Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2013, Side 140
1X2
Ortografi
f0rstekomponenten i /ey/ (X57),1 fx i prop. Eysteinn
‘EýfteiN’ 27ril og Eyvindr ‘Eývlðr’ 7^3 samt vb. eyddi
‘Eýðði’ 32^27.
I de ovenstáende tal er skrivemáder med (E) foran /ng/
i former af pronomenet engi ikke inkluderede. Disse be-
handles i afsnit 5.4.4.7, og forholdene sammenfattes i afsnit
4.4.3.2.14.
(B) I B forekommer (E) knap 90 gange og anvendes for:
/e/ (x 53), fx i pron. ek ‘Ec’ 15133, vb. eggjar ‘Edar’ I3ró,
konj. ef ‘Ep’ 1OV3 og en ‘En’ nr6 samt præp. eptir
‘Eptir’ i6v22.
/é/ (x 1) i pron. ér ‘Er’ 16^49.
/æ/ (x 1) i vb. átlum ‘Etlö’ 13^49.
f0rstekomponenten i /ei/ (x 25), fx i prop. Einarr ‘Ein’
iori4, pron. eitt ‘Eitt’ I2r30, kard. ein ‘Ein’ I2ri3 og
adv. eigi ‘Eig’ 1610,7.
fprstekomponenten i /ey/ (x 8) i prop. Eystein x 7, fx
‘Eyftem’ I2r44 og app. ey ‘Eý’ 12vio.
Som i A er skrivemáder med (E) foran /ng/ i former af
pronomenet engi ikke inkluderede i de ovenstáende tal.
4.3.2.13 (é)
(A) (é) forekommer fem gange i A og anvendes for:
/é/ (x 4) i vb. hét ‘hét’ 36^6 og réð ‘réþ’ 24^0 samt pron.
(þ)ér ‘þér’ 8V50 og 914.
/æ/ (x 1) i app. sdr ‘fér’ 19V50.2
(B) I B forekommer (é) 36 gange og anvendes for:
/é/ (x 18) i app. féit ‘péit’ 17V9, pron. (þ)ér ‘ér’ x 3, fx
iovi6, ‘þér’ x 4, fx 12V24, og sér ‘fér’ x 6, fx iir2, samt
vb. hét ‘hét’ x 3, fx ior4i, og sér ‘fér’ 17V42.3
/æ/ (x 12), fx i app. frœndr ‘prénÖ2’ 16^38, hátti ‘hétti’
14VI4 og sdtt ‘fét’ 14V18, adj. vÁn ‘uén’ 11V20 og vb.
fÁr ‘pér’ 14V22 og 16V38 samtgíéfí/ ‘gétti’ i6r6.
/I/ (x 1) i app. féit ‘peét’ Iir2i.
fprstekomponenten i /ei/ (X3) i prop. Almsteinn
‘Almftéiq’ nn8, app. mein ‘méiq’ i6r34 og adverbi-
alformen meirr ‘méiR’ Iir6.
fprstekomponenten i /ey/ (x 2) i vb. deyr ‘ðéýr’ 15126 og
hleyp ‘hléýp’ 15V35.
1 Herudover íinder man 84 eksempler med propriet Eysteinn skrevet
‘(.)E(.)’> fx ‘.E/ 28V15. Som bemærket i den foregáende note kan funk-
tionen principielt ikke fastslás i sádanne tilfælde.
2 Bemærk dog at der kunne være tale om et ($) med udvisket krog. Ordet
optræder i poesi.
3 Det sidst anf0rte eksempel dog usikkert pga. en rift i pergamentet.
4.3.2.14 (É)
(E) forekommer én gang i B for /é/ i pronominalformen (B)
(þ)ér ‘Ér’ UV31.
4-3-2-15 <?>
(9) forekommer omtrent 300 gange i A og anvendes for: (A)
/e/ (X7) i prop. Elgisetri ‘elgef^tre’ 2orio, app. sólarsetr
‘folar f?tr’ 1913, konj. eða ‘y.’ 18156 og en ‘^n’ 2817 samt
vb. drekkr ‘ðr^ccr’ 24136, geta ‘g?ta’ 26V28 og setti ‘f^tti’
20VI3.
/é/ (xi2) i app. lén ‘l§n’ 28v2, rétt ‘r?tt’ 4136, réttenda
‘r^ttmða’ 22r25, vanrétti ‘vanretti’ 36145 og vé ‘v?’
34144, adj. léttara ‘lijttara’ 26V45, léttr ‘l<jtr’ 6V4 ogslétta
‘fl^tta’ 23130, pron. sér ‘í?r’ 24V52 og vér ‘v§r’ 4133 samt
vb. létti ‘lftti’ 20V23 og 23136.
/æ/ (ca. x 270), fx i app. frdnda ‘pnjnða' 33135 og Átt ‘gtt’
9r9, adj- vinsÁll ‘vinfi/l’ 4V52, adv. Á '<j 8V35 og vb. Átlar
‘?tlar’ 8ri5 og fÁr ‘p^r’ 6r26.
/6/ (x 1) i app. brpðr ‘br^þr’ 35V5.
/9/ (x 1) i app. hprbrekkan ‘herbreccan’ 18VI3.
fprstekomponenten i /ei/ (x 2) i vb. varðveittum
‘varþv?ittö’ 4154 og veitti ‘v§itti’ 27V21.
11 eksempler med (9) i former, hvor man i oldislandsk
kan finde sável / e/ som / 0/ er ikke inkluderede i den oven-
stáende redegprelse. Det drejer sig om appellativet prendi,
pronomenet engi, præt. part. slpkðr og muligvis kompara-
tiven n0rðri (læsning usikker). Disse former behandles i
afsnit 4.4.3.2.14.
I B forekommer (9) omtrent 85 gange og anvendes for: (B)
/e/ (x 25) i vb. fegrir ‘f?gnr’ I5r20, ferr ‘pfr’ 17139 og flensa
‘pl^nffa’ 12^57 samt konj. eða ‘fþa’ I4r6, ‘.9.’ X 15, fx
10136, ‘f.’ x 3, fx IH5, og ‘9’ x 3, fx I2ri8.
/é/ (x 1) i adj. léttr ‘l^tr’ 17V20.
/æ/ (x 30), fx i adj. ódÁll ‘vð^ll’ 12vi6 og vÁnn ‘v^n’ nri8
samt vb. mÁtti ‘m?tti’ UV40, Átlar ‘^tlar’ iori3 og vágja
‘v^gia’ 12V52.
/f’i/ (x 25), fx i app. b(S ‘b?’ I2r34, brððr ‘br^þr’ 17121 og
réttarbptr ‘rettar bijtr’ 10V50 samt vb. béti ‘b^ti’ i6r38,
fðri ‘p^n’ 11151 og jðskja ‘^fcia’ 14V45.
/9/ (x 1) i vb. stpplask ‘ft^plaz’ 14V33-
I tre tilfælde i B er funktionen af (9) mere usikker. Det
drejer sig dels om to eksempler med singulære præsens-
former af verbet koma (‘k^m’ 17V8 og ‘k(r’ 15V48), som be-
handles nærmere i afsnit 4.4.3.2.14 og 5.8.I.1.4, og dels ét
eksempel med en singulær præsensform af eta (‘^tr’ 15V37),
der diskuteres i afsnit 4.4.3.2.3 og 5.8.I.I.5.
4.3.2A5