Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 139

Grafofonematisk analyse
111
/é/ (ca. x 1150), fx i app. bréf ‘brep’ 2Óv33, fé ‘pe’ 4.V9, féit
‘peit’ 8V9 og frétt ‘prett’ 1914, pron. ér ‘er’ 3rii og vb.
hné ‘hne’ 18139.
/æ/ (ca. X 800), fx i app. herkláðum ‘hercleþð’ 2rio, hátti
‘hetti’ 3126 og sáttarboð ‘fettar boþ’ 3V44, adj. vánn
‘verj’ 6138 og vb. bdgði ‘begþi’ 9V22, gáta ‘geta’ 18V17
og vári ‘veri’ 20r20.
/ð/ (X25), fx i app. bðndr ‘benör’ 3V34 og naumdfilum
‘náiðelð’ 28V53, adj. f0rr ‘peit’ 6V25 og norréinu ‘noreno’
8V51 samt vb. mðtti ‘Metti’ 34135.
/I/ (ca. X 275), fx i app. akri ‘acre’ 4V31, dþjdnir ‘aþianer’
2515 og féit ‘peet’ 22V28 samt præt. part. borinn ‘boreisr’
2IV27 og kominn ‘coéq’ 6r22.
Í0rstekomponenten i /ei/ (ca. x 2600), fx i app. eitrinu
‘eit'no’ 315,grein ‘grein’ 4140, reiði ‘reiþi’ 4V16, veizluna
‘veizlona’ 5131 og vánleikr ‘venleicr’ 6V3.
fprstekomponenten i /ey/ (ca. X 425), fx i vb. heyra
‘heýra’ 31145, keypti ‘keýpti’ 32VIO, neyta ‘neýta’ 8vi2
og reynim ‘reýrií’ 27V16 samt præt. part. eydd ‘eýðð’
29V8 og reynd ‘reýnð’ 3IV4.
Yderligere en række tolkningsmæssigt mere usikre ord-
former manifesteres med (e). Det drejer sig ikke mindst
om en række tilfælde med propriet S0rkvir, appellativet
gerð og sammensætninger hermed, appellativet gprsemi,
komparativen gervari, superlativformen 0fsta og vb. gera.
Disse former behandles i afsnit 4.4.3.2.14. Desuden drejer
det sig om ét eksempel med præp. gegnum, der behandles
i afsnit 5.9.9. Endelig má nævnes en lang række tilfælde,
hvor det er usikkert om (e) repræsenterer /e/ eller /é/.
Det drejer sig især om præteritum af reduplicerende ver-
ber af tredje klasse (halda-typen), men derudover kan ogsá
nævnes propriet Grégóríús X 22, fx ‘Greg’ 36V22, og adv.
heðan x 8, fx ‘heþ’ 8vii. Alle disse tilfælde behandles i af-
snit 4.4.3.2.3 under “Særlige tilfælde”.1
(B) I B forekommer (e) omtrent 4800 gange og anvendes
for:
/e/ (ca. x 2950), fx i app. ferðar'perðar’ 10V5 ogjafnmenni
‘íapn-meni’ IH36, pron. ek ‘ec’ 13V22 og þess ‘þes’ 16V3
samt adj. bezt ‘bezt’ 17119 og mestan ‘meífan’ 10125.
/é/ (ca. x 450), fx i app. fé ‘pe’ Iir6 og féit ‘peit’ íovó, pron.
mér ‘mer’ 14114, adv. hér ‘her’ 15V6 og vb. hét ‘het’ nri3
og rétti ‘retti’ Iivi2.
/æ/ (ca. X300), fx i app. frágðar ‘pregðar’ 12V37 og her-
kláðum ‘hercleþö’ i5ri, adj. frágst ‘pregft’ 12V4 og násta
‘nefta’ 13V25 samt vb. mál ‘mel’ ior7 og vári ‘ven’
25136.
’Om forholdene i de reduplicerende verber af tredje klasse, se ogsá
5.8.I.2.3.
