ 9V30, dráp ‘ðrap’ 3547 og dreki ‘Dreki’
9V31 samt propriumformen Dagr ‘ðagr’ 24151.
(B) I B anvendes (D) to gange for /d/ i appellativformen dáð
‘Daþ’ ior2i og verbalformen dreymði ‘Dreymþi’ 12V42.
1 Nár det betegnes som usikkert i præt. af sigla, skyldes det at man i
oldislandsk rimeligvis má regne med former med sável /þ/ som /d/
afhængigt af om der er indtruffet metatese eller ej. Da man ikke finder
modeksempler med <þ ð), afspejler formerne med <d) sandsynligvis
/d/, hvilket samtidig indikerer at metatese ikke er indtrufFet.
4.3.2.10 (ð)
(ð) forekommer omtrent 1375 gange i A og anvendes for: (A)
/þ/ uden for stavelsesinitial stilling (ca. x 1350), fx i
app. ármaðrinn ‘armaðriN’ 3H4.2, boð ‘boð’ 7V26, hgfði
‘hopði’ 23VI5, sðmð ‘fpmð’ 18141 og vanði ‘vanði’ 6n.
/þ/ i stavelsesinitial stilling (x 1) i app. iþróttir ‘íðrott”
32V28.
/d/ (x 1) i app. landskyldir ‘lanðfcýllð” 4155.
/t/ (x 26), fx i app. brotit ‘brotið’ 24130 og málasilfrit
‘mala filþð’ 8ri3, pron. vit ‘við’ x 11, fx 28V30, art. et
‘íð’ x 3, fx 3H48 og præt. part. andat ‘anðað’ 36136 og
getit ‘getið’ x 4, fx 4V22.
I B forekommer (ð) omtrent 400 gange og anvendes (B)
for:2
/þ/ uden for stavelsesinitial stilling (ca. x 325), fx i app.
búnað ‘bunað’ 25120 og leið ‘leið’ 10^38 samt adj. góð
‘goð’ 12V27 og reiðr ‘reið2’ 15V40.
/þ/ i stavelsesinitial stilling (x 1) i prop. Svíþjóðar
‘fviðioþar’ 15148.
/d/ (x 27), fx i app. frándr ‘prenðz’ IU41, handar ‘hanðar’
10154, hgnd ‘hajnð’ 1017, landsmenn ‘lanðz m’ 1OV53 og
strandhggg ‘ftranð haiG’ 12V37 samt vb. stendr ‘ftenðz’
1514.
/t/ (X45), fx i app. dýrit ‘ðyrið’ 10146, pron. npkkut
‘najccoð’ ior20 og vit ‘við’ 17V36, art. et ‘íð’ 13V25 og
præt. part. látit ‘latið’ 15129 og launat ‘lamað’ 15121.
(dð) for /dd/ (x 1), se afsnit 4.3.2.8.
Om præteritumformer (og præt. part.) af verber med
stammer pá -rð, hvor det er usikkert om der er tale om for-
mer med /d/ eller /þ/, se afsnit 4.4.5.2.16 og 5.8.1.3.3 (seks
tilfælde manifesteres med (ð) i A, fx ‘fvivðr’ 2ir38). Om
et enkeltstáende tilfælde i A med (lð) i vinsálda, se afsnit
44.5.2.2.
4.3.2.11 (e)
(e) optræder omtrent 15.400 gange i A og anvendes for: (A)
/e/ (ca. x 9700), fx i app. ekkja ‘eckia’ 317, hásetar ‘hafetar’
8r42 og her ‘her’ qxyi, pron. ek ‘ec’ 18113 og þess ‘þeff
23ri6 samt adj. verðir ‘verþ’ 28r5.
21 27 tilfælde med præpositionen með og propriet Þjóðolfr skrevet hen-
holdsvis ‘mð' (x 6, fx íon) og ‘þioð’ (x 21, fx nvi2) kan det ikke afg0res
om der er tale om <d)+<“) eller <ð)+<“), da abbreviaturen vil falde sam-
men med en eventuel tværstreg. I visse tilfælde kan en sádan dobbelt-
tydighed f0re til forskellige tolkningsmuligheder, se Kjeldsen (2006).
4-3-2-11