/ð/ (ca. X 100), fx i app. bfiinn ‘beiq’ 15VI3 og dpmi ‘ðemi’
íóvii, adj. fdtpkja ‘patekia’ 16124 og vb. b0ta ‘beta’
íorii og ffira ‘pera’ 12V23.
/I/ (x 19) i pron. henni ‘he’ x 16, fx I2r6, og vb. bjóðir
‘bioðer’ I4ri5,2 kvámi ‘queme’ i6r83 og vári ‘ve’ 14153.
fprstekomponenten i /ei/ (ca. x 750), fx i app. eigu ‘eigo’
10128, galeiðr ‘galeiþr’ 25143, heiðni ‘heiþni’ 13V28, leið
‘leið’ 15134 og mein ‘meín’ íórii.
fprstekomponenten i /ey/ (ca. x 115), fx i adj. eygð ‘eýgþ’
l6r27 og seinþreyttr ‘feinþreytr’ i6vi samt vb. eyddir
‘eyððir’ 17114, heyra ‘heyra’ 12114, hleypr ‘hleýpr’ 1517
og treysti ‘treyfti’ ior8.
fprstekomponenten i (ey) for /au/ (x 2) i app. haugsins
‘heygfinf’ 1515 og kaupeyri ‘keýpeyri’ 12124.
fprstekomponenten i (eí) for /æ/ (x 1) i app. átt ‘eítt’
15 v8.
fprstekomponenten i (ei) for /e/ (x 2) i vb. stendr
‘ftemði’ 1IVI3 og UV45.
Som i A manifesteres yderligere en række tolknings-
mæssigt mere usikre ordformer med (e), bl. a. en række
tilfælde med appellativerne gprsemi og 0rendi, singulære
præsensformer af verbet Iwma og et muligt eksempel i en
singulær præsensform af verbet sofa. Disse former behand-
les i afsnit 4.4.3.2.14. Desuden drejer det sig om to til-
fælde med det plurale appellativ þrpndfijr (‘þrenða’ 25117 og
‘þrenðz’ I7rl8), hvor det er usikkert om (e) bruges for /æ/
eller (det mere sandsynlige) /d/ Disse tilfælde behandles i
afsnit 4.4.3.2.15. Endelig má nævnes knap 100 tilfælde med
præteritum af reduplicerende verber af tredje klasse, hvor
det er usikkert om (e) repræsenterer / e/ eller / é/. Som om-
talt under A behandles disse tilfælde i afsnit 4.4.3.2.3 under
“Særlige tilfælde” og i afsnit 5.8.1.2.3.
4.3.2.12 (E)
(E) optræder ca. 550 gange i A og anvendes for: (A)
/e/ (ca. x 300), fx i pron. ek ‘Ec’ 6r4i, enskis ‘Enfkif’
29134, konjunktionerne ef ‘Ep’ 6v20, eða ‘Eþa’ i8r56
og en ‘En’ 30^17 samt vb. eflask ‘Eplaz’ 3V9.
/é/ (x 2) i pron. ér ‘Er’ 27110 og 3IVI3.
/æ/ (x 2) i vb. átlar ‘EYlar’ 7r6 og ‘Etlar’ 22r3.
fprstekomponenten i /ei/ (ca. x 100),4 fx i prop. Eiríkr
‘Eiricr’ 33V27, app. eiðar ‘Eiþar’ 3IV52 og eik ‘Eic’ 3157,
pron. einn ‘Ein’ 32V26 og adv. eigi ‘Eig’ 6141.
2 Brugen af (e) skyldes rimeligvis at der er tale om en rettelse fra <a).
3 Bemærk at det finale <e) fremtræder noget underligt og muligvis aldrig
er blevet forsynet med b0jle, máske fordi skriveren har indset at han
burde have brugt (1).
4 Herudover finder man otte eksempler med propriet Einarr skrevet
‘(.)E(-),» fx ‘*E/ 32no. Da det umiddelbart efterf^lgende er suspen-
deret, kan funktionen principielt ikke fastslás i disse tilfælde.
4.3.2.12